Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Musikterapi med demensramte med agiteret adfærd

Resumé
Margrethe (fiktivt navn) går hulkende ude på gangen. Margrethe har Alzheimers sygdom i svær grad, og hun kan ikke fortælle, hvad der er galt, fordi hun har mistet det meste af sit sprog. Hendes sorg kan hurtigt eskalere og blive til vrede og aggressiv adfærd. Så slår hun på døre og vægge og råber sin fortvivlelse ud, hvorved hun forstyrrer de andre beboere og fremprovokerer uhensigtsmæssige reaktioner. Det handler derfor om at hjælpe Margrethe, før det når dertil.   Musikterapeuten nærmer sig hende forsigtigt, ikke for tæt men alligevel nær nok til at Margrethe kan opfatte det som en invitation til samvær. Musikterapeuten synger en sang, mens hun går ved siden af Margrethe. Sangens rytme og udformning er tilpasset Margrethes gang og bevægelsesrytme, så Margrethe føler sig set og mødt, men ikke så meget, at det forstærker hendes følelser af afmagt og utryghed. Margrethe genkender sangen, og snart nynner hun med. Det er som om det var det, Margrethe ventede på. Musikterapeuten kan nu bruge sangens tempo til at invitere Margrethe til at gå mere afslappet. Nu kan hun komme helt tæt på, og Margrethe kigger på hende og smiler. Sammen og stadig syngende går de ind i Margrethes stue. Her sætter de sig ved siden af hinanden og synger videre. Margrethe sætter sig til rette og falder til ro. Om lidt kommer en kollega ind med Margrethes middagsmad. I Demenscentrum Aarhus specialplejeboligafsnit bor 74 personer med svær demens. Hver har sin problematik at slås med, men fælles for dem alle er, at de mister deres førlighed, deres evne til at kommunikere og til at klare sig selv. Sygdommen gør, at personens opfattelse af omverdenen bliver forstyrret, så han/hun ikke forstår, hvad der sker, eller hvad andre vil. Dette skaber utryghed, og det er en af de væsentligste årsager til, at en person med demens har agiteret adfærd. En bevidst og målrettet brug af musik med afsæt i genkendelighed og i musikkens egenskaber til at fremme ro kan være med til at skabe et trygt rum for den demensramte.
Udarbejdet af - navne og stillinger
Chris Lykkegaard, musikterapeut DemensCentrum Aarhus, specialplejeboligerne (...)

Chris Lykkegaard, musikterapeut DemensCentrum Aarhus, specialplejeboligerne

Beskrivelse af praksiseksemplet
Formål Det kan være svært at nå ind til et fortvivlet (...)

Formål

Det kan være svært at nå ind til et fortvivlet menneske med demens. Sygdommen forstyrrer sanseindtryk og forståelse af omverdenen og af sig selv. Ord kan være i vejen, fordi de kan forvirre endnu mere.

Musik er en form for kommunikation, som er baseret på følelse og stemning samt på grundlæggende fysiologiske processer. En bevidst brug af de musikalske elementer i nonverbal kommunikation skaber mulighed for kontakt med personer med demens. Derfra kan musik bruges målrettet til at hjælpe personen med at falde til ro.

Formålet er derfor via musik at skabe et rum, hvor den demensramte kan føle sig mødt og tryg og hvor den musikalske intervention er tilrettelagt individuelt ud fra:

  1. kendskab til personens præferencer, formåen og behov i et givent øjeblik,
  2. et indgående kendskab til musikkens egenskaber og dens evne til at påvirke mennesket både fysiologisk og følelsesmæssigt.

Når musikterapeuten spiller eller synger, bliver musikken løbende nuanceret og tilpasset situationen, men musikterapeuten kan også vejlede andre omsorgspersoner i det rette valg og brug af musik.

Målgruppe

Blandt andre tilbud til mennesker med demens tilbyder DemensCentrum Aarhus 74 specialplejeboliger til personer med svær demens, som har brug for en målrettet demensfaglig indsats. Ofte kommer personen fra ejet hjem eller en plejebolig, hvor han/hun har været svær at rumme bl.a. på grund af uro og agiteret adfærd.

Beboerne i DemensCentrum Aarhus lider af forskellige demenssygdomme, som udformer sig forskelligt og kræver forskellige tilgange. Men når en person med demens er urolig, aggressiv eller har svært ved at tage imod hjælp, er det ofte, fordi han/hun er utryg ved sin situation i selve øjeblikket eller generelt. Det kan være svært for ham/hende at give udtryk for sine følelser på anden måde. Uro og frygt er ikke rationelle reaktioner og er derfor svære at formulere eller argumentere for sprogligt, så meget desto mere når sygdom forstyrrer éns tale og sprogforståelse.

En person med demens er afhængig af, at andre strukturerer hans/hendes omgivelser og hverdag. Musik giver et redskab til at strukturere tidsoplevelsen på en meningsfuld måde.

