Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Erindringsbesøg for ægtepar - PILOTPROJEKT

Resumé
Da det var et pilotprojekt, lå der heri brede muligheder for afprøvning af forskellige detaljer. Dette, og det relativt beskedne antal deltagere, der samtidig var forholdsvist forskellige betyder, at konklusionerne på projektet er med nogle forbehold. Ikke desto mindre synes det på sin plads at sige, at projektet har bekræftet, at ægtepar hvor den ene part har demens, kan have rigtig god gavn af at besøge erindringslejligheden i nogle forløb, hvor man søger de gode fælles oplevelser. I disse oplevelser ligger stort potentiale i forhold til at styrke parrets fællesskab. Sandsynligheden for at ramme en erindringsledetråd, der giver ægteparret en lille stjernestund forstærkes tydeligt i lejligheden, hvor man aldrig risikerer at falde igennem eller ved siden pga. sygdommen. Altså forstærkes mulighederne i dette miljø. Samlet set taler det for, at konceptet forfines og videreudvikles, så der her ligger et konkret redskab til ægtefolk, hvor demens udfordrer samlivet. Det skal tilføjes at enkelte deltagere forvekslede 50’er-lejligheden med 70’er-lejlighederne. Det kunne eventuelt tages med i fremtidige overvejelser.
Projektnavn/titel
Erindringsbesøg for ægtepar - PILOTPROJEKT (...)
Erindringsbesøg for ægtepar - PILOTPROJEKT
Beskrivelse af rapporten
Det er anerkendt gennem flere danske og internationale undersøgelser, at (...)

Det er anerkendt gennem flere danske og internationale undersøgelser, at ægtepar og samboende mennesker, hvor den ene part rammes af en demenssygdom, oplever stress og mulig krise. Det skyldes flere ting, men en del af det er nedbruddet af de tidligere kommunikationsmønstre og forståelsen parret i mellem.

Projektet undersøger effekten af, at ægtepar besøger erindringslejligheden i Den Gamle By. På baggrund er erfaringer fra besøg i lejligheden, er det forventningen, at ægtepar vil kunne få en ”stjernestund”, hvor tiden før demenssygdommen indtraf herunder det fælles samvær, genopleves samtidig med, at man opdager hvilke erindringsspor, der virker for den sygdomsramte. Denne oplevelse og de erindringsspor, der findes i lejligheden skal styrke samværet og kommunikationen i hjemmet, hvorved ægteparret kan fortsætte deres liv i fællesskab længere.

Pilotprojektet foregik over to måneder, hvor 5 ægtepar besøgte erindringslejligheden i Den Gamle By. Herigennem undersøgtes effekten af de gode oplevelser i lejligheden på samlivet og især kommunikationen i hjemmet.

Konklusion - kort
Projektet har bekræftet, at ægtepar hvor den ene part har (...)

Projektet har bekræftet, at ægtepar hvor den ene part har demens, kan have rigtig god gavn af at besøge erindringslejligheden i nogle forløb, hvor man søger de gode fælles oplevelser. I disse oplevelser ligger stort potentiale i forhold til at styrke parrets fællesskab. Sandsynligheden for at ramme en erindringsledetråd, der giver ægteparret en lille stjernestund forstærkes tydeligt i lejligheden, hvor man aldrig risikerer at falde igennem eller ved siden pga. sygdommen. Altså forstærkes mulighederne i dette miljø.

Samlet set taler det for, at konceptet forfines og videreudvikles, så der her ligger et konkret redskab til ægtefolk, hvor demens udfordrer samlivet.

Projektdeltagere
Hjemmedemenstræner, rådgivende demenskoordinator, demensfaglig udviklingskonsulent, demenschef, hjemmeboende ægtepar, afdelingsleder ved (...)

Hjemmedemenstræner, rådgivende demenskoordinator, demensfaglig udviklingskonsulent, demenschef, hjemmeboende ægtepar, afdelingsleder ved det levende museum, værtinder i erindringslejligheden

Baggrund og problematisering
Den Gamle By i Aarhus har gennem flere år haft (...)

