Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Rapport for trænersag ved [sag nr. 12.11 – 08.12]

Resumé
I rapporten beskrives, hvorledes medarbejderne går fra at opleve det vanskeligt at forstå og forklare pludselig ændring i borgers adfærd, til at kunne forebygge og håndtere adfærd og kunne rumme at være i relationen/situationen. Medarbejderne fandt på baggrund af praksislæring og refleksion, metoder til at identificere og handle på udløsende faktorer i omgivelserne og i borgeren selv. I rapporten beskrives hvilke tiltag, der blev iværksat i forhold til demensfaglig opkvalificering, herunder metoder til at kunne agere i relationen/situationen, aflæse borgeren og forebygge udad reagerende adfærd. Der indledes praksisnær opkvalificering af i alt 5 medarbejdere, hvor der igangsættes aktioner vedr. vold/aggression, adfærdsregistrering, døgnrytmeforstyrrelser, miljø, kommunikation, sansestimulering, kontakt øer og personcentreret omsorg. Målet for borger er indfriet ved at borger har fået udvidet sin tolerance for stimuli, og ved at aktiviteter i hverdagen tager afsæt i borgers behov. Mål for medarbejdere er indfriet ved at de i samspillet med borger, forstår og anvender de pædagogiske redskaber, der findes (begrundet) velegnet i situationen. Medarbejderne er gennem forløbet blevet i stand til at reflektere over differentiering af begreberne vold/aggression, nærhed/distance, aktivitet/sansestimulation samt handle adækvat herpå og tværfagligheden er udbygget.
Beskrivelse af indsatsens type
Ekstern trænerindsats ved yngre borger med fremskreden Alzheimers de-mens i (...)
Ekstern trænerindsats ved yngre borger med fremskreden Alzheimers de-mens i moderat til svær grad og med frontale præg. Indsatsen rettes i to spor: 1) mod medarbejdere, der har behov for demensfaglig opkvalificering i for-hold til at føle sig rustet til at være i situationer med borgeren, når denne bliver udad reagerende og 2) mod borgeren, hvor tiltag iværksættes med henblik på at afklare hvilke aktiviteter, der kan medvirke til en meningsfuld hverdag for borgeren.
Rapportens deltageres navne
Lene Brolund-Jensen Tina Normann Andersen (...)
Lene Brolund-Jensen Tina Normann Andersen
Rapportens konklusion - i resumé
Det anbefales, at der fortløbende sker justering af indsats i (...)

Det anbefales, at der fortløbende sker justering af indsats i forhold til progression i borgers sygdom og med fokus på sansediæt og sansestimulering samt kommunikation og tilgang. Teamet skal fortsat arbejde tværfagligt og være åben overfor at dele viden i teamet. Teamlederen er ansvarlig for at dette foregår. Kontaktperson er ansvarlig for sidemandsoplæring i alle vagtlag.

Forløbet har vist at:

-       Når medarbejderne skærmer borger fra overflod i miljøet kan borgeren mobilisere flere ressourcer og behøver ikke reagere med aggression.

-       Anvendelse af Protac stol og børsteterapi gør borgeren i stand til at opholde sig alene i 15-30 min. uden at være præget af indre uro.

-       Taktil stimulering har forebyggende effekt på optrapning af uro

-       Sanering af miljø i egen bolig har gjort borger mere tryg ved at opholde sig der.

Smallere seng har øget borgers oplevelse af afgrænsning af sig selv og forbedret nattesøvn.

Beskrivelse af sagens optakt
Teamleder henvender sig via demenskoordinator for opstart af demenstrænerforløb. Problematik: (...)

Teamleder henvender sig via demenskoordinator for opstart af demenstrænerforløb. Problematik: borger kan pludselig ændre karakter og kan blive voldsomt aggressiv i samspillet med andre beboere samt i situationer, hvor personale forsøger at afværge konflikter. Medarbejderne har svært ved at læse signalerne forlods og se mønstre/sammenhænge i adfærd eller kæde det sammen med forhold i det omgivende miljø, der kan forklare den pludselige adfærdsændring.

Kontrakt
1 (...)
Oprettet 28.04.2014 kl. 09:42

Kontrakt for samarbejde indgås d. 21.12.11 mellem teamleder (v. sag nr. 12.11-08.12) og Demenschef Lissie la Cour. Sagen kobles op på demenstrænerkoordinator Tina Normann Andersen og demenstræner Lene Brolund-Jensen.

