Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Rapport for trænersag nr. E 04/15 B

Beskrivelse af indsatsens type
Struktureret demensfaglig sidemandsoplæring af personale, der arbejder omkring en borger, (...)
Struktureret demensfaglig sidemandsoplæring af personale, der arbejder omkring en borger, der pga. demenssygdom skaber faglige udfordringer for samme personale.
Rapportens deltageres navne
Demenstræner Birgit Nielsen (...)
Demenstræner Birgit Nielsen
Rapportens konklusion - i resumé
Mål for borger er ikke nået fuldt ud. Demenstræningen afsluttes (...)

Mål for borger er ikke nået fuldt ud. Demenstræningen afsluttes da borger flytter i specialbolig. Denne beslutning har hovedsaligt sin årsag i et skred i borgers sygdom, der nødvendiggør hjælp og pleje af personale, der har særlig demensfaglig viden og erfaring med borgere med demens, der er så mentalt og fysisk dårlige/svingende. Desuden nødvendiggør skred i borgers demenssygdom også øget fokus på medicinering.

Mål for medarbejdere er nået, idet de gennem observeret handling og ved egne udtryk viser, at de anvender funktionsstøttende kommunikation som et vigtigt redskab i det daglige arbejde med mennesker med demens. 

Anbefalinger:

Ved afsluttende evaluering udtrykker teamet selv ønske om at fastholde de lærte metoder - funktionsstøttende  kommunikation - og der gives konkrete forslag til fastholdelse.

  • Det anbefales, at arbejdet med beboere, der har demens, understøttes af tidsmæssigt nærmere fastlagte beboerkonferencer, hvor beboerens hverdagsplan og journal gennemgås tværfagligt for på denne vis at være på forkant med skred i sygdommen og deraf følgende nye udfordringer.
  • Det anbefales, at medarbejdere deltager i undervisning, som DemensCentrum udbyder i efteråret 2015
  • Det anbefales, at anvendelse af sederende PN-medicin til borgere med demens overvejes i tværfagligt samråd med sygeplejerske, leder og andre relevante fagpersoner.
Beskrivelse af sagens optakt
Ældre dame med alzheimers opleves meget grådlabil, svært utilnærmelig og (...)

Ældre dame med alzheimers opleves meget grådlabil, svært utilnærmelig og urolig. Det skaber store udfordringer for personalet omkring borger, og det går igen ud over mulighederne for at hjælpe borger med den daglige nødvendige pleje. Demenskoordinator inddrages med rådgivning og faglig sparring. Det vurderes, at et demenstrænerforløb vil være relevant med henblik på at ruste medarbejdergruppen til at håndtere udfordringen.

Kontrakt
1 (...)
Oprettet 10.04.2015 kl. 09:29

Samarbejdskontrakt for trænersag E 04/15 B resumé:

Hvad er årsagen til din/jeres henvendelse?

Ældre dame med alzheimers opleves meget grådlabil, svært tilnærmelig og urolig. Det skaber store udfordringer for personalet omkring borger, og det går igen ud over mulighederne for at hjælpe borger med den daglige nødvendige pleje.

Emne: hvad skal der arbejdes med?
Der skal arbejdes med at borger føler sig tryg bl.a. gennem dæmpning af mistro. Der skal ar-bejdes med funktionsstøttende kommunikation og understøttelse af tilknytningsbehov. Ligeledes fokus på medicinsk behandling.

Hvad er målet for jeres indsats?
Mål for borgeren:
Borger skal føle sig tryg i de givne omgivelser og derved være modtagelig overfor nødvendig hjælp.

Mål for medarbejderne:
Anvender bevidst kendte og relevante metoder til at lykkes i indsatsen omkring borger herunder funktionsstøttende kommunikation, anerkendende tilgang og positiv ledelse

Beskrivelse af demenstrænerforløbet
Indsatsen består af tre dele: en opstartende workshop, en række (...)

Indsatsen består af tre dele: en opstartende workshop, en række individuelle læringsforløb og en afsluttende evaluering. De enkelte dele beskrives i det følgende.

Opstartende workshop

Workshoppen foregår den 6.05.15 med deltagelse af teamleder, teamet (dag og aftenvagter) og demenstræner og demenstræner-tovholder.

Som første punkt beskriver medarbejdere teamets udfordringer i forhold til borgers adfærd. Der udtrykkes udfordring med personlig hygiejne, og tandbørstning er et stort problem. Der har været problemer med tryghed, men beboer er nu tryg ved kontaktperson. Dog er beboer generelt tryghedssøgende og har stort tilknytningsbehov - vil med kontaktperson hjem. Hårvask og bad er droppet (men lykkes dog til tider ved ægtefællens hjælp). Ægtefælle vil gerne kunne vaske hende og vaske hår. Ægtefællen gør det bare og udtrykker selv, at det er et overgreb. Der er forskel i oplevelsen af beboer mellem DV og AV.

