Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Ernæringsprojekt 2013

Resumé
Projektet foregik i specialboligerne for mennesker med demens i sen fase med særligt udfordrende adfærd. Indledningsvist screenedes 24 udvalgte beboere med henblik på 1) udvikling af et screeningsredskab til mennesker med demens, 2) udarbejdelse af ny tværfaglig ernæringsplan og dernæst iværksattes øget tilgængelighed af mad døgnet rundt, samt 3) en opblødning af spisetider mv. med henblik på i højere grad at følge beboernes døgnrytme og initiativ. Dette observeredes nært i en periode, hvorefter ny og yderligt opgraderede ernæringsplaner blev udarbejdet ved en tværfaglig vurdering for 12 udvalgte beboere med efterfølgende fokus på formidling af fokuspunkter fra ernæringsplan til relevante medarbejdere omkring den pågældende beboer. Projektets resultater underbygger teserne om, at man med et fagligt løft kan styrke ernæringssituationen for mennesker med demens i sen fase. Projektets resultater viste at når screeningen af ernæringssituation og ernæringsindsatsen foregik i et tværfagligt samarbejde blev ernæringssituationen yderligere styrket, fagligt begrundet og fagligt forstået. Samtidig skaber det faglige løft en opmærksomhed hos medarbejderne, der gør at man kan sige, at hverdagen indirekte i højere grad bliver indrettet på beboernes præmisser.
Projektnavn/titel
Ernæringsprojekt 2013 (...)
Ernæringsprojekt 2013
Beskrivelse af rapporten
Projektet søger ved hjælp af screeningsredskab at give fagligt løft (...)

Projektet søger ved hjælp af screeningsredskab at give fagligt løft til ernæringsplaner for borgere med demens i sen fase, for gennem det faglige løft at forbedre den generelle ernæringstilstand for samme borgere. Der er samtidig fokus på i højere grad at indrette hverdagen på borgernes præmisser og at følge borgernes egne initiativer samt sikre let adgang til måltider hele døgnet rundt, for derved at øge ernæringsindtag og forbedre ernæringstilstanden generelt.

Konklusion - kort
Det kan konkluderes, at der med et øget tværfagligt fokus (...)

Det kan konkluderes, at der med et øget tværfagligt fokus og et enkelt redskab til at støtte op om dette fokus kan skabes et fagligt løft hos medarbejderne, hvorved et afgrænset tema – i dette tilfælde ernæring – og de underliggende problematikker, der kan være knyttet til dette tema, får tilført nye og mere fagligt reflekterede løsningsmuligheder. Dette faglige løft medvirker til, at den generelle ernæringsmæssige tilstand forbedres hos beboerne, idet hovedparten af de deltagende borgere i projektets anden fase øgede vægt og forbedrede deres BMI.

Endelig kan det konkluderes at der gennem projektet er udarbejdet et enkelt screeningsredskab, der kan bruges til forbedring af ernæringssituationen hos mennesker med demens i sen fase.

Projektdeltagere
Beboere og personale i specialplejeboliger for mennesker med demens i (...)

Beboere og personale i specialplejeboliger for mennesker med demens i sen fase

Baggrund og problematisering
Opretholdelse af en passende ernæringstilstand hos personer med demens er (...)

Opretholdelse af en passende ernæringstilstand hos personer med demens er et kendt problem i demensplejen. Mennesker med demens har i mange tilfælde så svære fysiske og psykiske (kognitive) forstyrrelser/skader, at det påvirker evnen til at spise selv, og til at indtage føde ved andres hjælp. Selv det, at have mad i munden kan være et problem. Personen ved måske ikke længere, hvad man skal gøre ved maden i munden. Madens konsistens, udseende og duft har stor betydning for, hvordan den accepteres af personen. De rammer og vilkår personen tilbydes, i forbindelse med spisesituationen er også af meget stor betydning. Den mindste forstyrrelse i lokalet kan være nok til, at personen forlader spisepladsen, og må følges tilbage (gentagne gange). Den tid det tager for personen at indtage tilstrækkelig føde, kan være kritisk lang i forhold til personens evne til at blive i situationen/relationen.

I relation her til er det i flere undersøgelser blevet påvist (se bilag), at personer over 65, der er bosiddende på plejeinstitutioner, kan drage fordel af at have en BMI, der ligger mellem 24 og 29. Altså en BMI over den normale anbefaling for yngre mennesker, men som til gengæld i positiv retning synes at påvirke tendensen til en række ofte sete sygdomme og som samtidig øger personens sociale engagement og velvære generelt.

