Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Klovneprojekt i demensplejen

Resumé
Gennem to ensartede forløb på to afdelinger ved DemensCentrum Aarhus udveklsede hospitalsklovne erfaringer, viden og ekspertise med almindeligt plejepersonale. Målet var at øge opmærksomhed på ikke-sproglig kommunikation og kropssprog og derved skærpe personalets evne til at skabe kontakt til beboerne. Herved var ønsket at sænke antallet af episoder med udadreagerende adfærd i situationer, hvor det ofte ses. 
Projektnavn/titel
Klovneprojekt i demensplejen (...)
Klovneprojekt i demensplejen
Beskrivelse af rapporten
Undersøgelse af om hospitalsklovne kan give et fagligt boost i (...)

Undersøgelse af om hospitalsklovne kan give et fagligt boost i form af øget opmærksomhed på ikke-sproglig kommunikation og kropssprog.
Inkluderet i projektet er udvalgte boligafsnit 2 stk., hvor alt tværfagligt personale (dag og aftenvagter) og alle beboere inkluderes.

Der blev gennemført to forløb i to demensplejeafsnit, hvor hospitalsklovne i samarbejde med plejepersonale arbejdede omkring mennesker med demens. Herigennem udveksledes kommunikative kompetencer til gavn for beboere i plejebolig. Klovnenes evner og kompetencer blev med andre ord videreformidlet til personale, der derved blev bedre rustet til at skabe relationer og kommunikere med beboerne. Der var tale om en praksisuddannelse, der efterfølgende blev suppleret med teorier og viden der knytter sig til kommunikation, relationel kontakt og neurologi herunder betydningen af spejlneuromer.

Konklusion - kort
Projektet kan vurderet ud fra både medarbejdernes handlemåder, egne ytringer (...)

Projektet kan vurderet ud fra både medarbejdernes handlemåder, egne ytringer og beboernes reaktion betegnes som en succes. Et af projektets succeskriterier på kort sigt var at antallet af magtanvendelser faldt i perioden og i de 3 efterfølgende måneder. Succeskriteriet blev indfriet ved at antallet af magtanvendelser i det ene boligafsnit blev halveret og i det andet boligafsnit, blev der ikke behov for at anvende magt. Dermed synes der at være belæg for at sige, at der gennem grundigt reflekteret arbejde med non-verbale kommunikationsformer, personligt udtryk og humor kan skabes grundlag for, at dagligdagen i boliger med mennesker med demens i moderat til svær fase, kan bevæges i positiv retning. Det kræver dog, at man som i dette projekt har medarbejdere, der tør vove sig ud på lidt dybere vand i forhold til egne personlige grænser og samtidig kræver det, at der er en ledelse, som – f.eks. med rød næse, tylskørt og sang – i bogstaveligste forstand tør gå forrest og vise vejen.

Projektdeltagere
Hospitalsklovne Pia Cisko, Berit Hansen og Janne….., tværfagligt personale ved (...)

Hospitalsklovne Pia Cisko, Berit Hansen og Janne….., tværfagligt personale ved DemensCentrum Aarhus, beboere ved specialboligafsnittene.

Baggrund og problematisering
Evnen til at skabe relationer mellem borger og personale er (...)

Evnen til at skabe relationer mellem borger og personale er et af de   vigtigste redskaber i demensplejen. Og pga. demenssygdommens ødelæggelse af   kognitive funktioner og ”normale” adfærdsmønstre hos borgeren med demens, er   skabelse af relationer samtidig en af de største udfordringer for personalet.   Man står så at sige overfor uforudsigelige handlemønstre, der vel at mærke er   reaktioner på alle de signaler, man selv sender. Derfor er det utroligt   vigtigt som plejepersonale at kende sig selv og de udtryk og signaler man   sender til alle andre mennesker – herunder de borgere, man drager omsorg for.