Som næste punkt beskriver medarbejdere, hvad der aktuelt er positivt, og hvad der lykkes i samarbejdet med borger. Aftenvagt oplever succes med tydelighed, er "kort og kontant", spørger om jeg må hjælpe, lykkes om aftenen med at beboer selv børster tænder. Der gives eksempler på, at tålmodighed og tid og at man prioriterer beboer giver succes. Man må ikke bryde aftale om at komme tilbage

Næste punkt er gennemgang af kontraktens indhold herunder mål for trænerindsatsen (se afsnittet Kontrakt).

Endelig drøftes og vedtages succeskriterier - for borger og medarbejdere. De er som følger:

  • Hverdagen vil opleves nemmere. Man vil kunne bruge tiden lidt anderledes. Beboer fylder meget nu, så det vil være en lettelse. Alt i alt vil billedet af medarbejdere være præget af lettelse. Man vil kunne klare flere dage i træk.
  • BB vil opleves energisk, man kan se på hende at hun har gode dage, afslappet, glimt i øjet, kan være sjov, stemmeleje afslører humør, siger jeg elsker dig på gode dage, jeg har det godt. Altså vil drømmescenariet være præget af en energisk, afslappet og glad BB.

For at nå målene og succeskriterierne fremkommer teamet med en række emner, som danner baggrund for de temaer demenstræner arbejder ud fra i de individuelle læringsforløb. Nøgleordene for temaerne er: motivation for læring, tage ansvar, loyalitet overfor fælles beslutninger, tværfaglig sparring og refleksion, organisering og vidensdeling

Teamets forventninger til demenstræners indsats er samtidig, at hun fungerer som sparringspartner og vejleder samt at hun gennem træningsforløbet vil give medarbejderne faglige redskaber til at håndtere de givne udfordringer.

De individuelle læringsforløb

De individuelle træningsforløb indledes 8.05.15. Alt i alt er der gennemført 23 individuelle forløb fordelt på 15 medarbejdere. Der arbejdes med følgende temaer:

  1. "Redskaber" - funktionsstøttende kommunikation. dvs. bl.a. anerkendende tilgang og positiv ledelse
  2. Tværfaglig sparring, refleksion og vidensdeling
  3. Organisering i teamet
  4. Dele ansvar
  5. Loyalitet overfor fælles beslutninger

For at sikre fælles forståelse og læring hos alle medarbejdere omkring borgeren blev der gennemført to evalueringer (efter én måned og to måneder) samt afsluttende evaluering i forbindelse med trænersagen. Her opsamledes erfaringer med de iværksattes eksperimenter og aktioner, der knytter sig til de enkelte temaer. Herunder beskrives de enkelte temaer samt vurderingen fra evalueringerne. Se endvidere noter om daglig læring i sektionen nederst.

1. Temaet ”Redskaber” – funktionsstøttende kommunikation har til hensigt at imødekomme de udfordringer der ligger i borgerens udprægede tryghedssøgende adfærd og store tilknytningsbehov. Desuden skal det medvirke til at imødekomme, at borger har problemer med at forstå og se mening/problemer med samarbejdet, når medarbejderne vil yde hjælp til personlig hygiejne- især tandbørstning, nedre hygiejne, hårvask, bad og tøjskifte.

På den baggrund arbejdes der i alle træninger med at skabe relation: dvs. venlig stemme, venligt ansigt, øjenkontakt, roligt kropssprog. Anerkendende tilgang er ligeledes fast bestanddel af træningen. Dvs.: Se og sæt ord på borger! Herunder hører, at se og sætte ord på handleinitiativer, følelsesinitiativer og verbale initiativer. Det tredje element i opøvelsen af kommunikative redskaber er positiv ledelse. Her sammenkobles relationsskabelsen med den anerkendende tilgang samtidig med, at der arbejdes med trinvis benævnelse af medarbejderes og borgeres handlinger, og spørgsmål til borgeren minimeres/udelades. 

I træningsforløbet blev ovenstående metoder særligt bragt i anvendelse omkring personlig hygiejne, dvs. nedre hygiejne dagligt(i forbindelse med toiletbesøg), tandbørstning morgen og aften, kropsvask vha. etagevask og efter nogle uger også ved én ugentlig hårvask. 

Som et yderligere tiltag i forhold til borgerens tryghedssøgende adfærd iværksattes et tiltag med ”værtinderolle" i køkkenet fra morgen til sidst på formiddagen. Formålet er, at borgeren (og andre beboere) føler sig set og anerkendt, får den nødvendige hjælp til servering og anretning samt anden hjælp når behovet er der. Herved reduceres frustration og søgende adfærd.

