Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Følge initiativ til tandbørstning

Resumé
Ældre dame med Alzheimersdiagnose, med frontale præg får ikke børstet tænder over længere tid, da hun reagerer kraftigt på medarbejdernes tiltag hertil. Medarbejderne har mere eller mindre opgivet, hvilket forstærker problematikken, da borgeren tydeligt reagerer på irritation i munden.  Demenstræner arbejder fagligt med udfordringen og finder løsning, der kan videregives til medarbejdere.  
Udarbejdet af - navne og stillinger
Birgit Nielsen, sygeplejerske   (...)

Birgit Nielsen, sygeplejerske

Beskrivelse af praksiseksemplet
Igennem længere tid får en ældre dame med Alzheimers ikke (...)

Igennem længere tid får en ældre dame med Alzheimers ikke børstet tænder, da hun reagerer kraftigt på medarbejderes forsøg på at hjælpe med tandbørstning. Medarbejderne har forsøgt på forskellig vis, men har mere eller mindre opgivet, da deres tiltag afvises fysisk. Familien har forsøgt men har også opgivet.

Manglende tandbørstning – som følge af uadreagerende adfærd i forbindelse med tandbørstning– medfører forstærkelse af problemet, da tandkødet irriteres og borgeren derved er påvirket af mindre smerter og irritation. I dette tilfælde var der ligeledes en vægttabsproblematik, der muligvis var en følge af tandproblematikken.

I forbindelse med et måltid, ser demenstræneren en mulighed, da borgeren selv viser initiativ ved at kradse i tandkød efter måltidet. Demenstræneren roser i tale de flotte tænder og inviterer med ord sig selv til at se lidt nærmere på tænderne. Træneren får herefter lov at børste tænder på borgeren. Første tandbørstning foregik vel at mærke ved spisebordet, da det var her muligheden bød sig. 

Pointen var her, at det er meget vigtigt at se og følge borgerens initiativ, der viser sig på mange forskellige måder. Her var det ved simpelt krads i tandkød (= det blev antydet, at der var et behov). Initiativet følges op med handling i den givne situation frem for at flytte handlingen til andre rammer (f.eks. badeværelset), der ganske vist for medarbejderen er mere naturlige, men for borgeren kan have negativ påvirkning. Desuden vil flytning til andre rammer ødelægge momentum i borgerens initiativ.

Det gælder altså om at sikre, at handlingen er meningsfuld for borgeren. Først ved erkendelse og accept af handlingen indser borgeren eget behov og vil så magte at samarbejde.

Konklusion
Metoden med at følge borgerens initiativ og nænsomt børste tænder, (...)

Metoden med at følge borgerens initiativ og nænsomt børste tænder, når lejligheden byder sig er videreformidlet til faste medarbejdere omkring borgeren. Det lykkes nu ofte at få lov at børste tænder, og borgeren profiterer af det og magter nu samarbejdet i højere grad. Ofte nyder borgeren endda tandbørstningen.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Dokumentinfo

Publiceret af
Birgit Nielsen
03.02.2014 kl. 10:36:47

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
19.09.2014 kl. 14:30:29

Hop til afsnit