Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Rapport for trænersag nr. E 04/15 L

Beskrivelse af indsatsens type
Struktureret demensfaglig sidemandsoplæring omkring borger, der pga. demenssygdom skaber faglige (...)
Struktureret demensfaglig sidemandsoplæring omkring borger, der pga. demenssygdom skaber faglige udfordringer for personale.
Rapportens deltageres navne
Demenstræner Lene Brolund-Jensen (...)
Demenstræner Lene Brolund-Jensen
Rapportens konklusion - i resumé
Mål for borger er nået. Ved afslutning på demenstræningen opleves (...)

Mål for borger er nået. Ved afslutning på demenstræningen opleves det, at der er etableret en tilgang og metode, der bevirker at borger i højere grad samarbejder om personlig pleje og den nødvendige omsorg. Endvidere er der etableret tilgang og metode, som medvirker til at borger indtager mindst ét måltid om dagen. 

Mål for medarbejdere er nået, idet de gennem observeret handling og ved egne udtryk viser, at de anvender funktionsstøttende kommunikation som et vigtigt redskab i det daglige arbejde med mennesker med demens. Samtidig er de i stand til at skabe en tryg situation for borgeren i forbindelse med både personlig pleje og spisning. 

Anbefalinger:

Ved afsluttende evaluering udtrykker teamet selv ønske om at fastholde de lærte metoder - funktionsstøttende  kommunikation - og der gives konkrete forslag til fastholdelse.

  • Det anbefales, at arbejdet med beboere, der har demens, understøttes af tidsmæssigt nærmere fastlagte beboerkonferencer, hvor beboerens hverdagsplan og journal gennemgås tværfagligt for på denne vis at være på forkant med skred i sygdommen og deraf følgende nye udfordringer.
  • Det anbefales, at medarbejdere deltager i undervisning, som DemensCentrum udbyder løbende
Beskrivelse af sagens optakt
Ældre dame med arvelig Frontotemporal demenslidelse, FTD3. Der opleves varierende (...)

Ældre dame med arvelig Frontotemporal demenslidelse, FTD3. Der opleves varierende ændringer i hendes personlighed og adfærd som bliver mere problematisk og udfordrende for hendes omgivelser og pårørende. I perioder kan personalegruppen opleve sig truet og utrygge ved hendes adfærd. Demenskoordinator har været i spil og det vurderes, at en demenstrænersag med fokus på sidemandsoplæring kan medvirke til at finde løsninger på udfordringerne.

Kontrakt
1 (...)
Oprettet 10.04.2015 kl. 09:17

Samarbejdskontrakt til trænersag E 04/15 L Resumé

Samarbejdskontrakten er indgået den 10. april 2015 mellem leder af plejeboligenhed, demenstræner Lene Brolund-Jensen, tovholder for demenstrænerforløb Anders K. K. Andersen og Demenschef Lissie la Cour.

Hvad er årsagen til din/jeres henvendelse?

Ældre dame med arvelig Frontotemporal demenslidelse, FTD3. Der opleves oplever varierende ændringer i hendes personlighed og adfærd som bliver mere problematisk og udfordrende for hendes omgivelser og pårørende. I perioder kan personalegruppen opleve sig truet og utrygge ved hendes adfærd.

Emne: hvad skal der arbejdes med?
Der skal arbejdes med at sikre de basale behov herunder ernæring og grundlæggende hygiejne. Samtidig skal der være fokus på personalets tilgang, pædagogisk tilgang, vandringsproblematik og delir.
Hvad er målet for jeres indsats?
Mål for borgeren:
Borger skal føle sig tryg i relationen og være i stand til at modtage den nødvendige hjælp
At borger kan finde ro til at indtage et måltid dagligt

Mål for medarbejderne:
Er i stand til at gøre borger tryg
Anvender bevidst kendte og relevante metoder til at lykkes i indsatsen omkring borger

Beskrivelse af demenstrænerforløbet
Indsatsen består af tre dele: en opstartende workshop, en række (...)

Indsatsen består af tre dele: en opstartende workshop, en række individuelle læringsforløb og en afsluttende evaluering. De enkelte dele beskrives i det følgende.

Opstartende workshop

 Den 28.4 afholdes opstartende workshop med deltagelse af dag- og aftenvagter, ledere og demenstrænerteamet. Fokus er på at italesætte udfordringer og problematik fra personalets synsvinkel og derigennem finde konkrete temaer, der skal arbejdes med for at løse udfordringerne.