Den generelle vurdering – fra både evalueringer og daglige træninger – var, at det var værdifulde og relevante redskaber, der bl.a. medvirkede til, at daglig hygiejne og tøjskift lykkedes. Borger fik skiftet tøj, blev vasket og fik huden smurt med creme. Mange medarbejdere kunne nu varetage nedre hygiejne. Dvs. fra at det tidligere kun var få medarbejdere, der lykkedes med dette blev det stort set alle faste medarbejdere. Vask af borger blev organiseret som ”etage-vask” fordelt over ugens 5 dage herunder hårvask. Sidstnævnte lykkedes i høj grad ved hjælp af trinvis benævnelse, positiv ledelse og anerkendelse og en konkret fremgangsmåde fremkom, hvor borger sidder på badebænk, håret gøres vådt med varmt vand på skumklude og rolige strøg over håret. Shampoo i hænderne  og  rolig og stille massage af hårbund og hår. ”Afskylning ”af sæbe med varmt vand på skumklude (igen  rolige og masserende  håndbevægelser).

Eksperimentet med værtinderollen i køkkenet blev overordnet set et tiltag, der gav positivt udslag, men det skabte løbende behov for justeringer og tilpasning undervejs i trænerforløbet. Det oprindelige udgangspunkt var, at teamet efter aftale skulle organisere sig således, at der fra morgenen og op på formiddagen altid var én til stede i køkkenet. Opgaven var at sikre nødvendig hjælp til servering og anretning samt anden hjælp, når borger havde behov og derved giver borger den tryghed hun har behov for (undgå frustration og søgende adfærd). Værtinderollen/opgaverne fordeltes på medarbejderne ca. 1 time ad gangen. Endvidere aftaltes, at medarbejderne "tager over" og hjælper hinanden med øvrige beboere. På den vis kunne borger, når hun havde fået hjælp til morgenplejen, "overlades" til køkkenværtinden, som  hjælper med morgenmaden , eventuelt toiletbesøg senere m.m. Det for at undgå borger koblede sig 100% på én person og ville blive konstant opsøgende på hende/ham.

Ved den første evaluering blev der givet udtryk for, at værtinderolle havde fungeret positivt en kortere periode for derefter at udmønte sig i overvældende ”klæbende” adfærd. Det betød at nogle få medarbejdere bar en stor byrde i forhold til at dække borgers tilknytningsbehov. Der blev efterfølgende justeret og bl.a. via yderligere fokus på organisering, deling af ansvar (flere involveres i hjælpen/plejen af borger, så tilknytning ikke rettes mod få), afkortning af tidsrummet fra en hel time til en halv og vidensdeling om hvordan man udfylder rollen som værtinde. F.eks. at man ikke alene har fokus på pågældende borger men deler sin opmærksomhed mellem alle beboere.

Samlet set betød det, at værtinderollen i trænerforløbet bidrog til at sikre, at der altid var medarbejder til at tage sig af beboere i køkkenet og imødegå eventuelle konflikter, samt at sikre korrekt ernæring til pågældende borger og andre beboere. Endvidere skabte det forståelse for, at alle faggrupper (hele huset) kunne støtte op/hjælpe, når borger var hjælpsøgende.

2. Trænersagens andet tema, tværfaglig sparring, refleksion og vidensdeling, blev der arbejdet med løbende ud fra begrundelsen, at de bedste (for borger og medarbejdere) og mest faglige evalueringer og handlingsforslag fremkommer under tværfaglige drøftelser og refleksioner. Det blev øvet ved den daglige træning, ved evalueringer og spontant.

Positive eksempler sås bl.a. i forbindelse med tværfaglig sparring i teamet, med egen læge og gerontopsykiatrisk sygeplejerske i forbindelse med vandladningsproblematik, ved regulering af smerteproblematik og en beslutning om overgang til anvendelse af bukseble om natten. Der er i trænerforløbet oplevet en øget bevidsthed omkring dokumentering af f.eks. ovenstående eksempler. Desuden deles erfaringer/læring via spontane samtaler, på strukturerede morgenmøder, ved vagtskifte og via advis. Et konkret eksempel sås i forbindelse med hårvask hos borger, hvor borgers ægtefælle videregiver egen metode til medarbejdere via demenstræneren. Medarbejder herefter egen ”kreativ” tilgang med succes.

3. Det tredje tema i trænerforløbet var organisering af teamet, der især havde til formål at understøtte øget struktur omkring borger. Borger magter ikke - grundet sin demenssygdom - at tage nødvendige og hensigtsmæssige initiativer, og magter heller ikke selv at strukturere hverdagen. Derfor må personalet organisere sig, så de kan hjælpe borger med at skabe struktur, ro og tryghed.

