Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Scrum

Metodens navn
Scrum (...)
Scrum
Beskrivelse af metoden
Ved DemensCentrum Aarhus arbejdes der i projektøjemed oftest ud fra (...)

Ved DemensCentrum Aarhus arbejdes der i projektøjemed oftest ud fra en tillempet Scrum-metode.

Scrum er en projektstyrings-ramme, der oprindeligt er udviklet til at støtte små tætknyttede enheder, der arbejder med udvikling af komplekse produkter. På den vis har scrum oftest været anvendt i teknologi-sektoren, men modellen og redskaberne i scrum er ikke specifikt designet til teknologisektoren, og det har derfor vist sit anvendelig på andre områder. Således også nu i plejesektoren, hvor projekter involverer mennesker. Og hvor der er mennesker involveret, er der også behov for en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at korrigere kursen for et projekt med kort varsel. Derfor er en tillempet version af scrum ganske anvendelig i plejesektoren.

Et scrum team består typisk af en lille gruppe personer, der arbejder sammen i små såkaldte ”sprints”. Dvs. korte intensive arbejdsindsatser, hvor der er indbygget god tid til refleksion og analyse. De vigtigste kodeord for scrum er konstant inspicering og tilpasning, og scrum-teamet er kendetegnet ved at have et intenst fokus på fortsat forbedring af både processen men selvfølgelig også udkommet/produktet.

I scrum har man kun tre specifikke roller: produkt-ejeren, scrummaster og team-medlem. Ejeren er i korte træk hovedansvarlig for at få det størst mulige og bedste resultat af virksomhedens investering. Scrummasteren er projektets coach, der guider teamet til et stadigt højere niveau af sammenhængskraft, selv-organisering og præstation. Altså kan man sige at hvor teamet leverer et produkt, der leverer scrummasteren et højtydende selvorganiserende team.

De ovennævnte sprints kendetegnes ved – som ordet også antyder - at have kort varighed. Man aftaler ganske enkelt en meget overskuelig periode for projektet (f.eks. en uge og sjældent over en måned), hvorunder der arbejdes intensivt mod det planlagte mål. I løbet af et sådan sprint har man samtidig daglige sprints. Både for det lange sprint og de daglige sprints har man korte planlægningsmøder. De daglige møder har en varighed, der er så kort, at man ofte blot kan blive stående. Tanken er her, at teamet hurtigt afklarer, hvor er vi og hvor går vi derfor hen. Dvs. inspektion og tilpasning. Kort og godt. Det indledende sprint planlæg-ningsmøde kan vare lidt længere, men har det simple formål at afklare hvad skal vi og hvordan gør vi så det?

I et scrum-styret projekt er der i udgangspunktet nogle få redskaber til at holde rede på processens fremskridt. Det er produkt backlog, sprint backlog og inkrement. Produkt backloggen er en samlet og men også fortsat voksende liste over ønskede og nødvendige delelementer i det færdige produkt. Ofte kaldes det også brugerens historie. Dvs. det er en fortælling om produktets udvikling med svar på hvem gavner det, hvad skal ske, hvorfor og hvad kræver det. Sprint backloggen er en to-do-liste for teamet med klart afgrænsede deadlines. Inkrementet er den samlede oversigt over færdige delelementer fra sprintet. 

Og hvornår er man så færdig? Det afhænger af teamet, der skal have en fælles forståelse af, hvad det vil sige. Altså kan det variere meget afhængigt af projektet.

Hvorfor skal man så arbejde i små ryk af denne art? For at tage ved lære af egen praksis. Dvs. at erfaringen er den bedste lære på mange felter og derfor er det vigtigt at have en ramme for ens arbejde, hvor der er god mulighed for at stoppe op, kigge på processen, reflektere over det man ser og tilpasse det fremadrettede arbejde herefter. 

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Ingen emneord tilknyttet denne artikel

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
03.06.2015 kl. 09:57:21

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
09.06.2015 kl. 13:38:50

Hop til afsnit