Ved workshoppen sætter personalet ord på den nuværende situation. Det generelle billede er fortsat, at borger opleves urolig i forbindelse med spisning og ved personlig hygiejne. Det er svært at skabe grundlag for aktiviteter, da borger er rastløs og går væk. Det viser sig også ved spisning, og det medfører at borger ikke får tilstrækkeligt med mad. Der har for nyligt været tilfælde, hvor borger har forladt boligen og flere medarbejdere oplever borger som værende uforskammet i sproget.

Dog udtrykker personalet også, at der opleves positive situationer med bl.a. sang og at flere har små løsningsforslag.

Den efterfølgende fælles refleksion fører frem til et billede – et ønskescenarium – af den fremtidige hverdag, hvor boger får mere at spise, er mere samarbejdende om den personlige hygiejne og hvor fast personale har tid og ro til at sørge for den nødvendige hjælp og omsorg. Det stemmer godt overens med kontraktens målsætninger.

Herefter laves brainstorm over emner til det kommende træningsforløb og i overskrifter udmønter det sig i følgende temaer, der fordeler sig på henholdsvis, den enkelte medarbejder, teamet, lederen og demenstræneren:

  • Loyalitet overfor aftaler
  • Tværfaglig vidensdeling
  • Planlægning og organisering
  • Uddannelse
  • Ernæring
  • Anerkendelse
  • Inspiration til metoder og redskaber
  • Coaching

Individuelle træningsforløb

De individuelle træningsforløb opstartes den 6. maj og løber herefter henover sommeren til ultimo juli.

Med udgangspunkt i de beskrevne problematikker og temaer foregår sidemandsoplæringen ved at demenstræneren har foruddefineret nogle fokuspunkter, der så arbejdes med i hver træningssession. Det drejer sig om:

  • Ernæring (struktur)
  • Kommunikation
  • Personlig hygiejne
  • Miljø
  • Dokumentation
  • Vidensdeling

Ernæringsproblematikken blev italesat fra begyndelsen og derfor er der meget fokus på dette gennem hele træningsforløbet. Der arbejdes især med at skabe struktur omkring måltider. I den forbindelse indarbejder demenstræneren redskaber og metoder, der sikrer at personalet er i stand til at fastholde borger i situationen omkring spisningen. Det drejer sig bl.a. om relationsopbyggende metoder herunder positiv ledelse, anerkendende tilgang, at følge borgers initiativer og benævnelse (af både egne og borgers handlinger, følelser mv.). Det grundlæggende parameter for anvendelsen af metoderne er: relation før handling. Det går igen gennem hele trænerforløbet.

I et tæt samspil med selve indøvelsen af de nævnte metoder iværksættes en række eksperimenter. Dvs. nye tiltag, hvor man med nysgerrig afprøvning afklarer, hvad der virker som understøttende tilgang til at opbygge fast struktur omkring måltider.

Først og fremmest er der her fokus på miljøet. Derfor afprøves skærmede måltider i egen bolig og her en ommøblering så borger sidder ved spisebord i stedet for skrivebord. Der afprøves samtidig opdækning med dug på bordet så det ikke opleves som et sort hul og anskaffelse af stol med bløde armlæn, der betyder øget komfort. Som et alternativ til dette scenarie prøves til med servering af måltider i sengen, hvorved man kan udnytte sengens indstillinger som støtte og i den forbindelse bliver der ansøgt om et sengebord som hjælpemiddel. Der forekommer også justeringer af små detaljer så som at fjerne gulvtæppet, hvorved personalet får uhindret adgang til at hjælpe.

Da borger i begrænset grad kan spise selv arbejdes i demenstrænerforløbet også med at made borgeren. Her eksperimenteres bl.a. med konsistens og en madeske med lille hoved for at understøtte spisningen.

Samlet set kommer ernæringsproblematikken til at være et meget centralt punkt i hele trænerforløbet, men det er også her der ses store positive fremskridt – dels i form af at borgers vægt stabiliseres og dels i form af, at det er i forbindelse med spisning, at personalet oplever succeser baseret på anvendelse af nye kommunikative redskaber, der understøtter relationsdannelsen.