Der blev især arbejdet med organisering af teamet i forhold til værtinderollen, som beskrevet tidligere. Desuden var det i fokus for at mindske uro ved borger mellem kl. 13 og 15, ved vagtskifte (dag – aften) og ved ny struktur med henblik på bedre nattesøvn. Gennemgående var der succes at spore i forbindelse med alle tre udfordringer. Det sås tydeligt, at de dage, hvor der var en 14-22-vagt, var der en betydeligt mere rolig fornemmelse i boligenheden. I forhold til de urolige vagtskifter, blev afskedshilsner nedtonet markant, hvilket havde positiv effekt. Det sås bl.a. ved at medarbejdere, der tidligere ikke ”fik lov at gå hjem” af borger, nu kunne gå fra arbejdet uden konflikt. Borger havde med andre ord ikke længere egentlige ”favoritter” blandt medarbejderne. Samtidig skal nævnes at hele centret ændrede struktur i tidsrummet kl. 15 til 16, hvorved der altid var medarbejdere hos borgerne mens blot én medarbejder fra hvert team orienterede sig i advis’er mm. Det smittede positivt af på borgers situation.

4. Deling af ansvar det fjerde tema for demenstrænerforløbet. Her var begrundelsen, at nogle medarbejdere gav udtryk for, at de bruger rigtig mange ressourcer på borger og udtrættes i forhold til at yde borger den faglige hjælp og omsorg , som hun har behov for, når de mange dage/aftener i stræk  har det primære  ansvar for borger. Der blev arbejdet med temaet i forbindelse med flere af de tidligere beskrevne eksperimenter herunder både funktionsstøttende kommunikation og værtinderollen. Dvs. at den konkret beskrevne udfordring blev løst ved at flere medarbejdere blev i stand til at hjælpe borger med hygiejne og tøjskift samt give hinanden afløsning for den tryghedsskabende kontakt, som borger havde behov for.

5. Det sidste tema for demenstrænerforløbet var loyalitet overfor fælles beslutninger, der er et særdeles vigtig parameter for at lykkes med alle de ovenstående tiltag. Der blev arbejdet med dette tema i forbindelse med alle nye tiltag, og gennem øget fokus og opmærksomhed på dokumentation blev der skabt grobund for succeser på dette punkt også. Således blev den gode tilgang og kommunikation/struktur for borger samt plejeindsatsen indskrevet  i borgers hverdagsplan – synlig og tilgængelig for alle.

6. Undervejs i trænerforløbet blev et sidste tema om ernæring opdaget. Borger havde markant vægttab, og for at imødegå dette iværksattes nye tiltag. I stedet for ren servering af mad blev der nu guidet og til dels madet ved alle måltider. Dvs. der sattes fokus på at guidning skulle hjælpe borger til at fastholde opmærksomhed på maden og med let hjælp selv fortsætte spisning/eller ved manglende forståelse eller initiativ gav medarbejder borgeren maden (blev "madet"). Resultatet kunne aflæses umiddelbart, idet borger hurtigt øgede personlig vægt.

Refleksioner over og vurderinger af indsatsen
Træningsforløbet er foregået uden større udfordringer, hvad angår rammerne og (...)

Træningsforløbet er foregået uden større udfordringer, hvad angår rammerne og samarbejdspartnerne. Demenstræneren blev mødt af en gruppe medarbejdere, der generelt set var motiveret for læring, og der var god opbakning fra alle faggrupper til træningsforløbet herunder nye tiltag og evalueringer. 

Medarbejderne udviste samtidig omstillingsparathed og til trods for både eksisterende udfordringer og at nye dukkede op undervejs, var medarbejdergruppen dygtige til at gribe nye problemstillinger med konkrete tiltag (f.eks. installation af rumsensor ved urolige nætter).

Set ud fra den konkrete problemstilling med borgeren, var plejeboligens indretning med det det åbne miljø mellem boliger og fællesarealer en udfordring, da det betød, at borger på "dårlige" dage påvirkede andre beboere mere end nødvendigt. 

Der var stor åbenhed og positivitet fra ledelsen i forhold til foreslåede ændringer i både organisatorisk struktur og miljø. Samtidig var ægtefællen en god samarbejdspartner i flere tilfælde til trods for, at han var tydeligt mærket af ægtefællens situation. 

Kontinuiteten i trænerforløbet blev delvis brudt, da kontaktperson og anden fast medarbejder i teamet blev sygemeldt i forløbet. Det kan ikke undgås, men påvirker selvsagt indsatser, der kræver kontinuitet.

Redskabet til deling af eksperimenter og viden herom (handleplakat) blev anvendt i begrænset omfang og havde derfor ikke ønsket effekt. Der blev til gengæld arbejdet med vidensdeling på anden vis herunder via journalen.

Opsamling og konklusion
Træningsforløbet vurderes at have været succesfuldt. Metoder er videregivet og (...)

Træningsforløbet vurderes at have været succesfuldt. Metoder er videregivet og anvendes aktivt hos andre beboere. Medarbejderen føler sig bedre klædt på fagligt. Samtidig har medarbejderne taget metoden med den eksperimenterende tilgang til sig og bruger den som et konstruktivt redskab, når udfordringer ses hos andre borgere.