 

Kontrakt d. 21.12.11

Emne(r), der skal arbejdes med:

-      Undervisning i anvendelse af nænsom nødværge

-      Guidning i hvorledes medarbejderen kan agere og gå ind i relationen med borgeren

-      Vejledning i hvordan medarbejderen kan blive i stand til at aflæse borgeren, inden vrede opstår

-      Vejledning i hvordan medarbejderen kan forebygge at andre beboere lider overlast, når borgeren bliver udad reagerende

Mål for borger:

-      At afdække hvilke aktiviteter, der kan medvirke til, at borgeren får en meningsfuld hverdag.

Mål for medarbejdere:

-      At medarbejderne får flere redskaber som de efter egen eller sammen med teamet finder (begrundet) velegnet i situationen og føler sig rustet til at være i situationen med borgeren, når denne bliver udad reagerende.

Succeskriterium:

Afdelingens teamleder og medarbejdere oplever, at de ved egen hjælp kan håndtere borgerens behov i takt med at sygdommen udvikler sig.

Beskrivelse af demenstrænerforløbet
Forløbet indledes ikke med OPSTARTENDE WORKSHOP, da metoden endnu ikke (...)

Forløbet indledes ikke med OPSTARTENDE WORKSHOP, da metoden endnu ikke er udviklet.

INDLEDENDE MØDE mellem borgers kontaktperson, demensnøgleperson, teamleder, demenskoordinator og demenstræner d. 06.01.12, med drøftelse af kontraktens indhold og aftaler for forløb, herunder nedsættelse af kontaktteam.

DE INDIVIDUELLE LÆRINGSFORLÆB indledes d. 09. 01.12, hvor demenstræner opstarter forløb i aftenvagt og møder borgeren.

Der arbejdes med følgende opmærksomhedspunkter/aktioner:

Vold /aggression

Aggression er en primitiv forsvarsmekanisme der aktiveres, hvis/når man føler sig truet eller stresset. Vold er planlagt og forsætlig.

Der sker observation af borgeren ift. ”umotiveret eller uprovokeret vold”.

Borgeren har problemer med at opfatte sanseindtryk og informationer i omgivelserne og fra egen krop. Indtrykket bliver forvirret eller forvansket, og der er øget risiko for at borgeren reagerer med aggression. Demenstræner observerer forudgående fysiologiske forandringer hos borgeren, når denne finder en situation for mærkelig, f.eks. uro på sædet, større armbevægelser, mere udbredt selvstimulering af ansigt, rystende tale, fnys m.m.

Hos borgeren opstår ingen aggression i den tætte personlige kontakt, men kan opstå på afstand. Borgeren har f.eks. nedsat opmærksomhedsevne i omgivelserne, og overrumples ofte.

Personale reflekterer over definition vold/aggression.

Personale reflekterer over nærhed/distance ift. personlig pleje.

Personale reflekterer over eget ansvar ift. fortællinger om vold/aggression og gøres nysgerrige på forudgående hændelser.

Registrering af adfærd

I samarbejde med kontaktperson udarbejdes et farvelagt skema, der viser borgerens døgnrytme, aktiviteter, uro/vandren og episoder med problemskabende adfærd m.m. Kontaktpersonen meddeler dette i teamet og opfordrer til samarbejde. Undervejs justeres overskrifter i skemaet efter behov. Alle bruger skemaet som redskab og i september 2012 er det fortsat i brug

Miljø

Borgeren har rum/retningsforstyrrelser og kan bl.a. ikke finde egen lejlighed. Miljøet er ”hvidt i hvidt”, hvilket forvirrer sanserne, da vægge, loft, gulve glider i et. Borger kan komme i konflikt med omgivelser pga. den nedsatte opmærksomhed. Der arbejdes fremadrettet med skærmning, og der henvises til arkitekt med demensfaglig indsigt med henblik på at skabe større kontrast samt sansesanere det omgivende miljø.

Pårørende bliver aktive medspillere i forhold til at ændre miljø i lejligheden, hvor der skabes mere gulvplads ved at møbler tages ud, og lysforhold og enkelthed optimeres så borger føler sig skærmet i trygge omgivelser og er mindre tryghedssøgende for personale.

Personale reflekterer over sansepåvirkninger, bl.a. farver og støjende lydkilder, og overflod i miljøet i relation til borgers afvikling af færdigheder.