Kommunikation bliver i det hele taget et omdrejningspunkt gennem hele demenstrænerforløbet. Der tages udgangspunkt i begreber kendt fra Marte Meo-metoden med funktionsstøttende kommunikation, relationsopbygning, positiv ledelse med tydelighed og trinvis benævnelse samt ikke mindst anerkendelse.

Både i forbindelse med spisning og personlig hygiejne bliver disse metoder bragt i spil med succes i løbet af forløbet. Der arbejdes med at skabe relationen før handling og herunder hører også opøvelsen af evnen til at aflæse borgers stemningsleje – se vrede – og ikke mindst at aflæse advarsler om, at der er vrede under opbygning. Demenstræneren påpeger ved flere lejligheder nogle signaler fra borger, som bliver overset af personalet, men gennem fælles refleksion og vidensdeling bliver disse advarselssignaler nu til konstruktive elementer i arbejdet med borgeren.

Et grundlæggende trin i forbindelse med relation før handling er relationsopbygning ved hjælp af øjenkontakt, hvilket ofte kan være udfordret i en travl hverdag, og derfor er det i træningen fokus herpå. Der arbejdes hos flere medarbejdere med stemmeføring og fokus på venligt ansigt i mødet med borger. I kombination med at benævne både borger – se og anerkende – samt benævne sig selv og egne handlinger opleves flere succeser i demenstrænerforløbet og generelt ses et løft hos medarbejderne i forhold til at være tydelige i egne handlinger. Dvs. tydelig begyndelse, tydelig i hvad der skal foregå og tydelig i afslutning.

Samlet set bliver opøvelsen af funktionsstøttende kommunikation et af de vigtigste parametre i hele trænerforløbet, og det udtrykkes både ved daglige træninger og evalueringerne, at det er bevidsthed om metoderne, der skaber succes.

Ved opstarten af trænerforløbet var der en oplevelse af, at personlig hygiejne hos borger, var en svær udfordring. Også i den forbindelse blev der i trænerforløbet fokuseret på relation før handling samt opøvelse af konsekvent brug af funktionsstøttende kommunikation. Der blev arbejdet med mange aspekter af den personlige pleje fra af- og påklædning, hud- og neglepleje, hårvask og føntørring til mundpleje. I nært samarbejde mellem medarbejdere og træner gennem løbende eksperimenter og afprøvning af tilgange udvikles en fælles tilgang, hvor store dele af den personlige hygiejne blev udført i sengen. Denne tilgang baserer sig på, at der kan skabes større tryghed for borger, og at der samtidig ikke er den samme mængde af afledende elementer som på badeværelset. Der anvendes endvidere kugledyne og arbejdes med berøring/taktil stimulering og samlet set medvirker tilgangen i sengen til flere succesfulde oplevelser med personlig hygiejne hos borger. Både med fast personale samt med professionelle udefra (fodterapeut og tilknytning af omsorgstandpleje).

Demenstrænerforløbet havde i forbindelse med flere temaer fokus på miljø. Gennem aflæsning/observation og analyse af borgers adfærd og behov blev der iværksat en række initiativer, der rettede sig til borgers muligheder for ophold i fællesarealer. Der blev efter opfordring rokeret og flyttet rundt på det faste møblement i fællesarealerne, hvorved det skabtes nye muligheder for bl.a. uhindret bevægelse i lokalet samt nye muligheder for socialt samvær. Det var medvirkende til reduktion af urolig adfærd i fællesarealerne.

Der blev endvidere rettet opmærksomhed på nogle uhensigtsmæssigheder så som sensorstyrede vandhaner og lys i borgers egen bolig. Vandhanen var problematisk både i forhold til borgers manglende evne til at forstå, hvordan den fungerede og i tilpasning af vandtemperatur. Mht. sensorstyret lys var det problematisk at det kunne aktiveres ved bevægelse i tilstødende rum. Dette kunne skabe forstyrrelse i relationen mellem borger og medarbejder.

En sidste detalje, der relaterer sig til miljø, var at der i forløbet blev påpeget og ændret på en uhensigtsmæssigt telefon-kultur. I udgangspunktet blev opkald besvaret, mens man var i borgers bolig, og det betød brud i relationen og dermed dårligt udgangspunkt for samarbejde. Der blev reageret hurtigt på denne detalje og dermed skabt mulighed for øget ro og fokus.

Refleksioner over og vurderinger af indsatsen
Det er oplevelsen, at der gennem hele demenstrænerforløbet har været (...)