Ved slutevalueringen blev ovenstående italesat, men samtidig udtryktes forståelse for hos ledelse og medarbejdere, at trænerforløbet skal ses som en begyndelse på en fortsat proces, hvor de nye metoder og redskaber ved fælles hjælp skal udbygges og vedligeholdes for derigennem at styrke teamet og den demensfaglige indsats.

Målene fastlagt i kontrakten (se denne) opsummeres herunder:

Mål for borger er ikke nået fuldt ud. Demenstræningen afsluttes da borger flytter i specialbolig. Denne beslutning har hovedsaligt sin årsag i et skred i borgers sygdom, der nødvendiggør hjælp og pleje af personale, der har særlig demensfaglig viden og erfaring med borgere med demens, der er så mentalt og fysisk dårlige/svingende. Desuden nødvendiggør skred i borgers demenssygdom også øget fokus på medicinering.

Mål for medarbejdere er nået, idet de gennem observeret handling og ved egne udtryk viser, at de anvender funktionsstøttende kommunikation som et vigtigt redskab i det daglige arbejde med mennesker med demens. 

Anbefalinger til det fremadrettede arbejde
Ved afsluttende evaluering udtrykker teamet selv ønske om at fastholde (...)

Ved afsluttende evaluering udtrykker teamet selv ønske om at fastholde de lærte metoder - funktionsstøttende  kommunikation - og der gives konkrete forslag til fastholdelse.

  • Det anbefales, at arbejdet med beboere, der har demens, understøttes af tidsmæssigt nærmere fastlagte beboerkonferencer, hvor beboerens hverdagsplan og journal gennemgås tværfagligt for på denne vis at være på forkant med skred i sygdommen og deraf følgende nye udfordringer.
  • Det anbefales, at medarbejdere deltager i undervisning, som DemensCentrum udbyder i efteråret 2015
  • Det anbefales, at anvendelse af sederende PN-medicin til borgere med demens overvejes i tværfagligt samråd med sygeplejerske, leder og andre relevante fagpersoner.
Bilag/kilder
Rapporten indeholder oprindelig kontrakt (se ovenfor) og baserer sig desuden (...)

Rapporten indeholder oprindelig kontrakt (se ovenfor) og baserer sig desuden på daglige noter fra demenstræningen. Resuméer og mindre konklusioner på disse noter er samlet herunder.

Opsamlet læring - dato angiver notens indskrivning.
1 (...)
08.05.2015

Observationsdag - ingen reflektionsmøde med medarbejderne, men oplevelser af engagerede medarbejdere, enkelte små episoder med borger der antyder de temaer og emner, der blev italesat ved opstartende workshop. 

18.05.2015

I dagens arbejde (12/5) erfarer tre medarbejdere, at de alle tre har bidraget til den gode relation og den gode stemning ved frokostbordet, idet de møder borger meget smilende, med venlige stemmer og lidt humor, som borger forstår. En tilgang og stemning som borger har profiteret og ”solet ” sig i . Det ses tydeligt ved hendes smil og småleende adfærd mange gange.

Dagens kontaktperson  erfarer/reflekterer over, at borger bliver urolig, vandrende, klynkende, irritabel og udskældende på medbeboere, så snart kontaktperson eller anden medarbejder forlader hende/forlader spisestuen, så der ikke er medarbejdere tilstede. Adfærden viser, at borger meget dårligt magter/tåler at være overladt til sig selv. At hun  næsten konstant har behov for at have en venlig  person/medarbejder som hun kan spejle sig i, koble sig til for at hun kan være tryg. På baggrund af denne erfaring iværksættes to eksperimenter:

  • Medbeboer  inviteres til samværd med borger  under måltid
  • En "værtinde" er altid til stede i spisestuen i morgen/formiddagstimerne for at give anerkendelse og nødvendig hjælp til borger (og medbeboere)
21.05.2015

Der arbejdes (13/5) med positiv ledelse og medarbejder udtrykker, at hun gerne vil, og nu (efter dagens erfaring og  reflektion) har mod til at prøve "at gå lidt længere"/give mere hjælp f.eks. til nedre hygiejne - ved at undlade spørgsmål og give tydelig, venlig ledelse. 

Ang. eksperimentet: Værtinderolle i dagligstuen - på skift mellem medarbejderne - 1 time af gangen  

Medarbejder udtrykker: "der har været ro på borger, det er gået rigtig godt med værtinderollen, nogen har haft øje på borger og har hurtigt kunne tilbyde hjælp, når hun f.eks. skulle på toilettet. Det har også givet ro til de øvrige beboere. Man lavede noget, man var bare til stede. Da kollega skulle være "værtinde" tilbød jeg at overtage en af hans beboere. Hvis det skal lykkes skal vi tage over for hinanden".