Døgnrytmeforstyrrelse

Borgeren har en forstyrret døgnrytme, er ofte vågen om natten, forstyrrer naboer, hvorfor der ordineres fast vagt. Der implementeres 14 dages adfærdsregistreringsskema til analyse af søvnmønster. Borger er ofte træt og halvsover, men bliver utryg når denne kommer i egen seng. Sengen er bred (3/4), hvorfor borger mangler støtte til afgrænsning af egen krop og har vanskeligt ved at finde ro. Derudover er sengen ofte redt med sort lagen, som borger fejlagtigt opfatter som vand, hvilket gør borger utryg/angst.

Personale reflekterer over sengens størrelse i relation til borgers forstyrrede rum/retningssans. Samtidig reflekteres over borgers fejlperception i forbindelse med valg af sengelinned. Efter at borgeren får plejeseng og neutralt sengelinned, sover denne om natten og ressourcer brugt på fast vagt overflødiggøres.

Sansestimulation

Borgeren har forstyrret sanseopfattelse, og reagerer ofte med nedsat tolerance for ydre stimuli. Et samarbejde bygges op mellem demenstræner og ergoterapeut med henblik på taktil stimulering og øget fornemmelse af egen krop i forhold til rum. Kontaktperson inddrages med henblik på at sikre tilstedeværelse af 2 personer.

Træningen fortsættes, da borgeren responderer positivt og får mere tolerance for sine omgivelser. Det aftales at medarbejdere i aftenvagt oplæres i at anvende Protac stol og børsteterapi. Sansebørstning benyttes på arme til at give indledende kontakt, hvilket skaber ro for borger. Protac stol gør det muligt for borger at sidde alene uden indre uro i ca. 15-30 min. og forebygger optrapning af uro. Borger har profiteret af sansestimulation ved at blive mindre udad reagerende end tidligere.

Der optages video med henblik på læring og videndeling, så metoden kan udbredes til resten af teamet.

Kommunikation og tilgang

Borgers ressourcer forstærkes, når medarbejderne tilpasser tempo og derved øger mulighed for aktiv medvirken. Kontaktpersoner undervises i kommunikation og tilgang i forhold til mennesker med demens. Eksempler hentes fra aktuel relation med borgeren, og der skabes fælles refleksion over, hvornår borgeren profiterer af verbal-/nonverbal kommunikation ved positiv ledelse.

Kontakt ø

Etablering af kontakt ø med skærmning i egen lejlighed i forbindelse med nogle af måltiderne. Personalet reflekterer over forskel på skærmning og isolation i relation til borgers behov for positiv kontakt, inklusion og tilknytning.

Personale reflekterer over sansediæt/sanseoverflod f. eks. i forbindelse med varighed af musik, TV, besøg, kontakt. Der opfordres til at personale indbyrdes deler ideer til samvær/beskæftigelse/træning med hinanden, evt. med afsæt i borgers livshistorie, eller giver plads til 1:1 kontakt uden aktivitetsindhold.

Personcentreret omsorg

Der er fokus på at personale kan anvende demensfaglig tilgang med udgangspunkt i Tom Kitwoods teorier og kan videndele.

At de bliver bevidst om egen rolle, arbejder med inklusion, struktur, forudsigelighed, nedsat tempo, rolig stemmeføring m.m.

Kontaktperson tager ansvar for sidemandsoplæring i teamet. Samtidig arbejdes der på oprettelse af miniteam bestående af dagvagter og aften

  1. Til dette inddrages teamleder for det organisatoriske.

AFSLUTTENDE WORKSHOP, der har til formål at evaluere aktioner, indsatsens mål og forløb samt demenstrænerens metodeintervention har ikke fundet sted, da metoden endnu ikke var udviklet.  

EVALUERINGSMØDE gennemføres ved afslutning af forløb, hvor der sker:

Evaluering af aktioner

Se delkonklusioner under det enkelte punkt ovenfor.

Evaluering af mål for borger

Borger har fået udvidet sin tolerance for stimuli, bl.a. ved at medarbejderne er blevet i stand til at tilbyde passende mængde af stimuli. Dette anslås at give borger øget mulighed for at forstå sig selv og sine omgivelser, og vurderes at bidrage til større meningsfuldhed i hverdagen. Aktiviteter tager afsæt i borgers aktuelle og situationelle behov, hvilket ligeledes bidrager til større meningsfuldhed. Borger fremstår i sin adfærd mere samlet og rolig end tidligere. Aggressivitet rettet mod personer er ophørt.

Evaluering af mål for medarbejdere

Medarbejderne forstår og anvender flere pædagogiske redskaber, der er fundet (begrundet) velegnet i situationen og føler sig rustet til at indgå i samspil med borgeren. De er i stand til at reflektere over begreberne vold/aggression, herunder betydningen af hvordan hændelser italesættes, hvilket påvirker vores opfattelse af virkeligheden. De er ligeledes i stand til at reflektere over nuancer i aktivitet og sansestimulation samt handle adækvat herpå, og således undgå overstimulering af borger.