Det er oplevelsen, at der gennem hele demenstrænerforløbet har været engagerede ledere og medarbejdere, som har været både villige og interesserede i at træne og reflektere sig frem til løsninger. Der er blevet taget vel i mod demenstræneren og dennes input. God opbakning til evalueringsmøderne, hvor der er kommet konstruktive tilbagemeldinger på hele forløbet og de enkelte dele.

Der var mindre udfordringer i forhold til tekniske installationer som nævnte ovenfor. 

Opsamling og konklusion
Samlet set har demenstrænerforløbet været godt og konstruktivt fra begyndelsen (...)

Samlet set har demenstrænerforløbet været godt og konstruktivt fra begyndelsen til slutningen og det vurderes at både borger og medarbejdere i forhold til den oprindeligt beskrevne problematik og målsætning er i mål. Det kan opsummeres som følger: 

Mål for borger er nået. Ved afslutning på demenstræningen opleves det, at der er etableret en tilgang og metode, der bevirker at borger i højere grad samarbejder om personlig pleje og den nødvendige omsorg. Endvidere er der etableret tilgang og metode, som medvirker til at borger indtager mindst ét måltid om dagen. 

Mål for medarbejdere er nået, idet de gennem observeret handling og ved egne udtryk viser, at de anvender funktionsstøttende kommunikation som et vigtigt redskab i det daglige arbejde med mennesker med demens. Samtidig er de i stand til at skabe en tryg situation for borgeren i forbindelse med både personlig pleje og spisning. 

Anbefalinger til det fremadrettede arbejde
Ved afsluttende evaluering udtrykker teamet selv ønske om at fastholde (...)

Ved afsluttende evaluering udtrykker teamet selv ønske om at fastholde de lærte metoder - funktionsstøttende  kommunikation - og der gives konkrete forslag til fastholdelse.

  • Det anbefales, at arbejdet med beboere, der har demens, understøttes af tidsmæssigt nærmere fastlagte beboerkonferencer, hvor beboerens hverdagsplan og journal gennemgås tværfagligt for på denne vis at være på forkant med skred i sygdommen og deraf følgende nye udfordringer.
  • Det anbefales, at medarbejdere deltager i undervisning, som DemensCentrum udbyder løbende
Bilag/kilder
Rapporten indeholder resume af oprindelig kontrakt (se ovenfor) og baserer (...)

Rapporten indeholder resume af oprindelig kontrakt (se ovenfor) og baserer sig desuden på daglige noter fra demenstræningen. Resuméer og mindre konklusioner på disse noter er samlet herunder.

Opsamlet læring - dato angiver notens indskrivning.
1 (...)
08.05.2015

Øjenkontakt/læring i praksis: 
Det er vanskeligt/umuligt med relationsdannelse i ligeværdighed og øjenkontakt, når borger ligger ned og medarbejder står op. Træner viser dette i praksis ved at rejse sig op og stå tæt op ad medarbejder som sidder ned. Medarbejder udtrykker ubehag. Medarbejder afprøver ved følgende besøg og oplever positiv respons fra borger.

Afslutning på dagen: medarbejder fortæller, at dagen har været spændende, da hun har observeret hvordan borger i løbet af dagen er blødt mere og mere op overfor træner og sig selv. At borger smiler, taler i sætninger og har givet udtryk for glæde.

01.06.2015

Medarbejder oplever, at borger er vanskelig at fasholde i et måltid i fællesrum - og erfarer, at det har stor betydning for borger, at både maden og medarbejder er parat, når handlingen italesættes. Medarbejder oplever det grænseoverskridende at "tage over" i måltidet, og finder det udfordrende men ikke ukendt at bruge benævnelse i alle delhandlinger.

01.06.2015

Det var overraskende for medarbejdere, at borger kunne have behov for et sengebord, når det vurderes at hun selv kan spise. I dette særlige tilfælde, taber borger i vægt og kan ikke fastholde sin koncentration på maden, hvilket nødvendiggør at hun mades for at få den rette ernæring.