Den Gamle By i Aarhus har gennem flere år haft erindringsbesøg for ældre mennesker med særligt fokus på mennesker med demens. Lokalcentre i Aarhus kommune har således besøgt både den tidligere erindringslejlighed (et hjem anno ca. 1900) og nu også den nye (anno 1954 og 1970’erne). Erfaringerne herfra er mange og positive, hvor de besøgende ofte lyser op og i glimt viser sider af sig selv, der ligger før demenssygdommen indtraf.

Det er i de senere år erkendt, at omsorgsbyrden for ægtefæller til mennesker med demens er betragtelig. Det afføder stress og krise, når man på én gang bliver til den primære omsorgsperson for sin ægtefælle samtidig med, at man oplever at miste hele det liv, man havde sammen. Kommunikationen mellem ægtefællerne samt relationen smuldrer og forværrer således situationen.

Målgruppen for dette projekt er således hjemmeboende ægtepar, der gennem besøg i lejligheden styrker kommunikationen og relationsskabelsen, hvorved de trænes i at fortsætte livet sammen længst muligt.

Andre erfaringer
Forskning i erindring har ofte fokus på den autobiografiske hukommelse, (...)

Forskning i erindring har ofte fokus på den autobiografiske hukommelse, men nyere forskning har drejet fokus over på den fælles erindring. Her peges der på, at det kan være af stor betydning, at man inddrager og vedligeholder den fælles erindring, da det ofte kan være nuancerne i den fælles forståelse af fortiden, der sætter minder i gang.

Problem-formulering/tese
Tesen for projektet er, at man ved at bringe ægteparret (...)

Tesen for projektet er, at man ved at bringe ægteparret ud af de faste rammer i hjemmet og ind i erindringslejlighedens rammer, der gemmer på hundredvis af potentielle ledetråde, har større sandsynlighed for at igangsætte erindringer og dermed facilitere den gode fælles oplevelse for ægteparret. I denne oplevelse - mulige stjernestund - finder ægteparret sammen mindelser om det, der var, og heri gemmer sig energi til at fortsætte hverdagen i hjemmet. Samtidig klædes ægteparret på med større forståelse for, hvilke erindringsledetråde der fungerer i det specifikke tilfælde, og dette er et vigtigt redskab for samværet i hjemmet.

Det forventede resultat er reducering af potentielle frustrationer i hjemmet og et bedre samspil mellem ægtefællerne i deres nye liv med og på trods af demenssygdommen.

Projektbeskrivelse
Formålet med projektet var at undersøge om det var muligt (...)

Formålet med projektet var at undersøge om det var muligt ved hjælp af tværfagligt samarbejde mellem demensfaglighed og erindringsformidlende/historisk faglighed at styrke indsatsen for hjemmeboende ægtepar, hvor den ene ægtefælle har demens. Dette med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang, hvor der lægges vægt på at træne, støtte og hjælpe borgere til i videst mulige omfang at fortsætte det kendte liv i eget hjem. Dermed undersøgte projektet et muligt redskab til at understøtte dette mål.

Projektet var et samarbejde mellem Den Gamle By, Aarhus og DemensCentrum Aarhus. Den Gamle By bidrog med faciliteterne i form af erindringslejligheden samt ikke mindst værtinder i lejligheden, og museumsinspektør med særlig viden og erfaring i arbejdet med erindringsformidling i erindringslejligheden. DemensCentrum medvirkede med demensfagligt personale, der stod for før- og efterinterviews hos de udvalgte ægtepar og som fungerede som observanter ved besøgene i erindringslejligheden.

Indledning på projekt

Projektet blev indledt med en udvælgelse af 5 ægtepar ud fra nærmere definerede kriterier(se afsnit om metodiske overvejelser). Da det var et pilotprojekt, og der var ønske om at afklare så mange detaljer om erindringslejlighedens potentiale som muligt blev valget af ægtepar relativt bredt set i forhold til den demenssyge ægtefælles sygdomsstadie. Alle først adspurgte ægtepar takkede ja til at deltage i projektet, og dermed fordelte deltagerne sig med tre ægtepar, hvor sygdommen var i tidlig fase og to, hvor sygdommen var i moderat fase grænsende til sen fase.