Også kollega udtrykker, at han oplever, at borger i dag var mere rolig, afslappet, at der har været mere ro for alle i dagligstuen pga. værtinderollen.

29.05.2015

Der arbejdes (19/5) med at give bad. Medarbejder erfarer  og reflekterer over, at hun skulle have brugt mere tid til kontaktskabelse inden opgave benævnes (bad). 

På baggrund af observationer iværksættes følgende:

  • at personlig hygiejne udføres tidligt morgen - kl. 7 - hvor borger jo har været vågen i flere timer. Det vil  sandsynligvis give mest mening for borger 
  • aften/nat-medicin kl- 17 flyttes til kl 19-20 i håb om bedre nattesøvn
29.05.2015

(20/5) Medarbejder meget glad og tilfreds med, at hun fik erfaret/lov at hjælpe med nødvendig pleje og tøjskift på trods af borgers irritabilitet og vrede helt fra start - at hun erfarede, at den funktionsstøttende kommunukatioin hun anvendte, dvs. relation, anerkendelse og ledelse, kom borger til gavn.

Erfaring/læring mht. hvor megen gavn borger havde af, at hendes vrede følelser blev benævnt: Hendes greb om træners arme løsnedes lige så stille, og skuldrene sank ned på plads, og vredesudtrykket forsvandt fra hendes ansigt. 

Det går an - også for træner - at være rollemodel for den eksperimenterende tilgang, når der efterfølgende reflekteres og læres af eksperimentet - (også selvom ikke alt er perfekt og lykkes)

02.06.2015

(18/5) Medarbejder udtrykker: "Godt at få at vide, at jeg er på den rette vej mht. min tilgang og kommunikation med borger og få faglige ord på det jeg gør.

12.06.2015

Personalet  erfarede i aften (21/5), at de ikke kunne formå at "holde"/beskæftige borger i dagligstuen indtil ved 20-tiden. Hun bad selv om at komme ind i egen lejlighed og hvile kl. 19, selvom de havde planlagt at forsøge at trække sengetiden og medicineringen til kl. ca. 20.

Personalet  vurderer, at dette er den bedste ordning, dvs. at borger ledsages til egen lejlighed, når hun ønsker at komme til ro, at medicinen fortsat gives i egen lejlighed og herefter guides borger i seng - så tæt op af vanlig rytme som mulig. I aften tog det én time før borger faldt til ro/i søvn - i går tog det to timer - Det er forventeligt med  uro i en overgangsfase, når struktur/medicingivninstidspunkt bliver to timer senere end vanligt.

12.06.2015

Medarbejder erfarer (22/5), at funktionsstøttende kommunikation virker fremmende for den gode kontakt som skabes, for borgers evne til at forstå og samarbejde. Borger får til sidst overskud til at spørge medarbejderen, hvordan hun har det(!!!!).

Medarbejder reflekterer over effekten af, at hun først brugte 2-3 min. på kontaktskabelse på morgenstunden inden opgaveløsning: "det var herefter meget let at invitere borger ind i lejligheden og der var god stemning".

Reflektionen skaber erkendelse af, at borger vil have haft nytte af mere trinvis ledelse og benævnelse, da blusen skal tages af før vask under armene. Gentagelse af "budskabet" 3 gange var rigtig godt, - så forstod borger, at hun skulle tage sin cardigan af, men herfra manglede hun mere trinvis hjælp og benævnelse. Medarbejder opfordres til/får mod på  at gå lige et skridt videre med positiv ledelse næste gang, så borger får lidt mere hjælp til pleje og påklædning.

Ang. at køkkenværtinden" overtager" borger efter morgenplejen: deling/reflektion med hele teamet mht. at det gik godt, da 1. medarbejder "overlod" borger til kollega, fordi hun var tydelig og venlig, da hun fortalte borger, at en anden kollega nu ville hjælpe hende.

12.06.2015

(27/5) Overordnet set: Medarbejder synes det gik godt, målet - at vaske borgers hår - blev nået, uden voldsom vrede, og hun forblev i situationen og var efterfølgende glad og stolt. Medarbejder er bevidst om at "successen" skyldes: "Jeg følger borger hele tiden. Når hun siger stop, holder jeg en pause, får øjenkontakt, venter på ny accept, inden jeg går videre. Og fornemmer hvornår nok er nok for at undgå vrede".

Der blev endvidere vidensdelt: "Jeg lærte hvordan kollegaer plejer at give medicin - det vil jeg anvende fremover". 

22.06.2015

(3/6) Medarbejder er bevidst om: 

  • at hun møder borger med venlighed og anerkendelse, at hun kan skabe en god stemning og kontakt, at hun kan være tydelig og give positiv ledelse. Medarbejder siger, at hun har været endnu mere bevidst om sin kommunnikation, nu hun "var under observation".
  • at hun skal følge struktur: at hun overlader borger til køkkenværtinde som serverer og giver borger morgenmaden. 