01.06.2015

Når medarbejder anvender metoder fra den funktionsstøttende kommunikation med benævnelse af alle delhandlinger - og er tydelig med indledning og afslutning, formår borger at samarbejde. Når medarbejder afpasser sit tempo efter borger, og giver pauser...og benævner borgers stemningsleje, hjælper det borger med at holde fokus indtil aktiviteten er afsluttet. Dette kan ses ved, at når borger bliver verbalt udskældende og understreger dette med at slå hånden mod låret, ned i dynen eller ud i luften - efter benævnelse slapper mere af, bliver neutral og kan fortsætte samarbejdet.
Når medarbejder er vedholdende i relationen og aktiviteten med borger, og borger er blevet "set og anerkendt", formår borger ofte at være i eget selskab i op til en time.

11.06.2015

Det var nyt for medarbejder at bruge Positiv ledelse som metode, og på den måde både hente borger tilbage i boligen og fastholde borger i aktiviteten.
Det var ny erfaring for medarbejder, at borger kan udtrættes/ have svært ved at flytte fokus /skifte mellem aktiviteter og bevare sin koncentration, (måltidet/neglepleje) og at borger måske derfor trækker sig tilbage til sengen.
Det var nyt for medarbejder at bruge trinvis benævnelse, og at borger samarbejdede i sengen omkring nedre hygiejne. Tidligere har medabejder "rendt" efter borger med vaskekludene i boligen.

12.06.2015

FARVER: Farven sort eller andre mørke farver kan af borgere med demens opfattes som et hul.
Borger kan ikke finde hvile på stolen der er lille, hård og ukonfortabel. Spisebordstolene er 2 kantede og sorte. Medarbejder vil foreslå anskaffelse af spisebordsstol med polstring, armlæn og god rygstøtte. 
SMAGSSANS: eksperiment med sødt pålæg i forskellige farve. Smagssansen for det søde bevares hele livet, hvorimod smagen for øvrige surt/salt/bittert forfladiger.
FIGUR/GRUND for at skabe fokus på tallerkenen for borger, er der eksperimenteret sødt pålæg i forskellige farver, som giver kontrast til den hvide tallerken. Borger tager selvstændige initiativer, vælger og spiser først det røde hindbærsyltetøj - og dernæst efter guidning honning og abrikos. Solbær og appelsin som ofte findes i plejeboliger har vi  udelukket pga den bitre smag (affladigelsen).
SUCCES: Borger har smilet mere, spist mere, samarbejdet mere og der har ikke været magtanvendelse.
UDFORDRING: I bolig udgør den moderne vandhane et problem  (der er ingen hane)- borger kan ikke anvende udstyret. Medarbejdere kan ikke fastholde borger,og/eller lade vandet løbe til det har passende tp.
 

18.06.2015

Borger mister koncentrationen i måltidet, hvis medarbejder "skifter spor"  -  f.eks. skifter mellem mad/drikkevarer eller tørring med serviet.  Borger mister også fokus i måltidet eller aktiviteten, hvis der stilles spørgsmål, eller er telefon forstyrrelser. Borger forlader ofte relationen, hvis medarbejder afledes. Både borger og medarbejder risikerer at miste energi i deres relation, hvis alle deres relationer bygger på borgers manglende evne til tilstrækkelig indtagelse af mad og drikkevarer.

 

22.06.2015

TANDBØRSTNING: Borger har ikke kunnet samarbejde om at få børstet tænder i månedsvis. Medarbejder udfører et eksperiment, og er rigtig glad da borger samarbejder om mundhygiejne og tandbørstning, ved hjælp af Funktionsstøttende kommunikation med benævnelse af sig selv, handlinger og borger. Hovedgærde lægges ned, så medarbejder kan arbejde herfra. Medarbejder anvender procedurer ved indledende mundstimuleringsmetode efter Coombes-konceptet, og har tydelig ledelse på aktiviteten (tydelig begyndelse, benævnelse af delhandlinger, hvor medarbejders hånd udenpå ansigt markerer hvor der arbejdes, og tydelig og afslutning med anerkendelse af borgers samarbejde. 

BORGER HAR VÆGTTAB: Madning, selvom borger selv kan spise:  Det er udfordrende for alle medarbejdere at made borger, da borgers dysfunktion vedrørende evne til at spise selvstændig er vanskelig at se, (borger kan nogen gange). Der eksperimenteres med håndmadder med rødt/gult (og sødt) pålæg. Medarbejder skærer dem ud i mundrette bidder og mader borger, som spiser det hele, og ind imellem tager selvstændige initiativer -  og hver gang vælger det røde pålæg.. . Efterfølgende REFLEKSION over "Figur/Grund" - hvordan man skaber tydelighed hos en der har svært ved at skelne/opfatte eller tyde (Agnosi).

