Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Nutid og datid - inddirekte realitetsorientering

Resumé
I forbindelse med at en ældre dame var meget fokuseret på at komme hjem til tidligere hjem og ægtefælle (afdød) blev der med succes arbejdet med at tale i datid om hjemmet og ægtefællen. Med den metode blev det muligt at flytte fokus og almindelige plejeindsats blev markant nemmere.
Udarbejdet af - navne og stillinger
Demenstræner Lene Brolund (...)

Demenstræner Lene Brolund

Beskrivelse af praksiseksemplet
Ældre dame i plejebolig har urolig adfærd og har svært (...)

Ældre dame i plejebolig har urolig adfærd og har svært ved at finde sig til rette i egen bolig. Hun er meget optaget af at skulle hjem til familien og ægtemanden (afdød). F.eks. oplever personalet, hun udtrykker, at hun "skal hjem og lave mad til min mand", og lignende almindelige hverdagsaktiviteter, der dog ikke er realistiske, da det ligger mange år tilbage. Damens fokus på hendes tidligere hjem betyder, at det ikke er muligt for personalet at hjælpe med almindelige plejeopgaver. Der forsøges uden held med forskellige tilgangsvinkler. 

I forbindelse med demenstrænerindsats iværksættes herefter mini-indsats, hvor det aftales, at alle kolleger skal arbejde med at omtale ægtefælle og alt, der vedrører tiden med ægtefællen i datid for på den måde inddirekte at tage fokus væk fra behovet for at komme hjem. Det betyder, at der arbejdes med at gribe den ældre dames bemærkninger og frem for at korrigere hende - ved at omtale ægtemanden som afdød eller på anden vis markere at han er bortgået - så tales om f.eks. alle de måltider hun  "har lavet" til ham, eller hvad der "var" hans yndlingsret. Derved fastholdes samtalen om det damen har fokus på, samtidig med at der inddirekte korrigeres for troen på, at der stadig er et hjem og en ægtefælle at komme hjem til. For eksempel siges der: "I havde et godt liv..., og du passede ham godt, da han blev syg..."  og siden skifter man til nutid og siger: "men nu er det os der passer på dig... eller "nu er det din tur til ..." og "vi er så glade for dig...".  Ved hele tiden at tale i korte sætninger, gives der plads i samtalen til det emne som personen har behov for og lyst til at dele. 

Som sagt skiftes der undervejs til nutid, så samtalen drejes ind på personen selv. Derved opnår man først en anerkendelse af personen, og dernæst guider man personen til en erkendelse af, at det lige nu er en anden tid. I forbindelse med eksemplet her oplevede personalet i flere tilfælde, at damen afsluttede med "... nå ja, nu er jeg jo alene...". Denne bevægelse eller progression kom kun ved nærvær og opmærksomhed fra personalet og derigennem en anerkendelse af damen. Der blev skabt relation og tilknytning, hvilket var meget vigtige elementer i dette tilfælde.

Denne metode bevæger sig på kanten af den gamle teori om, at det er gavnligt at realitetsorientere mennesker, der tror, de lever i en tidligere periode af deres liv. Men, det er aldeles vigtigt at understrege, at der ikke er tale om direkte realitetsorientering (dvs. ingen kolleger anvender på noget tidspunkt direkte udsagn som "han er død"). Direkte realitetsorientering vil i givet fald bringe personer i en sorgtilstand adskillige gange om dagen, hvis anvendt. Det er ikke hensigtsmæssigt.

I modsætning dertil var det i dette tilfælde en dobbelt effekt af indsatsen. Først og fremmest blev der med små skridt flyttet fokus fra det tidligere hjem og den afdøde ægtefælle. Samtidig blev der hos personalet skabt forståelse for ordvalg og muligheden for at gribe samtalen og derigennem anerkende den ældre dames behov for tilknytning. Dvs. der gennem samtaler om det, den ældre dame havde fokus på ( brug af livshistorien, f.eks. madlavning) blev skabt gode stunder og relationsdannelse mellem damen og personalet. 

Konklusion
I dette tilfælde var det tydeligt, at der var positiv (...)

I dette tilfælde var det tydeligt, at der var positiv effekt af at nedtone fokus på længslen efter at komme til eget hjem ved konsekvent at tale med personen om ægtefælle og tidligere hjem i datid. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om direkte realitetsorientering, men inddirekte og samtidig er en del af metoden at man bevidst griber samtalen, anerkender personens interesse/fokus og fører samtalen videre ad det spor. 

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Lene Brolund-Jensen
22.07.2014 kl. 13:08:15

Hop til afsnit