Reflektion over hvorfor borger samarbejder "så flot": "fordi der ikke blev stillet en masse krav hun ikke kunne klare, hun fik passende hjælp, ikke en helt masse spørgsmål som kunne forvirre og give frustration og vrede".

22.06.2015

(4/6) Da borger ses vandrende/søgende fra dagpersonalet går hjem til aftenvagten dukker op efter briefing, opstartes eksperiment:  

  • Straks  kl. 15 (ved opstart af vagt) skal medarbejder hilse på borger, fortælle "at det er mig, der hjælper dig i aften", lave aftale mhp. at komme igen 10 min. senere eller forblive ved borger en stund evt. over en kop kaffe og et stykke brød/kage.

Der opstartes eksperiment i forhold til nattesøvn:

  • Hjælpe/nøde til toiletbesøg inden sovetid (for at bedre søvnen)
  • Sensor placeres i lejligheden, så borger kan få  hurtig hjælp, når hun står op om natten/og forhåbentligt lettere kan  falde i søvn igen
09.07.2015

(9/6) Reflektion over den tydelige forskel på borgers reaktion, da hun fik stillet spørgsmål om toiletbesøg (forlader badeværelset) og da hun fik tydelig benævnelse og hjælp til at trække bukser ned og hjælp til at sætte sig (accept og samarbejde). Medarbejder: "jeg har behov for at øve mig i at lade være med at stille spørgmål, men blot sige hvad der skal ske trin for trin".  

13.07.2015

(12/6) Træner konstaterer og anerkender medarbejder for, at hun nu helt anderledes magter at skabe god kontakt med borger end for blot 1 måned siden. Reflektion over hvad der har skabt forandringen: Medarbejder fortæller, at hun selv har det meget bedre nu end for 1 måned siden, at hun nu ikke er afventende, men møder borger med positive invitationer og et venligt ansigt. Medarbejder anvendte også positiv ledelse, da hun fik borger til at tage sin medicin.

14.07.2015

(15/6) Medarbejder: jeg reflekterer over at det er meget vigtigt at bruge tid på relationsdannelsen før sengetid. Enten ved at hjælpe med aftensmaden eller cacaoen.

Medarbejder: "Tankevækkende at borger accepterede blebuks uden at kommentere forandring - her allerførste gang. (bukser blev skiftet vha. ledelse og benævnelse af handlingen uden spørgsmål).

Træner: "Ved sengetid talte du til borger med en venlig lederstemme uden spørgsmål". Medarbejder: "Ja her skønnede jeg, at borger var for træt til at kunne forholde sig til spørgsmål, men at hun geren ville lade sig lede".

15.07.2015

(16/6) Ang. hårvask: Medarbejder udtrykker: "jeg synes faktisk at det gik godt med hårvasken, i betragning af at jeg ikke har prøvet det før" (hos denne borger og på denne måde). Vidensdeling.

15.07.2015

(17/6) Reflektion/læring af borgeres forskellige reaktioner:

  • da medarbejder vil  hjælpe med at få sandalerne af - uden forudgående benævnelse - råber borger højlydt og projekt opgives af medarbejder
  • samme opgave lidt senere, men med tydelig og fast benævnelse af handlingen - før handling udføres. Borger accepterer, med lille mishagsytring

Reflektion/erfaring af, at borger har vanskeligt ved at forstå - lang latenstid - inden hun selv løfter benene op i sengen. Træner har set kollega benævne og løfte borgeres ben op i sengen - med borgeres fulde accept. Borger er blevet kognitivt dårligere fungerende og har brug for og profiterer af mere  konkret hjælp end verbal guidning.

Medarbejder: dejligt at blive orinteret om,,hvordan kollega kan lykkes med en opgave som jeg er udfordret af-det kan jeg bruge . 

 

15.07.2015

(18/6) Medarbejder erfarede, at selv om borger i første omgang havde accepteret et bad, kunne hun alligevel ikke se mening og samarbejde hertil - til trods for medarbejders trinvise benævnelse af handlingerne. Borger blev alligevel forskrækket/sansepåvirket af den varme vand. Hun kunne ikke være i det, rejste sig og gik mod soveværelset. 

Erfaringen  har medført: At etagevask (i stedet for bad) nu er indskrevet i hverdagsplan, fordelt  på alle 5 hverdage, så der ikke stilles krav om langvarigt samarbejde til personlig hygiejne.

29.07.2015

(23/6) Hvad har du lært og tager med dig fra i dag?

Medarbejder: Det hele! Jeg har ikke tidligere været så bevidst om hvilke metoder jeg anvender, men har anvendt disse metoder hos børnene (ingen spørgsmål men sige hvad der skal ske)". Medarbejder udtrykker at hun er helt tryg ved at hjælpe borger.