Hospitalsklovne arbejder meget med eget udtryk, kropssprog og   ikke-sproglige kommunikationsformer. I februar måned 2013 havde DemensCentrum   inviteret hospitalsklovnene på besøg i specialboliger, og ved den lejlighed   kunne netop disse ikke-sproglige virkemidler sat i spil overfor flere beboere   iagttages, hvor det normalt er meget svært at skabe kontakt og relation.   Reaktionen og responsen fra beboerne var overvældende. Der var kontakt, små   smil og gnist i øjnene. En fantastisk oplevelse for medarbejderne og   beboerne.

Denne succeshistorie vil DemensCentrum gribe og bygge videre på. Derfor skal projektet ”Hospitalsklovne i demensplejen”, drage nytte af klovnenes erfaringer og evner. Ideen er, at de går med i plejen/relationen og agerer sammen med personalet for derved at give praksisnær læring til personalet. Målet er herved, at personalet får skærpet opmærksomhed på egen ikke-sproglig kommunikation og kropssprog. Derved er det forhåbningen at opbygning af relation til beboerne gøres endnu bedre og at det daglige arbejde omkring mennesker med store adfærdsmæssige udfordringer lettes og at antallet af magtanvendelser nedbringes.

Andre erfaringer
I 2003/4 gennemførtes i Fredensborg-Humlebæk kommune et lignende   projekt, (...)

I 2003/4 gennemførtes i Fredensborg-Humlebæk kommune et lignende   projekt, hvor personale fik undervisning afen hospitalsklovn. Her   var der fokus på specifik undervisning i klovnens kommunikationsmetode.   Resultaterne var positive, idet personalet gav udtryk for forbedring i egen   evne til at skabe relationer med borgere med demens.

Ligeledes har man arbejdet med drama og klovne i plejeboliger i Skotland   samt enkelte kommuner i Danmark, hvor der dog ikke er tale om egentlige   undervisningsprojekter rettet mod medarbejderne, men i højere grad forsøg på   at stimulere borgere, der er ramt af demens i moderat til svær grad.

Endelig har de i projektet involverede klovne gennemført et projekt på skadestuer med positivt resultat.

Problem-formulering/tese
Projektet ”Demensklovne i demensplejen” har til   hensigt at skabe (...)

Projektet ”Demensklovne i demensplejen” har til   hensigt at skabe et fagligt kommunikativt løft, som vil medvirke til, at   personalet i endnu højere grad end hidtil vil være i stand til at nedbringe   antallet af episoder med udadreagerende adfærd hos vores beboere. Målet er   således at vi rent statistisk vil kunne se en sænkning af antallet af   indberetninger om vold (borger-personale) og antallet af ansøgninger om   magtanvendelse.

Dette vil naturligt bidrage til et bedre arbejdsmiljøet, og samtidig vil beboerne opleve øget glæde, der bl.a. baserer   sig på, at medarbejderne kan lokalisere mere energi til at skabe hverdagsliv og gode stunder.

Projektbeskrivelse
Projektet ”Hospitalsklovne i demensplejen” havde til formål at give   (...)

Projektet ”Hospitalsklovne i demensplejen” havde til formål at give   personale ved specialboligafsnittene et fagligt boost i form af øget fokus på   egne udtryksformer. Herigennem var der forventning om, at antallet af   indberetninger om vold og trusler om vold, samt antallet af ansøgninger om   magtanvendelser ville nedbringes.

Der blev planlagt to forløb på to selvstændige plejeafdelinger i   DemensCentrum Aarhus’ specialboliger. Hvert forløb foregik over en 6 ugers   periode, hvor hospitalsklovnenes besøg blev fordelt, så de arbejdede på   afdelingen to dage om ugen. Besøgene fordeltes ligeledes ligeligt over dag-   og aftenvagter.

Ved DemensCentrums specialplejeboliger foretages løbende overvågning   og analyse af antallet af indberetninger af vold og trusler om vold, samt   ansøgninger om magtanvendelse og dermed var der både før og efter   projektforløbet statistisk materiale til rådighed for analyse af projektets   effekt.

Hospitalsklovnenes enkelte besøg blev organiseret på en måde, hvor   de først deltog i plejeteamets daglige opstartsmøde, hvorunder det aftaltes   hvilke beboere det kunne have relevans at arbejde med. Herefter gik klovnene   så at sige med i plejen – dvs. fulgtes med plejepersonale i forskellige   situationer med særligt fokus på situationer, der normalt skaber udfordringer   – og som afrunding på besøget opsamledes indtryk, episoder, gode og dårlige   oplevelser mv. ved et evalueringsmøde.