Alt i alt synes ernæringsindsatsen for personer med demens at være særligt udfordret.

Endvidere synes fasttømrede rutiner på plejeinstitutioner med mennesker med demens at skabe unødige stress-situationer. Dagligdagen opleves for medarbejderne - specielt omkring morgenmåltidet - som stressende. Der foregår mange plejerelaterede indsatser på samme tid. Morgenmåltidet bliver en ekspeditionssag forstået på den måde, at når en borger er kommet op af sengen, og er blevet vasket, så skal der gives medicin og morgenmad og så videre til næste borger, hvor det samme mønster gentager sig. Denne arbejdsform er ikke gunstig for mennesker med demens.

Andre erfaringer
DCA gennemførte i efteråret 2011 et pilotprojekt med titlen: "Brunchprojekt", (...)

DCA gennemførte i efteråret 2011 et pilotprojekt med titlen: "Brunchprojekt", hvor det ved indførelse af brunch-morgenmad (mad fra 8 til 11) blev undersøgt, om fleksibilitet i tidsrum og øget adgang til mad ville medvirke til forbedret ernæringstilstand (både fokus på øget BMI og velvære) hos beboerne.

Som følge af flere forstyrrende faktorer var projektets resultater ikke entydige og dermed fuldt retningsvisende, men der var dog indikationer af, at beboere, der ellers normalt ikke tager på i vægt, netop tog på i vægt. Samtidig kunne man konstatere, men ikke til fulde dokumentere, at principperne ved brunchprojektet havde en positiv indflydelse på borgernes hverdag på en sådan måde at borgerne blev mindre stressede, mindre ensomme og mere sociale.

Endelig kunne man konstatere, at medarbejderne følte sig mindre stressede og fik større arbejdsglæde. Medarbejderne fik også større praksisviden i forhold til måltidernes betydning for helbred og trivsel.

Problem-formulering/tese
Ernæringsprojekt 2012/13 tager udgangspunkt i ovenstående erfaringer og støtter sig (...)

Ernæringsprojekt 2012/13 tager udgangspunkt i ovenstående erfaringer og støtter sig samtidig til Aarhus kommunens overordnede ledetråde, der bl.a. siger: al magt til borgerne. Dermed arbejder projektet ud fra, at det er borgeren der skal bestemme, hvornår han/hun vil spise (og sove), og at vi med et ændret tilbud om måltider, kan understøtte dette og samtidig friste de borgere, der har brug for det, til at spise mere, når de har lyst.

Projektet skal således belyse tesen om, at man ved i højere grad at lade beboerens døgnrytme regulere næringsindtaget (den rette mængde mad/kalorier fordelt over hele døgnet) gør det lettere at imødekomme anbefalinger om at stabilisere BMI på >24

Samtidig skal projektet belyse tesen om, at man ved at udvikle et screeningsredskab, der har fokus på begrebet ”hele vejen rundt om personen med demens” – dvs. at alle elementer i ernæringssituationen er tænkt ind - styrker fagligheden hos medarbejderne, hvorved kvaliteten af beboernes ernæringsplan øges. På baggrund af den øgede faglighed i ernæringsplanen, øges sandsynligheden for, at beboeren får den detaljerede ernæringsindsats, der bevirker at BMI stabiliseres på >24 og <29.

Projektet søger endvidere at belyse to underordnede teser, idet det er forventningen, at det vil have en positiv indflydelse på beboernes relationelle kontakter og deres oplevelse af at kunne overskue dagligdagen med kyndig guidning, hvis ernæringsindsatsen indrettes (tidsmæssigt) efter beboernes egne rytmer.

Sideordnet med dette er det tesen/forventningen, at når medarbejderne slippes fri og får mulighed for at praktisere demenspleje uden styring af forudbestemte spisetider for borgeren, oplever de mindre stress, hvorved der udløses større overskud til at få et bedret samarbejde med borgeren og dermed større arbejdsglæde.

Projektbeskrivelse
Projektet blev indledt med en indkøringsfase på en måned, hvori (...)