STEMNINSLEJE: (ADVARSLER) (1) Under den personlige hygiejene, forsøger borger verbalt at afvise hjælpen ved nedre hygiejne/vil ikke samarbejde. (2) Da borger ikke benævnes, bruger borger også fysiske afvisninger, og (3) får mere volumen på sin stemme. TIMEOUT: Borger får en kort pause, mens træner og medarbejder har faglig refleksion vedrørende de 3 advarsler som træner har set. Medarbejder blev mere fokuseret på opgaven end borgers stemningsskift, og ville bare have opgaven overstået, men kom i vanskeligheder på grund af det manglende samarbejde. Efter en kort pause (3min) eksperimenterer medarbejder med benævnelse af borgers stemningsleje, og samtidig give tydelig ledelse, så opgaven kan løses. medarbejders BENÆVNELSE AFBORGERS 4. ADVARSEL FØRER TIL SAMARBEJDE. 

22.06.2015

ERNÆRING: Under måltidet bliver borger søvning og mister koncentrationsevnen. Medarbejder udfordres på at skulle gentage det samme for borger, for at holde borgers koncentration og samarbejde på maden. 

FUNKTIONSSTØTTENDE KOMMUNIKATION: Når borger ser træt ud/bliver træt, kan det være et udtryk for, at borger har behov for at medarbejder siger lidt mere som relaterer sig til måltidet eller den igangværende aktivitet.

ADVARSLER: Borger samarbejder i sengen og med kædedyne på, om tiltrængt fodpleje i 30 minutter, men  de efterfølgende10 minutter siger borger "fra" ved at sætte volumen på stemme,, trække ben og fødder op under sig, forsøger at skubbe medarbejder væk med armene, og sparke udefter fodterapeut. Det er nyt for medarbejder at skelne og erfare, at borger bruger advarsler -  verbale og fysiske forud for en udadreagerende adfærd. For fodtp, er det en ny erfaring, at overskridelse og "blindhed" for borgers "nej" efterfølgende kan føre  til aggresiv adfærd vendt mod medarbejdere/andre borgere. Fodtp får sjældent tilbagemeldinger på deres arbejde. Vi aftaler kortere men hyppigere tilsyn/behandlinger fremover på fast aftalte dage/tider, så dette kan organiseres og tilrettelægges som kontaktø med medarbejdertilstedeværelse.

23.06.2015

Det er en ny erfaring for medarbejder, at hun ved at strukturere sine mange opgaver, kan gøre det tydeligt både for sig selv og for sine kolleger, hvornår de kan trække på hende og til hvilke opgaver, så  "Brandslukning" minimeres.

23.06.2015

TELEFONKULTUR : 
Telefonen ringer ofte og højt, mens medarbejder er hos borger, og alle opkald besvares, uanset hvilken aktivitet eller relation medarbejder og borger er i. Det er ny viden for medarbejder, at telefonen bringer forstyrrelse og er årsag til at borger forlader relationen - ikke pga lyden, men fordi medarbejder vender sig bort - eller går væk, for at besvare opkald. Det betyder, at relationen skal genopbygges ved hver forstyrrelse.
Blufærdighed:
Borger forsøger ofte at dække sig til med dynen, når der ydes personlig pleje forneden. Det er en ny erfaring for medarbejder, at denne handling mere skyldes manglende evne til at samarbejde og ikke er et udtryk for blufærdighed. Borger er ikke bevidst om værdighedstab og bevæger sig jævnligt rundt i fællesarealer uden påklædning, eller forlader aktiviteter som personlig hygiejne, påklædning og afklædning.