29.07.2015

(30/6) Medarbejder reflekterer: ved første forsøg på hjælp med blusen manglede jeg ledelse, ...jeg glemte at benævne handlingerne og borger smed vredt blusen til side. Ved 2. forsøg lykkes samme handling - efter en lille pause - da jeg fortæller hvad der skal ske, trin for trin og ledelse og samarbejde fortsætter, da borger skal have bukser og sko på.

"Det var rigtig godt at være 2 personaler til morgenplejen og medicngivning. Særlig godt, da borger rejser sig og går før medicin skulle gives (afslag til den ene, accept da den anden inviterer ind igen - den "dumme"/den søde). Jeg var også mere tryg ved, at du var tilstede. Det var ikke så hårdt for mig. En god ide fremover at være 2 til plejen, ihvertfald så længe borger har så svært ved at samarbejde hertil".

30.07.2015

(2/7) Det lønnede sig at blive i relationen/i opgaven - trods vrede. Jo mere ledelse og anerkendelse borger fik, jo mere tryg og sammarbejdende blev hun. Og borger var efterfølgende meget glad, veltilpas og stolt.

Reflektion over/vidensdeling mht. metode og tilgang:

  • Det var vigtigt, at der primært blev anvendt positiv ledelse, benævnelse trin for trin, næsten ingen spørgsmål. Men også anerkendelse af vrede og af samarbejde.
  • Det var interessant, at et nej oftest ikke blev taget som et nej, da borger ofte fik forståelse og samarbejdede, når handling blev benævnt et par gange. Men hun udviste også verbal vrede og enkelte gange med fysisk udadreagerende adfærd, trak i bluse og tog i håret en enkelt gang. Benævnte borgers vrede, sagde fra da hun rykkede i håret og borger gav slip igen.
  • øjenkontakt og smil blev  afbalanceret/minimeret  i starten, men der blev anvendt venlig men beslutsom stemmeføring. (hvis der blev givet for meget øjenkontakt og for venlig stemme i starten efterabede borger blot).

"Når der bevidst  blev fokuseret på handlingen med trinvis, venlig benævnelse af handlingen så borger på et beslutsomt men stadig venligt ansigt, som ikke lagde op til, at borger skulle svare på spørgsmål eller forholde sig til om hun havde lyst eller ej. Så slappede borger mere og mere af i, at "hendes hjælper" var fast besluttet og styrende i processen".

Det meget interessante var, at borger blev mere og mere samarbejdsvillig og glad  i forløbet, hvorfor det endte med at der belv gennemført næsten total kropsvask, hårvask og smøring med creme... og det allerbedste: borger var efterfølgende meget glad, stolt og veltilpas.

 

31.07.2015

(6/7) Medarbejder er forundret over at det lykkes, at give borger så megen hjælp til personlig hygiejne og tøjskift selv om borger var vredladen indimellem.

Medarbejder fortæller, at forskellen var: at træners stemme under hele forløbet var den samme rolige og venlige stemme, mens hun kan høre, at hun selv bliver mere og mere spids i stemmnen - hun  kan mærke, at hun bliver påvirket af at borger  trækker i hendes bluse.

Reflektion over hvorfor træner minimerer øjenkontakt, men benævner alle handlingerne. For at undgå at provokere med øjenkontakten. At undgå at borger opfatter øjenkontakten som et spørgsmål mhp. om det er ok at fortsætte. Medarbejdere observerede mix af:

  • positiv ledelse (benævnelse trin for trin, ingen spørgsmål, et nej blev ikke altid taget som et nej, men som manglende forståelsesevne)
  • af  anerkendelse (af hendes vrede, anerkendelse  når borger samarbejdede, trøst)
  • observerede/mærkede at træner var stålfast/fast besluttet på at opgaven skulle lykkes, og kun en gang rakte borger ud for at få fat i  træner - træner så det, afværgede. Dog verbal irritation/udfald flere gange (dumme tøs - skyldes borgers sygdom - ikke medarbejders tilgang eller person) og mange gange accepterede borger hjælpen.  

Reflektion  over hvorfor borger  blev vred på 1. hjælperen: borger ville have profitereret af, at medarbejder havde brugt  mere tid til relationsdannnelse inden opgave skulle løses. Det ville muligvis have set anderledes ud, hvis kun 1 medarbejder var synlig. Så havde borger  måske koblet sig positivt på hende. Hvis 2. hjælper  havde stået  i stuen - udenfor  borgers synsfelt - og  været klar til at træde til  med tilbud om hjælp, hvis/når borger  blev vred på 1. hjælperen (den "dumme"  gør sig usynlig/ den "gode "træder til)  

 Hvis der skal være 2 personaler synlige hos borger under personlig hygiejne:

  • Lad medarbejder som hun er positiv overfor benævne og have øjenkontakt, den anden medarbejder handler blot på benævnelserne.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Ingen emneord tilknyttet denne artikel

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
28.08.2015 kl. 10:07:07

Hop til afsnit