Projektet blev indledt med en indkøringsfase på en måned, hvori der bl.a. blev taget hånd om praktiske problemstillinger, der naturligt fulgte af ændringen af spisetider. Samtidig blev der udvalgt beboere efter kriterier om BMI – dvs. en gruppe over det anbefalede og en gruppe under og om beboeren selv kunne tilgå maden eller var kørestolsbruger. I samme periode blev der indsamlet data for og beskrivelser af sygeplejerskernes (der hidtil har haft ansvaret herfor) arbejde med udarbejdelse af ernæringsplaner frem til projektstart. Ved samme lejlighed blev ernæringsscreeningsredskabet præsenteret og hensigten med redskabet italesat.

Kendetegnende for udarbejdelsen af ernæringsplanen før projektets begyndelse var således, at det var én faggruppe, der havde ansvaret og varetog udarbejdelsen. Den efterfølgende screening af de udvalgte beboere ved hjælp af det screeningsredskabet, havde derfor til hensigt at støtte det tværfaglige arbejde med ernæring. Beboerne blev vejet og ny BMI udregnet og efterfølgende blev nye ernæringsplaner udarbejdet med henblik på at imødekomme de problematikker, der var blevet udpeget ved screeningen. Disse problematikker eller udfordringer blev søgt imødekommet ved at formulere fokuspunkter, der skulle arbejdes med for at ernæringsindtaget og hele arbejdet med ernæring for den enkelte beboer skulle lykkes.

De følgende 25 dage observeredes de udvalgte beboere (24 fordelt på 3 afdelinger), og observationerne blev støttet af et skema for hver borger pr. dag. Skemaet havde fokus på i hvor høj grad beboeren spiste, og i hvor høj grad det var på eget initiativ. Samtidig havde det til hensigt at spore, om der ved afvigelser fra de i ernæringsplanen udpegede fokuspunkter skete markante ændringer i indtag eller initiativ.

Observationsperioden blev løbet i gang ved informationsmøder (såkaldte spørgetimer) og ved projektsgruppens daglige deltagelse i teammøder mv. for at italesætte målet og tankerne bag det. Planlægning af den praktiske udførelse blev overdraget til de respektive teams. Her blev der lavet forskellige modeller, hvor det generelle var, at man hver dag udpegede én eller flere kolleger, der så var ansvarlig for observationen af de enkelte borgere.

Sideløbende med observationerne blev der på hver afdeling arbejdet med i højere grad at indrette hverdagen og især måltiderne på borgernes præmisser og efter deres initiativ. Her var konceptet ”fristelser” centralt og en buffet placeret på hver afdeling. Målet var her at lade syns- og duftsansen friste borgerne til at spise mere og/eller anspore borgerne til i øget grad at vise initiativ og lyst til at spise, som medarbejderne så kan handle efter.

Ved afslutning på den første observationsperiode indsamledes samtlige skemaer, og der blev lavet foreløbig gennemgang (se nærmere i afsnittet ”Resultater”). Denne pegede i retning af, at det tværfaglige arbejde med ernæring bar frugt, idet der i observationerne var udtryk for, at der blev arbejdet med fokuspunkterne. Til gengæld var der ikke målbar effekt af arbejdet med at følge borgernes initiativ og indrette hverdagen her på.

På den baggrund iværksattes fase 2, der havde endnu mere fokus på den tværfaglige indsats i screeningen samt især videreformidling af retningslinjerne/fokuspunkterne i ernæringsplanen til alle relevante medarbejdere omkring de pågældende beboere. I den forbindelse udpegedes 12 beboere (2 fra hvert team på 3 afdelinger), der hver især fik særligt skærpede ernæringsplaner ud fra hele-vejen-rundt-tankegangen. Samtidig med dette særlige fokus fortsattes arbejdet med fristelser og øget tilgængelighed til mad.

Fase 2 afrundedes med opsamling i fokusgruppe af sygeplejersker, terapeuter og enkelte kontaktpersoner. Endvidere opsamledes indtryk og holdninger ved bl.a. spørgetime.

Endelig blev hele projektet evalueret via interviews, der udmøntede sig i evalueringsrapport (se bilag).

Metodiske overvejelser
Projektets teser og dermed mål sigter mod både kvantitative og (...)

Projektets teser og dermed mål sigter mod både kvantitative og kvalitative ændringer. I bund og grund er det tanken, at de kvalitative ændringer (øget faglighed hos medarbejderne og tilnærmelse til beboernes døgnrytmer) skal lede til de kvantitative ændringer (stabilisering af beboernes BMI på anbefalet niveau).

På den baggrund anvendes både kvantitative (vægt, BMI) og kvalitative (bl.a. fokusgruppeinterview) redskaber til vurdering af projektets resultater.