Metode

Kommunikation med en person med demens har 2 centrale omdrejningspunkter: tempo og timing. Det skal foregå i løbende følelsesmæssig afstemning med personen, hvor hver intervention sker på det rette tidspunkt (= timing), og så skal det ikke gå for hurtigt eller for langsomt (= tempo).

Musikken taler til os mennesker på et følelsesmæssigt og præverbalt plan. Den kan derfor bruges til at åbne for kontakt, samvær og kommunikation udenom sprog.

Tempo, timing og rytme er grundlæggende elementer i musik, men også i enhver fysiologisk proces, som fx åndedræt, hjerterytme og helt ned til de rytmiske mønstre, hvormed information bliver transporteret hen ad nervebanerne.

Mennesket har tendens til at synkronisere sig til de rytmiske impulser, det opfatter, og til den stemning, der hersker i et rum. Musikterapeuten udnytter dette ved bevidst at bruge musikalske parametre som tempo og timing samt nuanceringen af en genkendelig melodi og af klangen i instrumentet (fx sangstemmen) i sin tilrettelæggelse af interventionen, så den møder personen i sin aktuelle situation og fremmer en meningsfuld oplevelse.

Fremgangsmåde og aktiviteter

Musikterapeuten kan træde til i akutte situationer, men også indgå i en løbende indsats samt vejlede andre i brugen af musik, så den kan indgå i den daglige rutine.

Hos Margrethe indgår musikterapi i en samlet indsats, hvor formålet er at hjælpe hende med at finde ro på egen stue, så hun kan hvile sig i løbet af dagen. Margrethe er nemlig utryg, når hun er alene, men bliver det ofte også, når hun er ude blandt andre.

Margrethe elsker musik. Så snart hun hører et ”swing”-nummer, vipper hun med foden og synger med. Musikterapeuten hjælper Margrethe ind til sig selv, sætter sig ved hende og synger melodien på Elefantens Vuggevise. Sangen går i swing, som Margrethe er så glad for. Hun synger med det samme med. Den genkendelige melodi giver hende et samlingspunkt og en retning uden, at hun behøver at koncentrere sig om sangteksten.

Baseret på gentagelse og genkendelighed giver musikken Margrethe et trygt sted at være i sammen med en anden. Musikterapeuten er opmærksom på, at hendes stemme klinger varmt og indbydende, at melodien er enkel og sammenhængende og i et toneleje, som Margrethe kan følge med i. I starten synger de i et tempo, der svarer til pulsen i Margrethes kropsbevægelser. Langsomt og umærkeligt sætter musikterapeuten tempoet ned. Margrethe nynner med og følger dermed rytmen, så hendes åndedræt og kropslige rytmer synkroniserer sig og bliver mere rolige. Hun smiler og virker mere tilpas. Efter en 20 minutters tid vælger musikterapeuten at sætte en cd med afslapningsmusik på. Hun nynner med på melodierne, mens cd’en spiller, så Margrethes opmærksomhed støttes i at samle sig omkring musikken. Lidt efter er Margrethe klar til at vinke farvel og lytte til cd’en alene i et stykke tid.

Hos Kurt (81) er musikterapeutens indsats i starten mere akut. Kurt har svær demens, men har aldrig fået en diagnose. Han er ofte urolig, har ingen indsigt i sin situation, og hans sprog er meget sparsomt. Kurt har mange kræfter: han skubber på møbler, river gardiner ned, rusker i dørene og kommer ofte til skade. Han søger kontakt, men har svært ved at rumme den.

Musikterapeuten møder ham en dag ude på gangen, mens to plejepersonaler prøver at hjælpe ham hjem til sig selv. Kurt er urolig og svær at styre. Musikterapeuten kommer dem i møde med sin guitar og begynder på Kurts yndlingssang i et roligt og indbydende tempo. Kurts opmærksomhed samles med det samme om musikterapeuten og sangen. Han synger med og følger med hen til døren til sin stue, stadig støttet af personalet, som nynnende kan lede ham ind til sig selv.

Hos Ilse (86) drejer det sig om at skabe et trygt rum omkring plejesituationen. Ilse har Alzheimers, hun har brug for hjælp til alt og er oversensitiv omkring hænder og fødder, hvilket gør berøring under plejesituationen angstprovokerende. Under plejen råber Ilse og modsætter sig instinktivt at få hjælp. Ilse har ofte en dialog kørende med andre, som ikke opfattes af andre end hende selv. Hun falder dog ofte til ro og lytter eller synger med, når musikterapeuten synger med hende.

Musikterapeuten finder en cd med afslapningsmusik samt en cd med danske sange, som er indspillet i et roligt tempo. Sammen med personalet udvikler de en rutine, hvor afslapningsmusik bliver afspillet før plejesituationen, så Ilse hjælpes til at føle sig tryg og åben for kontakt. De danske sange bliver afspillet under selve plejen.

Konklusion
Når Ilse har lyttet til afslappende musik inden morgenplejen, er (...)