Ægteparrene blev indledningsvist inviteret til orienteringsmøde, hvor baggrunden for projektet blev forelagt og hele forløbet beskrevet for på den vis at gøde jorden for et godt forløb, hvor der var klarhed over alle delelementer for alle involverede.

I forlængelse af orienteringsmødet planlagde medarbejdere fra DemensCentrum og ægteparrene det første besøg i det private hjem. Hensigten med et før-besøg i hjemmet og herunder et kortere interview af ægteparret var at afdække eventuelle problemstillinger, som kunne have relevans for projektet. Dvs. sygdomsrelaterede udfordringer i f.eks. kommunikationen mellem ægtefællerne, som potentielt set kunne påvirkes i positiv retning af projektet. Interviewene havde således fokus på oplevelsen af, hvordan der kommunikeredes i hjemmet og om relationen mellem ægteparret var under nedbrud som følge af manglende forståelse for hinanden og situationen.

Møder og interview i hjemmet

Ved interviewene i hjemmet blev der anvendt en interviewguide med henblik på at skabe nogle ensartede parametre og begreber at beskrive ægteparret ud fra. Der var som nævnt ovenfor fokus på kommunikation. Derfor vurderedes bl.a. graden af samtale mellem ægtefællerne, forståelsen for hinanden i samtalen, eventuelle tegn på kritik af hinanden i samtalen, skyld og derudover en række andre temaer som flovhed/overbærenhed, mod- og medarbejde, vrede, irritation, humor og optimisme.

På den baggrund trådte nogle forskellige kendetegn frem fra ægteparrene. Generelt set var det ægtepar, der fortsat fungerede godt sammen på trods af de klare udfordringer sygdommen giver. Det vil sige, at der for ingens vedkommende var tegn på at samarbejde og forhold ægtefællerne imellem var under egentlig nedbrud. Enkelte havde nogle mindre udfordringer, men der syntes at være opbygget kompenserende strategier for disse. Der var således til en vis grad gensidig forståelse at spore og et samarbejde ægtefællerne imellem. Det kom selvsagt til udtryk på forskellig vis.

Ved et ægtepar flød samtalen parterne imellem og den syge ægtefælles gentagelser og ukorrektheder i enkelte udsagn blev nænsomt korrigeret af den raske ægtefælle uden tegn på utilfredshed fra den syge. Samtidig fandt begge parter fornøjelse i erindringer om fælles oplevelser, og der var en klar samhørighed.

Et andet ægtepar – hvor sygdommen var mere fremskreden – kendetegnedes ved en lidt større ulighed i samtalen, hvor den raske ægtefælle i høj grad kompenserede og fyldte ud, hvor den syge ægtefælle ikke var i stand til at finde ord. Heller ikke her var der nogen nævneværdig irritation eller vrede at spore fra nogen af parterne, men kun accept og forståelse.

Samlet set gav interviewene ikke et billede af ægtepar, der havde store problemer med kommunikation og håndtering af situationen i øvrigt. Til gengæld gav det et billede på ægtepar, der selv havde fundet veje til at håndtere livet med demens. I retrospekt kan man sige, at det umiddelbart gjorde det vanskeligere at spore, om de kommende besøg i erindringslejligheden ville give en synlig effekt. Mere herom senere.

Besøg i erindringslejligheden

I de følgende uger besøgte hvert ægtepar erindringslejligheden to gange med nogle ugers mellemrum. Så vidt muligt og på basis af relativt beskedne oplysninger om ægteparrene havde værtinden i erindringslejligheden forsøgt at forberede sig på det specifikke ægtepar ud fra alder og interesser for derved at have nogle potentielle erindringsledetråde klar i form af genstande relateret til oplysningerne.

Ved besøgene deltog foruden lejlighedens værtinde også demensfaglig person og museumsinspektør, der hver især så vidt muligt fungerede som observanter på hele oplevelsen, men for ikke at skabe kunstige situationer indgik de samtidig som besøgende i lejligheden på samme vis som ægteparret.

