Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Hård fysisk og kognitiv træning i DemensHjørnet

Resumé
Siden januar 2014 har DemensHjørnet i Kanikkegade huset en træningsenhed, der har fokus på mennesker med demens i tidlig fase. I denne artikel beskrives kort opbygningen af indsatsen og de foreløbige resultater af arbejdet.
Artikel
Træningsenhedens opbygning DemensHjørnets træningsenhed består af flere funktioner. Der er egentlig (...)

Træningsenhedens opbygning

DemensHjørnets træningsenhed består af flere funktioner. Der er egentlig træningslokale med motionsudstyr (løbebånd, cykler og cross-trainer), og samtidig er der indrettet lokale til træning af balance og koordinering samt andre typer fysisk træning. Endvidere har enheden en såkaldt ”Vidensbrønd” til rådighed. Det er et redskab, der via projektor i loftet skaber interaktive spil og øvelser på gulvet. Man aktiverer således spillet med bevægelser og fødderne. Endelig har træningsenheden computerlokale og fællesrum med køkken til rådighed. Der er tilknyttet fysio- og ergoterapeut samt pædagog til enheden.
Træningsenhedens brugere er mennesker med demens i tidlig fase. På baggrund af anbefalinger fra danske og internationale studier er der fokus på så tidlig opstart som muligt i forhold til sygdommens udvikling.

Kort beskrivelse af struktur for træningen

Den fysiske træning finder sted formiddag, mens kognitiv træning foregår om eftermiddagen. Herved søger enheden at udnytte den gavnlige effekt af fysisk træning. Dvs. fysisk træning synes at øge koncentration og mental fleksibilitet hos brugerne. Tendensen er, at man øger præstation og hurtighed i forbindelse med efterfølgende kognitiv opgaveløsning. Dette opsamles rent praktisk ved at brugerne selv noterer resultater, pointscore og hastighed fra gang til gang.
I den fysiske træning indgår en kombination af balance-, styrke- og konditionstræning, dog med vægt på konditionstræningen. Træningen sker ved høj intensitet (dvs. Borgskala 14-15) og foregår i grupper, men tilrettelægges individuelt. Der trænes på crosstrainer, motionscykel, løbebånd i alt 3 X 10 minutter med 2 minutters pause mellem hver disciplin. Fysisk træning kan også finde sted på udendørsarealer med løb, gang og fitness.
Den kognitive træning går ud på, at man under vejledning træner et sæt standardiserede opgaver, der sigter mod at forbedre en eller flere specifikke kognitive færdigheder. Træningen kan f.eks. ske ved hjælp af særlige computerprogrammer og kan finde sted i grupper eller med individuel vejledning. Træningen foregår ved PC, tablet, iPad og/eller Vidensbrønd.
Kognitiv rehabilitering er en individuel tilpasset intervention, der går ud på at hjælpe brugeren med dels at finde frem til personligt relevante mål og dels at udvikle individuelle strategier til at opnå disse mål. Man satser ikke på at træne en specifik kognitiv funktion, men på at opnå et bedre funktionsniveau i hverdagen. Træningskonteksten skal ligne personens hverdag så meget som muligt, og indhold tager afsæt i, hvad der er meningsskabende for den enkelte borger.