Projektet baserer sig på aktionsforskningens grundprincipper om tæt samarbejde mellem ”forsker” og ”deltager” i projektet, for derved at komme så tæt på de udfordringer, der ligger i den daglige praksis (i dette tilfælde ernæring for ældre mennesker med demens) og deri justere og om nødvendigt ændre på praksis samtidig med, at praktiker og ”forsker” lærer af og i ændringsprocessen.

Refleksioner og vurderinger af målsætningen
Forventeligt vil projektets målsætninger og handlinger møde udfordringer i form (...)

Forventeligt vil projektets målsætninger og handlinger møde udfordringer i form af spørgsmål der handler om f.eks.:

  • hvad er tilgængelighed til madudbud (dvs. kan mad stå frit tilgængeligt for mennesker med svær demens uden der f.eks. opstår problemer af hygiejnemæssig karakter)
  • Hvor megen guidning og hjælp er der mulighed for, uden man kan sige at mennesker med svær demens ”selv bestemmer”

Kræves der særlige observationer for at be- eller afkræfte, om næringsindtaget ligger på et passende niveau eller kan vejning og udregning af BMI være fyldestgørende.

Konklusion
Projektet har givet en række resultater, og ikke kun de (...)

Projektet har givet en række resultater, og ikke kun de forventede. Resultaterne er gennemgående positive i forhold til den overordnede målsætning om at gennemføre et projekt, der har til hensigt at afklare, om man ved øget faglighed og skærpet fokus på at indrette hverdagen på borgernes præmisser og initiativer kan løfte den generelle ernæringstilstand hos de samme borgere til et niveau, der følger gældende anbefalinger. Helt konkret har projektet været en succes, idet det har medført en generel vægtforøgelse og forbedret BMI målt hos de borgere, der var udvalgt til projektets anden fase. Af de 12 borgere har 7 en markant ændring (over 2 kilo og/eller mere end et helt points ændring i BMI). 2 borgere har tabt vægt mens resten har vedligeholdt eller forbedret i mindre grad vægt og BMI.

Til dette resultat er det dog nødvendigt at spørge, hvad den konkrete årsag har været. Den første observationsrunde havde til formål at følge borgernes rytmer og eventuelle ændringer heri i takt med indførelse af ændrede spisetider og skærpet opmærksomhed på ernæringsplanens fokuspunkter. Til trods for ihærdig indsats fra personalet i observationsarbejdet gav det ikke et klart og tydeligt billede af, om beboerne rykkede i den ene eller anden retning, hvad angår indtag eller initiativ.

Det generelle billede var her, at borgerne i observationsperioden generelt bevarede den status, de havde fra begyndelsen til slutningen, dvs. at var beboeren godt spisende på eget initiativ i begyndelsen var dette også tilfældet ved afslutningen. Der var udsving for flere borgere undervejs, men disse havde deres årsag i pludselig opstået smerteproblematik, sygdom og andre årsager. Endvidere må det erkendes, at der i observationerne ligger en markant subjektivitet og personlig fortolkning af opgaven som følge af, at opgaven blev uddelegeret til en meget bred gruppe medarbejdere. Dette gav sig bl.a. udslag i variationer i vurderingen af, om den pågældende borger spiste på eget initiativ eller ej. Heri lå bemærkelsesværdige forskelle i fortolkningen af, hvad initiativ kan være. Dermed påvirkedes tendensen i enkelte observationsskemaer, og man kan således ikke klart sige, at borgerne generelt flyttede sig fra én ekstrem til den anden på én eller flere af de målte parametre.

Flere beboere tog på i vægt i perioden, hvilket indikerer, at de nye tiltag og det øgede fokus havde en effekt, men billedet er ikke fuldstændig tydeligt, og sammenfattende for denne fase af projektet kan man sige, at de forventede resultater angående undersøgelsen af om borgerne tiltrækkes af fristelser og hverdagen indrettes på borgernes præmisser, var beskedne eller uklar.

Observationerne og de af medarbejderne tilføjede bemærkninger på obs-skemaet antydede til gengæld, at der var interessante temaer at arbejde med på medarbejdersiden. Først og fremmest i forbindelse med formidling af faglige fokuspunkter, der er vigtige at tage højde for, for at ernæringsindsatsen lykkes for den pågældende borger. Her afsløredes uklarheder og deraf følgende misforståelser, selvstændige dagsordner og selvstændige fortolkninger af fokuspunkterne. Altså en indikation af, at der til trods for tilstedeværelsen af en grundigt udarbejdet ernæringsplan med fokuspunkter ikke altid arbejdes efter samme røde tråd på tværs af vagtlag og vagthold.