Der var hele tiden fokus på, at klovnenes funktion ikke var decideret   underholdning af beboerne i plejeboligerne. I stedet var tanken, at klovnene med   deres særlige kompetencer og kommunikative evner til at skabe relation, skulle   finde nye veje til den gode relation med beboere, der ellers ofte kan skabe   udfordringer for medarbejderne. Altså var der tale om en praksisnær   læringsform, hvor klovnene bragte deres figur i spil overfor beboerne for   derigennem at give medarbejderne inspiration til relationsskabelse med den   samme beboer.

Projektets to forløb kørte forskudt, og på den vis var der   erfaringer fra første forløb, der kunne tages med i næste forløb. Altså blev   de to forløb ikke nøjagtig ens, men der var dog ligheder. Sammensætningen af   både beboere og medarbejdere i de to afdelinger er selvsagt forskellig og det   gav ligeledes forskelligheder i de to forløb.

Forundersøgelse første   afdeling

Forud for opstarten af første forløb blev medarbejderne bedt om at besvare   7 korte spørgsmål, der relaterede sig til:

  •   succes i kerneopgaven
  •   hvilke faglige redskaber, der er vigtige
  •   anvendelse af humor i hverdagen
  •   forventninger til samarbejdet med klovnene
  •   projektets indflydelse på daglige opgaver
  •   indberetning af magtanvendelse
  •   indberetning af vold

Besvarelserne gav et før-billede på forskellige parametre, der var   aktuelle i projektet.

Generelt blev der givet udtryk for, at man oplevede succes i   kerneopgaven, når ”den lykkes”. Dette blev vurderet på at ”stemningen er   god”, ”beboeren er glad”, man ”møder beboerne, hvor de er” og når ”der har   været en god relation”. Samtidig blev faglige redskaber som nærvær, empati,   åbenhed, non-verbal kommunikation og positiv stemning fremhævet. Det   indikerer samlet en god forståelse for, at relationskabelsen og virkemidler,   der fører til den gode relation, er centrale i arbejdet med mennesker med   demens.

Samtidig blev der i alle besvarelser givet udtryk for at humor er en   vigtig bestanddel i det daglige arbejde og noget man anvender. Her nævntes brugen   af jysk dialekt, børnerim, at være lalleglad, pjat til at løse konflikt,   humor til at vende stemning m.fl. Så tankegangen bag projektet var ikke   ukendt, og det blev ligeledes nævnt ved opstartsmøde.

Det ændrede dog ikke på, at der var mange positive forventninger til   samarbejdet. Særlig i retning af at ”lære at slippe fri” og give slip på   eventuelle hæmninger. Der var forhåbning om, at man i højere grad turde ”klovne”   lidt mere i samspillet med beboerne. Og det var samtidig forventningen eller   forhåbningen, at de nye eller skærpede kompetencer ville have positiv   indflydelse på de hverdagsopgaver, hvor der sås udadreagerende adfærd, ved   ”morgenplejen der er udfordrende” og i situationer, hvor man ”kunne vende et   negativt humør til noget positivt”.

Antallet af indberetninger af magtanvendelse og vold inden for de to   uger der lå op til projektstart blev i hovedparten af besvarelserne noteret   med nul. I besvarelserne var der samlet 3 for magtanvendelse og 2 for vold.

Første forløb

Det første forløb indledtes med et introduktionsmøde, hvor klovnene   og medarbejderne mødte hinanden og projektets ide og formål blev beskrevet.   Desuden blev der talt om mulige beboere, der kunne være relevante at arbejde   med. Både medarbejdere og klovne udtrykte, at det var lidt ukendt farvand,   man bevægede sig ud på, men alle var indstillet på at få mest muligt ud af   samarbejdet.