30.06.2015

SÆRLIG UDFORDRING: badeværelses LYS udløses af følelses cencorer og kan ikke betjenes manuelt. Bevægelse rundt om borgers seng får lyset til at tænde/slukke med små intervaller, hvilket bringer visuelle og auditive forstyrrelser - døren til badeværelset er nemlig altid åben og er borgers udsigts post. Ligeså VANDHANER, som udløses ved følelsescensorer. Det er svært at få opnå den ønskede TP på vand - varm/kold. Vandhanen kan kun løbe når hånden er stukket ind under, og ikke når man holder et fad under. Der forefindes SKABE på badeværelset som kan fyldes op fra gangarealet udenfor boligen. Den arbejdsgang må frarådes hos borger, da borger er let afledelig, har manglende koncentration og har vanskeligt ved at tyde sine omgivelser. Borger er relations afhængig for at finde mening.
TELEFONKULTUREN, ELLER MANGEL PÅ SAMME:  flere medarbejdere har "opgivet" relationen/samarbejdet med borger efter et tlf. opkald. Borger er relationsafhængig for at finde mening og tryghed, og forlader medarbejder relationene, når medarbejder vender sig bort for at besvare opkald.  Mange medarbejdere har været udfordret på at skulle relations opbygge - igen - og har været mere tilbøjelige til at gå i "Handlemood". Samme dag indføres ny organisering af arbejdet, så medarbejdere der har kontakt med borger, ikke medbringer telefon i relationen. Der arbejdes samtidig på nye måder at opdrage pårørende på, vedrørende hensigtsmæssige tidspunkter der ikke går udover den basale pleje af borgerne. 

13.07.2015

Procedurer vedrørende telefon kultur er lavet om, så når medarbejdere er hos denne borger, passes telefonen af andre kolleger.Dette har både medført, at medarbejder kan være nærværende i relationen i alle opgaveløsninger, og at alle medarbejdere har erkendt og fået forståelse for borgers kompleksitet.
Borger kan for eksempel ikke selvstændigt gennemføre et måltid, men spiser nu med god appetit 

HÅRVASK med shampoo hætte lykkes. Borger kan måske profitere yderligere, hvis hætten er tempereret forinden. Medarbejder føler ikke umiddelbart succes, da aktiviteten kunne have varet længere, men anerkendes for at opnå borgers samarbejde, at aflæse borger og anerkende at borger ønskede at afslutte aktiviteten.  Man kan med fordel tilstræbe  passende TP af hætten ved opvarmning i micro ovn.
ANSIGT: Medarbejder bruger funktionsstøttende kommunikation da hun benævner ned i detaljer den efterfølgende påsmøring/massage med ansigtscreme - pande, øjne, næse, mund, hage...og borger responderer  med smil og øjenkontakt. Medarbejder foreslår, at ansigtspleje også kan anvendes som kontakt ø.

14.07.2015

Medarbejder er meget forundret over den mængde mad, som borger har indtaget, og fortæller, at det var grænseoverskridende at made borger, men at det også blev tydeligt, at "nej" fra borger ikke var ensbetydende med, at borger ikke længere var sulten eller ikke ville have mere mad. 
Det var en udfordring, at "sidde på sine hænder", og ikke gå i "handlemood", mens borger indtog sin mad, men det gjorde en verden til forskel, fordi borger selv tog øjenkontakt og smilede ind imellem, for hun er normalt helt mimikfattig eller vredladen.

17.07.2015

Ved den efterfølgende refleksion, er det ikke den detaljerede benævnelse og handling der har gjort indtryk på medarbejder ved sidemandsoplæringen. Medarbejder siger: "Da du sagde, at hun ligenede en million, så skete der bare noget med hendes ansig, så du ikke det? Hele hendes ansigt forandrede sig...som om hun smilede med øjnene...det var helt fantastisk".

24.07.2015

Borger med kendt ambulerings- og vredladen adfærd, får analyseret et 14 dages adfærdskema, som viser at borger i eftermiddags- og aftentimer har urolig og vandrende adfærd. Det fremgår ikke af temaerne, om temaet "urolig/vandrende adfærd" blot er et naturligt bevæge mønster, eller om der er tegn på verbal- eller fysisk aggressiv adfærd. Medarbejder ændrer ordlyd på temaerne i et nyt skema, efter en faglig sparring med kolleger, hvor de når til enighed om beskrivelse af borgers adfærd så skemaet kan blive fælles eje og udtrykke fælles forståelse igennem farvelægningen.

28.07.2015

Medarbejder erkender, at man som medarbejder kan gøre borgere mere angste for en bestemt borger, når man nævner denne borger ved navn, og når man fortæller, at man beskytter dem, ved at låse dem inde. Medarbejder erkender at der ligger noget negativt i at låse borgere inder, og at det er naturligt at låse sin dør for ubudne gæster.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Ingen emneord tilknyttet denne artikel

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
19.11.2015 kl. 10:20:11

Hop til afsnit