Kort beskrivelse af test

For at monitorere udviklingen og effekten af træningen i DemensHjørnet gennemgår man ved henvisning til træning- og rehabilitering en MoCA test. Samme test bruges ved revurderingen 6 måneder senere. Indhold i flere delprøver ændres, således at der ikke opnås genkendelighed fra gang til gang. MoCA er særligt velegnet til lettere kognitive forstyrrelser. Den har en større specificitet (end f.eks. MMSE), bl.a. fordi den indeholder undersøgelser af de fænomener, der opstår tidligt i sygdomsforløbet.
Testen måler 6 forskellige kognitive domæner og indeholder delprøver vedrørende visuospatial konstruktion, eksekutiv funktion, hukommelse, opmærksomhed, sprogfunktion samt orientering i tid og sted.
Testen opgøres i rå-scores, der sammentælles til en total score, der går fra 0-30 med 30 som det bedste. For at modtage tilbud om træning og rehabilitering i DemensHjørnet skal borgeren opnå en totalscore svarende til 12 point eller derover. Baggrund for cutoff score er en undersøgelse (Nasreddine 2005) med testning af 90 kontrolpersoner, der viser, at personer med let demens i gennemsnit scorer 16,2 point (range 21,0 – 11,4).
Faggrupperne i DemensHjørnet har parallelt med udviklingen af konceptet anvendt og efterprøvet forskellige testmetoder og vurderingsparametre. Det er sket med henblik på at udvælge de undersøgelsesredskaber og målemetoder, der bedst beskriver borgernes funktionsnedsættelser, ressourcer og motivation, hvilket anvendes i forbindelse med tilrettelægning og dokumentation af træning og rehabiliteringsarbejdet. Således har DAD-testen været anvendt, men blevet kasseret på baggrund af borgernes eksplicitte oplevelse af eksklusion fra målingerne. Aktuelt anvendes ADL-taxonomien, som er en helhedsvurdering af borgerens funktionsniveau ift. daglige gøremål, både med hensyn til fysiske, kognitive og sociale færdigheder og kompetencer. ADL-taxonomien udarbejdes på baggrund af observationer og kvalitative interviews med borgeren. Resultaterne angives med farvemarkeringer på et ADL-kort, som således illustrerer borgerens ADL-færdigheder og problemfelter. Illustrationen har sin fordele ved at være visuel og konkret, hvilket øger borgerens forudsætning for at forstå og samarbejde omkring vurderingen. Der udarbejdes en ADL-taxonomi på hver borger ved forløbets start. Kortlægningen skal give et billede af borgerens ADL-færdigheder og problemområder, og resultatet er med til at forme indholdet i trænings- og rehabiliteringsplanen for borgeren.
ADL-taxonomien udarbejdes igen efter 3-6 måneder. Resultatet giver grundlag for at sammenligne ADL-funktionsniveau fra forløbets start, men afspejler samtidig borgens aktuelle funktionsniveau og kompetencer, hvorved der kontinuerligt kan ske tilpasning af indsats. Den afsluttende status indgår i en vurdering af borgerens be¬hov for træning, hjælp og støtteforanstaltninger ved afslutning fra DemensHjørnet.

Korte faktuelle detaljer om træningsforløb til dato

Der har pr. august 2014 været 21 borgere i træning, hvoraf én er afsluttet. Resten træner fortsat og flere kommer til løbende. Kønsfordelingen i denne gruppe er 15 mænd og 5 kvinder. Gennemsnitsalderen er 68 ½ år (51-84 år). Det fordeler sig således: 8 personer under 68 år, 8 personer mellem 68-75 år 4 personer over 75 år. Der er varierende diagnoser fordelt således: Alzheimers sygdom = 15 personer, Frontotempo-ral demens = 2 personer, Levy Body demens = 3 personer.

De umiddelbare resultater: hvad er tendensen

Gennemsnitsscoren for de 20 personer der aktuelt er i trænings- og rehabiliteringsforløb er ved opstart 19, 45 point (range 13-25 point). Der er foreløbig sket 6-måneders revurdering og effektmåling i forhold til i alt 8 borgere. Gennemsnitsscoren er ved opstart 19,75 point og efter 6 måneder 18,875 point. Det vil sige et fald på 0,875 point.

I tabel 1 nedenfor er forsøgt en kort redegørelse for forskellige parametre, der eventuelt kan påvirke træningseffekt og resultat. Der er naturligvis mange flere, men fokus har i første omgang været på at undersøge om demensform, alder, køn, samboende/ikke samboende, erkendelsesgrad og stabil deltagelse gør en forskel.