De følgende uger gik klovnene med i arbejdet efter nærmere aftalt   plan. De første besøg var præget af, at alle involverede parter skulle se hinanden   an og forståelsen af rollefordeling og opgave skulle justeres. Særligt   forståelsen af at klovnene ikke skulle overtage en opgave, men være deltagere   krævede justeringer. Heri lå problemet, at de, der skulle inspireres og lære,   blev adskilt fra inspiratorerne. Samtidig viste det sig sværere end ventet,   at der var en ekstra person med hos beboere i situationer (f.eks. bad og   morgentoilette), hvor stemningen ofte spidser til pga. opgavens   karakter/beboerens oplevelse af situationen.

Der blev gennem opsamlingsmøder justeret på disse begyndervanskeligheder   og derefter fik den fælles læring mere fart. Det blev igen udtrykt ved   opsamlinger efter klovnenes besøg. Et af temaerne, der ofte blev nævnt var   klovnenes legende tilgang til beboerne kendetegnet ved store armbevægelser, fnis, dansetrin og   andet, der kan være med til at forstørre nogle små situationer. Et eksempel   var, at der blev leget restaurant i fællesrummet en dag. Der blev skabt et   hyggeligt rum sammen med tre af beboerne, der skålede og spiste sammen med   klovnene. I dette tilfælde lykkedes det klovnene at få to beboere til at   sidde og spise ved bordet, hvilket medarbejderne ellers havde haft svært ved   den dag. Det gav medarbejderne et eksempel på, at den legende tilgang åbner   for nye muligheder eller giver nye redskaber til at løse gamle udfordringer.

Ved opsamlingsmøderne gav   flere medarbejdere også udtryk for, at klovnene var gode til at spejle   beboerne. Spejling er en kendt metode, men klovnene gav ny inspiration til   medarbejdernes brug af spejling. F.eks. ved at være søvnige sammen med   borgere, der var søvnige (gabte). Eller ved at råbe lidt med, når borger (der   ofte råber) råbte, i stedet for at tysse. Det gav med andre ord inspiration   til relationsdannelse mellem medarbejder og beboer.

Ovennævnte lægger sig også   op ad klovnenes evne til at møde borgeren på forskellige niveauer – dvs. lige   på det stemningsmæssige og livsmæssige niveau, hvor borgeren befinder sig.   Medarbejderne gav udtryk for, at klovnene havde rykket ved forståelsen af,   hvad der er passende. Hvor man tidligere var bange for at ydmyge borgeren,   hvis man forsøgte at finde borgeren på mindre end ”voksenniveau”, så var man   nu mere indstillet på at afprøve andre niveauer. Det kan ofte lette   kommunikationen.

Også klovnenes hele udtryk   med farverigt tøj og brug af små overraskende ting – forundreting – var til   stor inspiration. Igen skal det bemærkes, at forundreting og pyntegenstande   før har været brugt af enkelte medarbejdere, men i løbet af projektet blev   effekten af disse ting understreget ved klovnenes konsekvente og fortsatte   brug af forundreting. Det blev hurtigt et redskab, som mange medarbejdere   ønskede at gøre brug af og hvor opfindsomheden og kreativiteten blev vakt.

Et sidste punkt, der   gentagne gange blev fremhævet var, at klovnene skabte liv på afdelingen,   hvilket både påvirkede beboerne og medarbejderne. Og indtrykket var, at når   medarbejdernes stemningsleje blev løftet, så smittede det af på beboerne. Det   var dog ikke alene klovnenes fortjeneste, for efter en stille begyndelse med   lidt justeringer blev afdelingens medarbejdere grebet af projektet, og det   løftede tydeligt den generelle stemning på afdelingen. Altså gav klovnene   blot en hjælpende hånd til at løfte medarbejdergruppen. Et eksempel på den   gode stemning og effekten deraf, var da klovnene havde beboerne med ude at   danse bro, bro brille og andre festlige danse. Da oplevede personalet at   flere af beboerne sagde ord eller sætninger, som de ikke tidligere havde   sagt. Den gode og festlige stemning havde således en tydelig positiv effekt   på beboerne. Og det smittede igen af på medarbejderne, der ved flere   lejligheder blev helt rørt over at se ”deres” beboere blomstre op.