Denne problemstilling blev der arbejdet med i fase 2 og resultatet heraf var meget gennemarbejdede ernæringsplaner, hvor der var faglige begrundelser for alle tiltag og formuleringen heraf blev skarpere. Samtidig arbejdedes med den mundtlige videreformidling til relevante kolleger (forståelsesniveau), hvilket resulterede i et generelt fagligt løft. Dette er bedst udtrykt ved medarbejderne selv, der giver udtryk for den skærpede opmærksomhed og oplevelse af, at der er nyopdagede vinkler på ernæringsindsatsen, som man ikke tidligere var opmærksom på. Herunder hører bl.a. at flere udtrykker, at der ligger ny indsigt og læring i erkendelsen af, at ernæring ikke kun handler om mad, men også om omgivelser, relationer, sygdomsindsigt og forståelse af borgerens generelle situation på det pågældende tidspunkt.

I fase 2 kunne der konstateres forbedringer i flere af den 12 beboeres vægt og BMI jf. nedenstående oversigt:

BB

Kg før

BMI før

Kg efter

BMI efter

1

54

19,83

55,35

20,4

2

81,9

25,6

81,3

25,4

3

67

25

69

24,45 (?)

4

47,8

20,16

49,8

20,66

5

64,1

22,2

66,3

22,9

6

43,3

16,3

41,6

15,66

7

54

20,57

51,8

19,69

8

79

21,88

død

22,35

9

52

19,9

58,7

21,8

10

51,9

21,35

57,2

23,53

11

79,7

26,4

80,2

26,5

12

-

23,8

død

?

Alt i alt må projektet på den baggrund betegnes som en succes, idet begge hovedteser med delvis succes er blevet underbygget. Projektet har ikke direkte medført, at hverdagen på afdelingerne til fulde er indrettet på beboernes præmisser og at spisning og ernæring generelt styres af beboernes egne initiativer. Dertil er beboernes grad af demenssygdom for fremskreden. Men, i takt med det faglige løft i forståelsen af, hvor mange aspekter, der spiller ind i ernæringsproblematikken har flere medarbejdere fået indsigt i, hvad man skal have fokus på omkring den specifikke beboer. Dermed bliver hverdagen indirekte indrettet mere på beboerens præmisser, uden det dog således er deres direkte initiativ, der styrer processen.

En stor del af denne udvikling ligger i formuleringen af gennemarbejdede tværfaglige ernæringsplaner, der formidles til alle relevante medarbejdere omkring den pågældende borger. Altså er det faglige løft blevet faciliteret gennem arbejdet med screeningsredskabet og det efterfølgende formidlingsarbejde omkring, hvad der skal fokuseres på ved den enkelte borger. Medarbejderne udtrykker bl.a. dette ved, at man arbejder mere efter samme røde tråd, der er fælles fodslag og et overblik, der kommer hele vejen rundt om den pågældende borger.

Nye spørgsmål
Projektet var meget omfattende på det praktiske plan. Det gav (...)

Projektet var meget omfattende på det praktiske plan. Det gav store udfordringer for medarbejderne, at der blev rykket markant ved de daglige rutiner. Det har uden tvivl haft indflydelse på projektets umiddelbare resultater, da enkelte har oplevet det som om hele hverdagen blev indrettet efter ernæring alene. Altså en negativ énsporing af det daglige arbejde. Det er dog ikke et generelt indtryk.

Der kan med fordel arbejdes videre med flere spørgsmål, herunder hvordan man videreformidler fokuspunkter og retningslinjer fra ernæringsplaner til hele teamet omkring en borger. Desuden kan der arbejdes med forståelse og fortolkninger af samme retningslinjer. Endelig kan der arbejdes med gængse begreber, der lægger sig til ernæringsindsatsen f.eks. borgerens initiativ og hvordan man følger dette samt begrebet ”fristelse”. Sidstnævnte afføder et spørgsmål om hvordan og på hvis præmisser hverdagen indrettes: medarbejdernes eller beboernes? Også et emne til opfølgning.

Bilag/kilder
Ikke angivet
Ikke angivet

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
28.03.2014 kl. 09:52:07

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
01.03.2016 kl. 10:54:10

Hop til afsnit