Når Ilse har lyttet til afslappende musik inden morgenplejen, er hun som regel positivt indstillet på at skulle tage imod hjælp. Den rolige musik gør også, at plejepersonalet er mere afslappede i deres tilgang til hende. Den gode stemning understøttes af, at plejepersonalet synger med på de kendte melodier fra cd’en med danske sange. På den måde er Ilse og hendes hjælpere fælles om noget glædeligt, som kan aflede fra de ubehagelige sider af fx intim pleje.

Musikterapeuten besøger Ilse på andre tidspunkter i døgnet for at synge med hende, så Ilses evne til at tage imod og kommunikere igennem musikken vedligeholdes, uden at der stilles yderligere krav til hende. Når musikterapeuten synger med hende, stopper Ilses indre monolog, og hun er opmærksom og rolig. Det er tydeligt, at hun lytter.

Indsatsen hos Kurt kan være spredt i korte øjebliksoplevelser. En dag møder musikterapeuten igen Kurt ude på gangen. Nu bliver han kørt rundt i kørestol i et forsøg på at møde hans behov for aktivitet på trods af hans manglende formåen. Kurt er så urolig, at han nærmest glider ud af kørestolen. Musikterapeuten sætter sig i øjenhøjde med ham og synger hans yndlingssang i tilpasset form og tempo. Kurt reagerer omgående: han sukker dybt, lukker øjnene og falder til ro i kørestolen, mens sangen klinger. Musikterapeuten besøger også Kurt på egen stue for at vedligeholde den gode relation i musikken.

For Margrethe har de musikalske interventioner betydet, at hun bedre kan finde sig til rette på egen stue, og dermed være mere udhvilet og mindre urolig. Der er fortsat perioder, hvor hendes uro kan tage overhånd, men her kan musikken alligevel tilbyde korte pauser.

Ressourcer

I DemensCentrum Aarhus samarbejder musikterapeuten med plejepersonale og ergo- og fysioterapeuter for at udvikle de bedste metoder til at hjælpe den enkelte med at føle sig tryg i sin hverdag.

Musikterapeutens indgående kendskab til musik som kommunikationsmedie giver ham/hende en enestående forståelse for og tilgang til situationer, hvor ord ikke slår til. Musikterapeuten kan også vejlede andre i en musikalsk tilgang i kommunikation med personer med demens.

En musikterapeut er uddannet til at bruge musik til

  • løbende at afdække en persons ressourcer og behov gennem analyse af de musikalske elementer i personens nonverbale kommunikation ;
  • løbende at tilpasse musikken til personens ressourcer og behov.

Derudover samarbejder musikterapeuten med ergo- og fysioterapeuter om tilrettelæggelsen af træning og vedligeholdelse af beboernes fysiske, psykiske og kognitive funktioner. Også disse gruppeaktiviteter kan hjælpe en person med at finde ro og indgå i meningsfuld beskæftigelse, som på lang sigt kan afhjælpe en tendens til agiteret adfærd. Set i det lys har musikterapeutens virke ofte at gøre med agiteret adfærd, enten direkte eller indirekte.

Anbefalinger og udfordringer

At hjælpe en demensramt person med at finde ro og tryghed tager tid. Musik kan være et godt ikke-farmaceutisk redskab dertil, men også med den kræver det god tid samt en god relation, før det giver gode resultater.

Det kan være nødvendigt at sætte sig og lytte til en cd sammen med den demensramte, før denne falder til ro. Ofte kan ”live” musik (= at synge sammen) have større effekt end en cd, fordi det er samværet i musikken, der bringer ro og tryghed, både på grund af det menneskelige aspekt i situationen, og fordi musikken løbende kan nuanceres efter behovet.

Musik er i den sammenhæng et behandlingsredskab, ikke blot underholdning. Det kræver forståelse og respekt for den situation, den bliver brugt i.

Mange omsorgspersoner siger: ”jeg kan ikke synge” eller ”jeg kender ikke den sang”. Men sang kræver ikke andet end lysten til at udtrykke sig sammen med den demensramte.

Der kan købes cd’er med afslapningsmusik og anden slags musik, som den demensramte kan have glæde af. Mange er glade for fx dansktop melodier. Derfor tændes der ofte radio eller tv hos den demensramte. Men den slags musik lægger op til fest – ikke til ro. Musik, der er for hurtig og for kompleks, virker forstyrrende. Når musikterapeuten synger dansktop melodier, sker det i et tempo og en udformning, som den demensramte kan følge med i.

Det kan være nødvendigt at sammensætte individuelle musikprogrammer for den enkelte person. Her kan den nye teknologi tilbyde gode løsninger i form af fx ”streaming” på internet. Cd- eller MP3-afspiller, adgang til internet samt god lyd burde være standardudstyr i alle plejeboliger.

En person med demens er meget følsom overfor sine omgivelser. Rolige omgivelser, også lydmæssigt (fx klangen i et rum), fremmer ro og tryghed hos den demensramte.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Anders Kristian Krogager Andersen
05.06.2015 kl. 13:13:35

Senest revideret af
Anders Kristian Krogager Andersen
05.06.2015 kl. 13:14:41

Hop til afsnit