Som afslutning på første   forløb blev der afholdt temadag for hele afdelingen. Det blev på mange måder   en slags teambuilding, hvor det lykkedes klovnene både at sætte nogle ord på   de oplevelser medarbejderne havde haft og samtidig at give medarbejderne lyst   til at fortsætte med på egen hånd at arbejde med de metoder og teorier, der   var blevet udfoldet sammen med klovnene.

Andet forløb

Det andet forløb gennemførtes i strukturen på samme vis som første   forløb med jævn fordeling af dag- og aftenvagter samt afsluttende temadag.   Der kunne her startes ud på et lidt andet grundlag, da begejstringen fra   første afdelingen havde spredt sig til anden afdeling, og dermed var den en   anden og større forventning at spore. Samtidig var der nu erfaringer at bygge   på, hvorved de nysgerrige afprøvninger af klovnenes tilgang til bestemte   beboere var klarere struktureret. Dvs. medarbejderne bød tydeligere ind med   forslag til, hvor dagens ”klovne-indsats” kunne foregå.

Som i første forløb indledtes også denne gang med opstartsmøde og en   mindre spørgeskemaundersøgelse af personalets vurdering af arbejdsgangene   forud for projektet og forventningen til projektet. Besvarelserne afspejlede   som i første forløb, at der var en grundlæggende god forståelse for   relationsskabelsens vigtighed i arbejdet, men samtidig en stor forventning   til at blive bedre til at bruge humor og non-verbal kommunikation i   hverdagen. Især til at ”undgå konflikter” som flere bemærkede.

Samlet set var der fra begyndelsen en mere fokuseret tilgang til   projektet i andet forløb, hvilket understregede vigtigheden af, at nye tiltag   skal formidles og italesættes meget kraftigt for at undgå usikkerhed på formål   og hensigt med projekter af denne art.

Gennem opsamlende møder efter hvert klovnebesøg blev der også på   denne afdeling sat ord på både ny-opdagelser og eksisterende arbejdsmetoder,   som klovnene var medvirkende til at forstærke. Flere medarbejdere gav udtryk   for, at projektet var med til at skabe ”mere bevidsthed om det man allerede   gør”. Dvs. at mange – som det også blev noteret i forundersøgelsen – ofte   havde for vane at anvende små sjove indfald, når der var optræk til konflikt,   men nu blev det i højere grad noget, man både eksperimenterede med og som man   bevidst forberedte sig på. F.eks. ved enten at iklæde sig en lille   forundreting (sjovt pandebånd, klovnenæse e.l.) inden man besøgte beboeren i   dennes bolig eller ved at finde klovnenæsen eller andet frem, når situationen   begyndte at tilspidse.

I et par tilfælde lykkedes det også klovnene at finde en ny tilgang   til beboere, som personalet ellers havde svært ved at ”finde ind til”. F.eks.   opdagede klovne og personale at en bestemt beboer pludselig lyste op, da der   blev spillet ”spansk musik”. Der var både smil og glæde oprigtig glæde at   spore, og det var en lille aha-oplevelse for medarbejderne, der efterfølgende   gav udtryk for at ville bruge det fremover.

Medarbejderne der deltog i andet forløb gav ligeledes udtryk for, at   stemningen på hele afdelingen var løftet og at det smittede af på beboerne.   Man var blevet mere ”skøre og skæve”, og det medvirkede til, at det daglige   arbejde virkede lidt nemmere.

Ved den afsluttende workshop blev der samtykkende givet udtryk for   at projektet var en stor succes, og selve workshoppen – hvor klovnene kunne   fokusere mere direkte på medarbejderne med både teoretisk viden og egentlig   underholdning - gav en ekstra oplevelse, som på forskellig vis samlede   medarbejderne om de fælles erfaringer, der var gjort i løbet af projektet.

Udfordringer i projektet

Projektet bød naturligvis på større og mindre udfordringer for både   klovne og medarbejdere, da omdrejningspunktet for projektet har været   mennesker med demens i sen fase. Til trods for stor erfaring fra både klovne   og medarbejdere på hver deres felt, så måtte der komme situationer, der   krævede refleksion og justering.

