Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Frontotemporal demens

Resumé
En kort artikel om kendetegnene ved frontotemporal demens
Artikel
Sygdommen i kort overblik En række forskellige sygdomme kan medføre ødelæggelse (...)

Sygdommen i kort overblik

En række forskellige sygdomme kan medføre ødelæggelse af pande- og tindingelapperne, der også går under betegnelsen frontallapperne og temporallapperne. Under en fællesbetegnelse kaldes den type demens, der følger af disse sygdomme for frontotemporal demens. 
Frontotemporal demens kendetegnes ved, at personen med sygdommen ændrer adfærd og personlighed i højere grad end at vedkommende mister hukommelsen som ved f.eks. Alzheimers.

Fakta om frontotemporal demens

Frontotemporal demens har tidligere haft betegnelsen Picks sygdom efter den tyske neurolog Arnold Pick, der i 1892 beskrev sygdommens karakteristika. 
Det vurderes, at mellem 2 og 3 % af alle demenstilfælde hører under frontotemporal demens, men procentandelen er større, hvis man alene ser på demens hos yngre personener – dvs. personer under 65. Sygdommen bryder typisk ud i alderen mellem 55 og 65 år og har stor variation i overlevelsestid. Som én af de få demenssygdomme ses den hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Forskellige typer af frontotemporal demens

Når hjernens forreste dele – pande- og tindingelapperne – nedbrydes kommer det til udtryk på for-skellige måder, der vedrører adfærd, sociale handlemønstre og kommunikation (sprog). Derfor kan frontotemporal demens inddeles i varianter i forhold til sygdommens udtryk. Samtidig kendetegnes sygdommen ved udpræget mangel på erkendelse hos personen. Dvs. man ikke selv kan se, at der er udfordringer eller problemer.

I de tilfælde hvor adfærden og personlighed ændres ses det bl.a. ved, at man får svært ved at ”opføre sig korrekt”. Dvs. alle de sociale færdigheder, man har opbygget gennem livet forsvinder. Man opfører sig hæmningsløst og impulsivt, kan blive følelsesmæssigt afstumpet og ændrer spisevaner til det uhæmmede i forhold til både mængder og trangen til f.eks. søde sager. Typisk ser man også udpræget koncentrationsbesvær og ligegyldighed. Ligegyldigheden kan være i forhold til tidligere interesser og andre mennesker, men også i forhold til personlig hygiejne.

Andre variationer kan være kendetegnet ved at personen alene styres af umiddelbare indtryk og stimuli. Dvs. at man bryder ind andres samtaler, går når andre går og spiser hvis der er noget spi-seligt (til tider også uspiseligt). I endnu andre tilfælde kan det i højere grad dreje sig om at bruge et hvilket som helst redskab eller en ting, man kommer i nærheden af, som f.eks. telefonen, en saks, en kniv eller lignende. Der kan også være tale om en nærmest tvangspræget handling, hvor man gentager den samme handling gang på gang og frustreres, hvis det ikke kan gøres på den nøjagtigt ”rigtige” måde. Handlingen vil ofte ikke være meningsfuld set fra andre personers synspunkt.

I de typer af sygdommen hvor sproget påvirkes ses det f.eks. ved forstyrrelser i selve sproget, hvor man mangler ord for ting og mangel på forståelse for begreber. Altså en type afasi. I denne gruppe hører også såkaldt semantisk demens. Dvs. at man ikke længere forstår betydningen af ”gaffel” eller ”kniv” og dermed besværliggøres almindelig sproglig kommunikation. Andre typer afasi kendetegnes ved korte sætning og mangel på de funktionsord, der normalt får sætninger til at hænge sammen.

Hvad kan jeg gøre for en person med frontotemporal demens?

Det er ikke muligt at helbrede frontotemporal demens og der er ingen klare beviser for, at medicinsk behandling virker. Dermed skal fokus i den tidlige indsats rettes mod rådgivning og vejledning af personen med sygdommen og dennes familie og netværk. Det kan indebære uddannelse, der øger forståelsen fra sygdommens udtryk, hvorved frustrationer over f.eks. adfærden mindskes. Samtidig vil vejledning og øvelse i kommunikationsstrategier være fordelagtige, for at familien og netværket kan støtte personen mest muligt.

I takt med sygdommens udvikling kan der med fordel arbejdes med indsatser, der afbøder konsekvenserne af især adfærdsforstyrrelserne. I plejeboliger vil udfordringen være at skabe et miljø, hvor der både er plads til personen med sygdommen og andre mennesker. Der kan arbejdes med skærmning, tilknytning og tilknytningsøer, kommunikation mellem personen med sygdom og fagpersoner, anerkendende tilgang mv. Udgangspunktet for indsatsen bør altid være en grundig forståelse for, at de til tider voldsomme handlemønstre, man ser, ikke som sådan er personen men i højere grad sygdommen, der kommer til udtryk.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
28.08.2014 kl. 12:05:45

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
09.06.2015 kl. 15:10:33

Hop til afsnit