Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Alzheimers

Resumé
Artiklen er en kort beskrivelse af de grundlæggende kendetegn ved demenssygdommen Alzheimers med fokus på indsats, pleje og omsorg.
Artikel
Sygdommen i kort overblik Alzheimers sygdom rammer især ældre mennesker (mennesker (...)

Sygdommen i kort overblik

Alzheimers sygdom rammer især ældre mennesker (mennesker over 65 år). Den har sit navn efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der i 1906 beskrev symptomerne hos sine patienter. I dag er Alzheimers sygdom den hyppigste årsag til demens. 

Når man bliver ramt af Alzheimers sygdom ses det typisk ved at man begynder at glemme, og samtidig har man svært ved at finde ord. Man kan ikke huske navne på ellers kendte personer (børn og børnebørn f.eks.) og man glemmer hvordan helt almindelige dagligdags gøremål hænger sammen - f.eks. at brygge en kop kaffe eller tælle et beløb sammen, når man skal betale i butikken. Der kan også være problemer med at finde vej eller finde hjem.

Som sygdommen udvikler sig påvirker den også ens følelsesliv, personlighed og ikke mindst temperament. Ofte ser man af personen bliver indelukket, mister initiativet og humøret svinger markant.

Sygdommen udvikler sig normalt langsomt, hvor de mentale ændringer i begyndelsen kan forveksles med almindelig forvirring, men sidenhen bliver det ganske tydeligt for nærtstående personer, at der er reelle problemer. Personen med sygdommen får svært ved at passe arbejde og andre pligter i hverdagen, og en konkret støtte og indsats bliver snart nødvendig. 

Fakta om Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og er nært forbundet med alder - dvs. risikoen stiger med alderen, og omsat til tal vil det sige, at knap 1% alle danskere i aldersgruppen 65 til 69 rammes af Alzheimers sygdom. Når man over 90 år rammes næsten 20%. 

Man ved desværre endnu ikke, hvorfor sygdommen opstår, men mistanken er bl.a. på livsstil. Derfor anbefales også i denne forbindelse en sund livsstil med motion, varieret kost og begrænset indtag af alkohol. Sygdommen er kun i meget begrænset omfang arvelig.

Når sygdommen indtræffer, ved man dog, at der ophobes såkaldte beta-amyliod plak samtidig med at signalstoffet acetylkolin reduceres eller mangler. Det betyder i bund og grund, at kommunikationen mellem hjernecellerne blokeres, og de funktioner hjernecellerne havde ødelægges.

Kan Alzheimers behandles?

Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men der findes typer af medicin, der i en kortere periode kan dæmpe symptomerne. Der forskes intensivt i både tidlig sporing af sygdommen, årsager og helbredelse, men ind til det lykkes, må der være fokus på målrettet træning, indsats, omsorg og pleje for personen med Alzheimers samt dennes familie og netværk.

Hvad kan man gøre for en person med Alzheimers sygdom?

Gennem hele sygdomsforløbet for en person med Alzheimers vil det være gavnligt med fokus på hjælp og støtte til at få orden i det kaos, sygdommen medfører i personens liv. Det handler med andre ord om at skabe struktur bl.a. gennem løbende kontakt til en fast tovholder på hele forløbet. F.eks. en demenskoordinator, demenskonsulent eller lignende. Vigtigheden af den faste kontaktperson ligger i relationopbygningen, der gør det muligt at tage de svære men nødvendige samtaler om hvilke tiltag, der bør sættes i værk for at støtte personen bedst muligt. 

I den tidlige fase af sygdommen kan man med fordel arbejde med målrettet fysisk træning (hård) og støttende kognitiv træning, så personen med sygdommen vedligeholder det eksisterende niveau for daglige aktiviteter og funktioner. Begge dele med sigte på, at opretholde et velfungerende liv - gerne i eget hjem - så længe som muligt. Sideløbende bør der være fokus på at støtte familien og netværket med rådgivning og uddannelse - f.eks. om kommunikation, støttende strategier mv. - samt aflastning i hjemmet.

I takt med at sygdommen udvikler sig og kognitive funktioner mistes kan plejebolig blive nødvendig. Her kan man med fordel fortsætte det målrettede arbejde, hvor observation og funktionsvurdering er faste redskaber i løbende justering af indsatsen. Et nøje kendskab til personens livshistorie (især værdier og vaner) bliver uvurderligt, da det kan medvirke til en opbygning af relation.  Personer med fremskreden Alzheimers vil ofte have glæde af positiv ledelse med skridtvis guidning og benævnelser af delelementer i forskellige aktiviteter herunder ved måltider og personlig pleje. Der skal være opmærksomhed på latenstid (forsinket reaktion på en forespørgsel eller lignende), så intet bliver forjaget og man kan med fordel arbejde med at følge personens egne initiativer (små signaler på sult, ønske om aktivitet mv.) så vidt som de er hensigtsmæssige.

 

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
30.11.-0001 kl. 00:00:00

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
22.08.2014 kl. 11:39:25

Hop til afsnit