I første omgang f.eks. hvordan   man med succes kunne inddrage klovnene i plejesituationen, sådan at de stadig   havde en positiv effekt og at medarbejderne dermed kunne få nyt input til   relationsdannelse og kommunikation. Alfa og omega for dette var kreativitet,   tilpasning og fornemmelse for situationen. I et tilfælde, arbejdede klovne og   medarbejdere således med at finde modeller for at gøre morgenplejen hos en   herre nemmere. En model bestod af at alle deltog samtidig (med varierende   succes) og en anden med at klovne gik først for at skabe den gode stemning,   før man skulle i gang med det, der normalt skaber en urolig stemning. I dette   tilfælde var der en meget tydelig forskel på, om herren først var blevet i   godt humør via lidt sang eller sæbebobler e.l., og eksemplet gav således   medarbejderne konkrete redskaber til arbejdet fremadrettet. Også med andre   beboere.

Derudover var der som tidligere   nævnt mindre udfordringer i rollefordelingen, hvor klovnene i begyndelsen af   hele projektet i enkelte tilfælde alene underholdt beboerne mens   medarbejderne så benyttede tiden til andre gøremål. Men, hurtigt fik alle   øjnene op for projektets formål og derefter var der fuld opbakning fra alle   medarbejdere, der som tidligere nævnt blev grebet af klovnenes metoder,   hvorefter den personlige kreativitet blomstrede.

En anden lille udfordring   var justeringen af, hvordan man benytter nye tiltag så som små forundreting   (klovnenæser, sjove hatte, sløjfer mm.), og i hvilken grad. Men, udfordringen   blev via de afsluttende workshops til refleksioner over egen praksis, så   dermed var der stor læring at hente. Et konkret eksempel var tilfældet, når   man har haft en god oplevelse sammen med en beboer, hvor man for sjov har   givet vedkommende en lille hat på eller noget lignende. Her blev   refleksionen, at man ligesom i enhver anden relation, skal huske at afrunde   eller afslutte den, når man forlader den. Således giver det ikke mening, at   lade beboeren beholde den sjove hat på, for den hører til i situationen   sammen med medarbejderen. Altså skal hatten af igen, når medarbejderen   forlader relationen.

En sidste lille udfordring var sammenstødet mellem to   erfaringsgrupper omkring vurderingen af, ”hvad der er godt for beboeren”.   Især stemningslejet og overstimulering blev et gennemgående tema. Hvor medarbejderne   ofte var bekymrede for at beboerne ville blive overstimuleret af ”al den sang   og dans”, så syntes klovnene som oftest at kunne finde balancen. Og her lå   niveauet af og til over det, medarbejderne ellers ville forvente. Altså   medvirkede den ene faggruppe – klovnene – til at rykke lidt ved den anden   faggruppe. Og omvendt. Så der kom læring ud af forløbet til begge parter.

Metodiske overvejelser
Tidligere projekter af lignende art har haft et lidt andet (...)

Tidligere projekter af lignende art har haft et lidt andet fokus end   herværende, idet man har fokuseret på at stimulere borgeren med demens til   f.eks. tale ved hjælp af klovnens blotte tilstedeværelse. Dette er også   lykkedes med succes. Derudover har tidligere projekter arbejdet med   læring/undervisning adskilt fra praksis. Dvs. personalet har tilegnet sig nye   færdigheder, der efterfølgende er blevet anvendt i praksis.

I herværende projekt er det bevidst valgt, at læringen foregår i   praksis, da det samtidig er praktikerne, der skal viderebringe og fortsat   forfine brugen af de tillærte færdigheder i det daglige arbejde.

Altså arbejdes der med praksisnær læring.

Opsamling af erfaringer fra projektet foregår ved opstartsmøde og afsluttende møde samt eventuelle interviews af deltagerne ved afslutningen af forløbet.

Refleksioner og vurderinger af målsætningen
Det vurderes, at målsætningen om et fagligt løft er realistisk, (...)