Generelt set blev der tale om gode, vellykkede besøg med givende oplevelser for alle deltagere, hvor det lykkedes at skabe den rette stemning og involvere gæsterne i lejlighedens mange ledetråde. Pga. variation i sygdomsstadie og sygdomstype syntes oplevelsen for ét ægtepar at skille sig lidt ud. Indtrykket var blandt andet fra den raske ægtefælle, at ægtefællen med sygdommen ikke profiterede tydeligt af besøgene. Det var hyggelige stunder og der var positiv reaktion på flere genstande, men der var ikke nogle fælles oplevelser at bygge videre på eller tage med hjem. Dog skal det tilføjes, at samme ægtefælle efterfølgende ofte har fundet fotoalbum frem i hjemmet for derved at skabe en meningsfuld aktivitet for ægtefællen.

For de andre ægtepar syntes besøgene at være gode oplevelser, som gav mulighed for at man i hjemmet kunne være fælles om små erindringer fra besøget, og de erindringsledetråde man havde oplevet der. Altså var der her antydninger af, at erindringslejligheden som forventet kunne være et redskab til skabelse af fælles oplevelser, der eventuelt kunne medvirke til genskabelse af måske tabte relationer ægteparret imellem. Et gennemgående træk var, at der ved første besøg var en stemning af, at det lige skulle ses an, men herefter var der begejstring at spore og flere deltagere gav udtryk for egentlig positiv forventning til det andet besøg. Ved det andet besøg havde personalet i lejligheden samtidig haft lejlighed til i højere grad at forberede potentielle erindringsledetråde til det pågældende par, så der blev afprøvet forskellige mere målrettede tiltag. Alt i alt var der forskel på de to besøg med en klar oplevelse fra alle deltagere og observanter, at det rykkede lidt ekstra ved andet besøg, hvilket naturligt affødte spørgsmålet om, ”hvad der så ikke kunne komme ud af et tredje”.

Evalueringer og afrunding

Det leder hen til opsamlingen på indtryk og oplevelser, der foruden besøg i hjemmet også foregik ved et samlet møde med alle deltagere. Derudover havde deltagende fagpersonale opsamlende møde.

På deltagersiden var det samlede indtryk meget positivt. Alle deltagende ægtepar gav udtryk for at have fået nogle gode oplevelser og ”noget med sig hjem”. Som nævnt tidligere var der forskel på oplevelsen, hvilket tydeligt havde sin årsag i sygdomstype og -fase, men ikke desto mindre lod det til, at den raske ægtefælle fik nogle positive oplevelser, der gav inspiration til handlinger i hjemmet.

På det faglige plan bar projektet præg af at være et forundersøgende pilotprojekt med flere faggrupper involveret. Det gav en god udveksling af erfaringer fra begge sider, men enkelte dele kan med fordel justeres. Som nævnt var andet besøg umiddelbart vurderet bedre. Både fordi deltagerne vidste, hvad de gik ind til, men også fordi værtinden var bedre klædt på til at finde erindringsledetråde, der var målrettet det specifikke ægtepar. Altså kan der med fordel arbejdes med endnu flere oplysninger fra ægteparrene om interesser og forhistorie.

Som nævnt tidligere var det til dels forhåbningen med projektet, at man via før- og efterinterview kunne spore en udvikling vurderet ud fra dels ægteparrets oplevelse af forholdet før og efter dels ud fra interviewerens oplevelse af ægteparret i hjemmet før og efter. Her synes ikke at være nogen klare indikationer, hvilket først og fremmest skyldes, at det var ægtepar uden større udfordringer. Enkelte gav selv udtryk for, at de var bange for at de var ”for gode” til projektet. Muligvis ville flere besøg over længere tid give et bedre billede på dette, men det ville samtidig kræve en kontrolgruppe.

Metodiske overvejelser
Projektet er et kvalitativt studie, der afsøger ægteparrets   oplevelse (...)

Projektet er et kvalitativt studie, der afsøger ægteparrets   oplevelse af en forventet forbedring i kommunikation og relation. Udvikling   og resultater opsamles derfor ved interviews før og efter forløbet.

Der udarbejdes spørgeguide til interviews.

Der udvælges 5 ægtepar, som hver får to besøg i erindringslejligheden,   da det er vurderet, at enkeltstående besøg ikke nødvendigvis er   retningsvisende. Samtidig er det vigtigt at have en relativ bredde blandt   deltagerne, for på den måde at have indikationer af resultaternes   generaliserbarhed.