Refleksioner over og vurderinger af indsatsen
Forløbet har været udfordret af flere forhold, bl.a. manglende tilstedeværelse (...)

Forløbet har været udfordret af flere forhold, bl.a. manglende tilstedeværelse af fælles forståelse blandt medarbejdere i teamet, hvilket i højere grad ville kunne være tilgodeset gennem opstart med workshop og afholdelse af løbende evalueringer, hvor der kunne finde videndeling og erfaringsudveksling sted. Desuden var flere medarbejdere berørte af tidligere hændelsesforløb og udfordret på at være i stand til at skille følelser og faglighed ad, så der kunne ske læring. Flere var i udgangspunktet utrygge i relationen med borgeren og profiterede derfor især af sidemandsoplæring, hvor træner satte sig selv i spil i interaktion med borgeren. Medarbejderne blev sidenhen i stand til at sidemandsoplære hinanden og blev trygge i relationen til borgeren.

Der skete gennem forløbet en holdningsbearbejdelse og justering af medarbejdernes opfattelse og definition af begrebet meningsfuld hverdag (jf. mål for borger). Medarbejderne gik fra at tillægge dette betydningen; udflugter, manuelle aktiviteter, høstfest, etc. til at opfatte meningsfuldhed for borger som øget forståelse af sig selv og sine omgivelser. Herefter forstod medarbejderne at rette indsatsen mod miljøtilpasning, sansediæt og fysisk/psykisk velbefindende. Medarbejderne gik fra at se det som svigt ikke at invitere borgeren med i det store fællesskab til se det som en støtte til borger; at kunne være og aktivt bruge sine ressourcer i andre sammenhænge.

Opsamling og konklusion
Indsatsen nåede de fastsatte mål, hvilket ses ved at medarbejderne (...)

Indsatsen nåede de fastsatte mål, hvilket ses ved at medarbejderne føler sig rustet til at være i situationen med borgeren, når borgeren bliver udad reagerende, endsige i stand til at forebygge udad reagerende adfærd. Italesættelse af vold finder ikke længere sted og hos borgeren opstår ingen aggression i den tætte personlige kontakt.

Medarbejderne er blevet i stand til at reflektere over definition af vold/aggression, nærhed/distance ift. personlig pleje og aktivitet/sansestimulation og handle adækvat på dette.

Forandring af fysiske rammer i boligen betyder, at borgeren, når behov opstår, kan skærmes i kortere og længere tid.

Borgers tolerance for stimuli er udvidet, hvilket viser sig ved at borgeren i kortere tid tåler forandringer i det omgivende miljø.

En generel styrket faglighed blandt medarbejderne har betydet en skærpet opmærksomhed på borgerens behov, så borgeren nu modtager mere støtte.

Positiv ændring af døgnrytme har betydet reduceret ressourceforbrug i nattetimerne og flere ressourcer hos borger.

Der ønskes fortsat samarbejde med DemensCentrum Aarhus omkring vejledning i det gode hverdagsliv i forhold til den aktuelle situation.

Teamet arbejder selvstændigt videre med sidemandsoplæring med henblik på videndeling.

Anbefalinger til det fremadrettede arbejde
Progression i borgerens sygdomsforløb fordrer at indsatsen kontinuerligt justeres. Det anbefales (...)

Progression i borgerens sygdomsforløb fordrer at indsatsen kontinuerligt justeres.

Det anbefales derfor at arbejde videre med:

-      Videndeling

-      Organisering med kontaktteam

-      Sidemandsoplæring

-      Sansediæt og sansestimulering

Kommunikation og tilgang

Bilag/kilder
Kontrakt og videooptagelser vedlægges ikke pga. personfølsomme oplysninger, men er (...)

Kontrakt og videooptagelser vedlægges ikke pga. personfølsomme oplysninger, men er dog til rådighed for afklaring af eventuelle uklarheder i rapportens konklusioner og vurderinger.

Opsamlet læring - dato angiver notens indskrivning.
1 (...)

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Ingen emneord tilknyttet denne artikel

Dokumentinfo

Publiceret af
Tina Normann Andersen
26.05.2014 kl. 10:09:43

Senest revideret af
DemensCentrum Aarhus Webmaster
03.11.2014 kl. 10:05:23

Hop til afsnit