TABEL 1

Borger: 

1

2

3

4

5

6

7

8

Samboende

   

x

x

x

x

x

x

Aleneboende

x

x

           

Alzheimers demens

x

x

x

x

x

x

   

Levy Body demens

           

x

 

Fronto-temporal demens

             

x

Kvinde

   

x

         

Mand

x

x

 

x

x

x

x

x

Under 68 år

x

 

x

 

x

x

 

x

Mellem 68-75 år

 

x

 

x

   

x

 

Over 75 år

               

Fravær*

       

x

x

   

Manglende erkendelse

   

x

 

x

     

Progression /degression

 + 1

 + 2

 ÷ 2

 ÷ 1

 ÷ 2

 ÷ 1

 ÷ 1

 ÷ 3

* Fravær over … % (undersøges)

TABEL 2 - Resultat

Borger

 1 

 2

 3 

 4 

 5 

 6 

 7 

 8 

Interventionsformer

Kognitiv træning Vidensbrønd

 

 x 

 x

 x

 x

 x

 x

 x

Kognitiv træning PC

x

x

x

   

x

   

Kognitiv træning Tablet

 

x

x

   

x

   

Kognitiv rehabilitering

x

x

x

   

x

   

Fysisk træning

x

x

x

x

x

x

x

x

Forandring af kognitive funktionsområder

Visuospatial konstruktion

=

+

+

+

÷

÷

=

=

Eksekutiv funktion

+

=

÷

÷

=

÷

=

÷

Hukommelse

=

=

=

+

=

+

=

÷

Opmærksomhed

=

+

÷

=

÷

=

=

=

Sprogfunktion

÷

=

=

÷

+

=

=

÷

Orientering

+

=

÷

=

÷

=

÷

=

 Symbolforklaring til tabel 2:
= uændret
+ progression
÷ degression

Analyse af de to tabeller viser ingen helt klare sammenhænge. Dog ser det ud som om, at personer der træner specifikke kognitive funktioner i Vidensbrønden udvikler deres rum-retningsevne, at personer der bor alene klarer sig bedre og øger deres funktionsevne (bl.a. udvikler og fastholder strategier), at personer med fronto-temporal demens hurtigere afvikler færdigheder på trods af stabilt fremmøde og i det her tilfælde erkendelse/indsigt.3 ud af 6 borgere der modtager kognitiv træning i Vidensbrønd har udviklet og forbedret rum-retningsevne. Fælles for dem er at de har diagnosen Alzheimers sygdom og viser stabilt fremmøde. Øvrige 3 borgere har enten anden diagnose eller høj fraværsprocent. I Vidensbrønden bruges kroppens funktioner til at løse kognitive udfordringer. 2 ud af 2 alene-boende borgere har øget deres funktionsevne og profiterer særligt af indsatsen.

Erkendelse af sygdommens følger og aktuelle problemområder samt stabilt fremmøde og deltagelse synes at påvirke træningseffekten positivt. Alder og køn synes ikke at have afgørende indflydelse på træningseffekt. En borger har på trods af høj fraværsprocent forbedret sprogfunktionen. Dette kan forklares ved at borgeren før træningens opstart isolerede sig i hjemmet. Borger bliver sprogligt stimuleret gennem samvær med andre også selv om der ikke opnås kontinuitet og stabilt fremmøde. 7 ud af 8 borgere har enten forbedret eller fastholdt hukommelse. For borger med FTD er der sket degression.

Samlet set giver resultaterne en række positive indikationer af, at det virker, at arbejde intensivt og struktureret med hård fysisk træning og kognitiv træning. Der er mange parametre, man skal være opmærksom på, men netop gennem strukturen i opsamling og måling kan man korrigere for disse parametre og skabe individuelle løsninger for de enkelte borgere. Det fremadrettede arbejde vil forhåbentlig give flere spændende resultater, der kan blive delt her i Demensvidensportalen.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Tina Normann Andersen
29.08.2014 kl. 10:21:06

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
18.01.2017 kl. 11:51:48

Hop til afsnit