Kriterierne for udvælgelse af ægteparrene er følgende:

  1.   Hjemmeboende
  2.   Den raske ægtefælle skal udtrykke, at de har   mistet livet sammen, lider afsavn af parrets samvær
  3.   Udtrykker gensidig skyld
  4.   Hverdagen er besværet i kommunikation ved   f.eks. manglende samarbejde

Parret skal være åben overfor læring

Refleksioner og vurderinger af målsætningen
Da der er tale om et pilotprojekt med relativt lille (...)

Da der er tale om et pilotprojekt med relativt lille gruppe test-ægtepar, som samtidig forsøges udvalgt på en måde så projektet afdækker forskellige sygdomsrelaterede konstellationer, vil resultatet næppe være repræsentativt for samtlige sygdomstyper. Samtidig er der dog også mulighed for at få afklaring på en række spørgsmål, så som om der er typer af demenssygdomme, hvor det slet ikke giver mening at benytte erindringslejligheden. Eller om der ud fra sygdomsfaser er grænser for, hvornår man kan profitere af besøg i lejligheden. Altså bør pilotprojektet ses som afklarende og nuancerende med henblik på videreudvikling.

Konklusion
Da det var et pilotprojekt, lå der heri brede muligheder (...)

Da det var et pilotprojekt, lå der heri brede muligheder for afprøvning af forskellige detaljer. Dette, og det relativt beskedne antal deltagere, der samtidig var forholdsvist forskellige betyder, at konklusionerne på projektet er med nogle forbehold.

Ikke desto mindre synes det på sin plads at sige, at projektet har bekræftet, at ægtepar hvor den ene part har demens, kan have rigtig god gavn af at besøge erindringslejligheden i nogle forløb, hvor man søger de gode   fælles oplevelser. I disse oplevelser ligger stort potentiale i forhold til at styrke parrets fællesskab. Sandsynligheden for at ramme en erindringsledetråd, der giver ægteparret en lille stjernestund forstærkes tydeligt i lejligheden, hvor man aldrig risikerer at falde igennem eller ved siden pga. sygdommen. Altså forstærkes mulighederne i dette miljø.

Samlet set taler det for, at konceptet forfines og videreudvikles, så der her ligger et konkret redskab til ægtefolk, hvor demens udfordrer samlivet. Det skal tilføjes, at enkelte deltagere forvekslede 50’er-lejligheden med 70’er-lejlighederne. Det kunne eventuelt tages med i fremtidige overvejelser.

Nye spørgsmål
Pilotprojektet åbner både for nogle åbenlyse   justeringsmuligheder, som er (...)

Pilotprojektet åbner både for nogle åbenlyse   justeringsmuligheder, som er af ren praktisk karakter og for nogle faglige   refleksioner. F.eks. vedrørende sygdomstyper og –faser i forhold til, hvornår man profiterer af   besøg i erindringslejligheden og hvornår det ikke er tilfældet. Noget taler   for begrænsninger, men omvendt havde dette projekt fokus på ægteparret, og   derfor er spørgsmålet, om det kun er gavnligt når begge profiterer direkte   eller om det også er gavnligt, når én part profiterer, og den anden part   dermed indirekte profiterer. Et spørgsmål til efterfølgende afklaring.

Desuden kunne det være interessant at efterprøve effekten af endnu flere besøg over en længere periode. Heri kunne ligge et potentiale, idet der kunne opbygges større kendskab til ægteparret hos værtinden, der dermed i højere grad kunne tilrette besøgene til de enkelte.

Bilag/kilder
Reminiscens og erindring - en undersøgelse af effekten af reminiscens ift.styrkelse (...)

Reminiscens og erindring

- en undersøgelse af effekten af reminiscens ift.styrkelse af erindringsevne,   identitetsfølelse, velvære og kommunikation

Den Gamle Bys Årsbog, 2005

Turning back the hands of time: Autobiographical memories in   dementia cued by a museum setting

Amanda N. Miles a.o., Consciousness and Cognition, Volume 22, Issue 3,   September 2013, Pages 1074–1081

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
03.06.2014 kl. 11:45:16

Hop til afsnit