Det vurderes, at målsætningen om et fagligt løft er realistisk, idet metoden ikke er fuldstændig ny for alle, og derfor for mange blot vil være en inspiration og skærpelse af eksisterende kundskaber. Desuden er der ansat musikterapeuter ved DCA, og da de benytter lignende kommunikationsformer vil de kunne bidrage til atvedligeholde og muligvis udbygge effekten af klovneprojektet.

Konklusion
Til trods   for at det var et projekt, hvor (...)

Til trods   for at det var et projekt, hvor to faggrupper med hver deres ekspertise  skulle sammenkobles og derved afprøve nye veje, og at der samtidig var tale  om arbejde på et felt, hvor der normalt er store faglige udfordringer, så kan projektet kun betegnes som en succes.

Personalet blev inspireret af klovnene i arbejdet. Både til at anvende nye tilgange, men også   til at turde gøre mere af det, man kun sporadisk og mindre bevidst gjorde i   forvejen. Helt konkret giver det sig udslag i, at mange medarbejdere gør brug   af klovnenæser og andre forundreting i deres tilgang til nogle af beboerne. Medarbejderne har med andre ord set, at   klovnenes legende tilgang har virket på mange af beboerne. Medarbejderne er derfor   blevet bekræftet i, at det kan betale sig at gøre nogle ”underlige” ting,   fordi det faktisk kan hjælpe beboerne i situationen.

Til sangtimer   er mange medarbejdere til stede, og deltager aktivt med initiativer til dans.   Det er ikke nyt, men en medarbejder tilkendegav, at hun nu prioriterede at   være med til sangtimen, da hun havde set, hvilken effekt klovnene havde på   stemningen. Hun havde erkendt at, hvis der skal være en god stemning, så er   det vigtigt at medarbejderne også er med til at sprede den.

Og generelt   set synes stemningen på de to deltagende boligafsnit at være blevet hævet.   Det giver smil på læben for både medarbejdere og beboere, at der pludselig   kommer en rød næse forbi. Det smitter af på alle, og enkelte pårørende har   givet udtryk for det samme.

På et mere   statisk plan skal det noteres at en de to deltagende boligafsnit ikke havde   indberetning om vold eller magtanvendelse i projektperioderne og det andet   boligafsnit blev antallet af magtanvendelser halveret. Det kan dog ikke alene   tillægges projektet og klovnene, men dog synes det at indikere klart, at det   har stor betydning, at medarbejderne er fokuseret på og reflekterer over det   personlige udtryk og kommunikationsformer, når de forsøger at skabe   relationer med beboerne. Og det især, når der er tale om mennesker med demens   i sen fase, hvor almindelig verbal kommunikation er stærkt udfordret.

Konklusionen er således, at der gennem grundigt reflekteret arbejde med non-verbale kommunikationsformer, personligt udtryk og humor kan skabes grundlag for, at dagligdagen i boliger med mennesker med demens i moderat til svær fase, kan bevæges i positiv retning. Det kræver dog, at man som i dette projekt har medarbejdere, der tør vove sig ud på lidt dybere vand i forhold til egne personlige grænser og samtidig kræver det, at der er en ledelse, som – f.eks. med rød næse, strutskørt og sang – i bogstaveligste forstand tør gå forrest og vise vejen.

Nye spørgsmål
Som kort   noteret i konklusionen kan man ikke på (...)

Som kort   noteret i konklusionen kan man ikke på nuværende grundlag sige, at klovnenes   legende tilgang er den eneste grund til fald i antal af magtanvendelser mv.   Men, det er dog netop dette punkt, man skal forfølge og underbygge yderligere  og det bliver i dette tilfælde gjort ved fortsat statistisk opfølgning på  magtanvendelse og voldsindberetninger.

Bilag/kilder
Funny and sad and   friendly: a drama project in (...)

Funny and sad and   friendly: a drama project in Scotland, John Killick Journal of Dementia Care,   January 2003

Klovnen som   kommunikationsmetode - Der kom en rød næse forbi

Demenskoordinator Lene Mosegaard, Fredensborg-Humlebæk Kommune, marts 2004

Hospitalsklovne i skadestuen. Aarhus Universitetshospital, projektrapport 2012

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
16.07.2014 kl. 08:45:32

Hop til afsnit