Demensvidensportalen bruger Javascript, men du har slået dette fra i din browser. Overvej at aktivere Javascript for at få den bedste oplevelse af portalen.
Information om cookies: DemensCentrum Aarhus bruger cookies til at opsamle statistik for brug af hjemmesiden. Du kan acceptere brugen af cookies eller læse mere om vores cookies.
 
Senest ændret
Mine rapporter
Tildelte rettigheder

Rapport for trænerindsats ved [02.13 – 05.13]

Resumé
I rapporten beskrives hvorledes medarbejderne går fra at opleve det vanskeligt at samarbejde med borger og ofte anvende magt/fastholdelse i forbindelse med den daglige pleje til at kunne gennemføre pleje og omsorg uden brug af magt.
Beskrivelse af indsatsens type
Demensfaglig sidemandsoplæring ved særligt udfordrende problemstillinger. (...)
Demensfaglig sidemandsoplæring ved særligt udfordrende problemstillinger.
Rapportens deltageres navne
Demenskoordinator Tina Normann Andersen Demenstræner Birgit Nielsen (...)
Demenskoordinator Tina Normann Andersen Demenstræner Birgit Nielsen
Rapportens konklusion - i resumé
Det anbefales, at der fortløbende sker justering af indsats ift. (...)

Det anbefales, at der fortløbende sker justering af indsats ift. progression i borgers sygdom, med fokus på kommunikation og tilgang samt fortsat opmærksomhed på borgers parathed til at modtage omsorg. Kontaktperson er ansvarlig for at nye tiltag/justeringer. Teamet bør fortsat arbejde tværfagligt og være åbne overfor at dele viden og holde fokus på de gode historier, der har vist sig at give energi og motivation til at arbejde med udfordringer. Teamlederen er ansvarlig for at dette foregår.

Forløbet har vist, at:

  • Når medarbejderne anvender funktionsstøttende kommunikation kan borger bringes til forståelse og derved til samarbejde og magtanvendelse kan undgås
  • Når medarbejderne har fokus på relation før opgave, opstår der et tillidsfuldt forhold, der fremmer borgerens evne til at samarbejde
  • Når medarbejderne indleder samarbejde med borger ved først at følge borgers initiativ forløber samarbejdet lettere
  • Fælles refleksion i teamet har styrket fælles tilgang til borger
  • Den gode historie har givet energi og motivation til fortsat at arbejde med udfordringer
Beskrivelse af sagens optakt
Teamleder henvender sig via demenskoordinator for opstart af demenstrænerforløb. Problematik: (...)

Teamleder henvender sig via demenskoordinator for opstart af demenstrænerforløb. Problematik: Borger med Alzheimers demens i svær grad reagerer med vrede og aggressioner. En adfærd der primært optræder ved interaktion med andre borgere i fællesarealerne, samt i relationen til medarbejderne, når de forsøger at give omsorg. Medarbejderne oplever at det er særligt vanskeligt at samarbejde med borger omkring personlig hygiejne og ernæring.

Der anvendes ofte magtanvendelse/fastholdelse af 2 personer ved bleskift og nedre hygiejne. Bad og hårvask udføres sjældent (ofte med mange ugers interval). Borger har lidt stort vægttab, og har BMI på 17,8. eller 18

Kontrakt
1 (...)
Oprettet 16.10.2013 kl. 14:05

Kontrakt for samarbejde indgås d. 13.02.13 mellem teamleder v. sag nr. 02.13-05.13og demenschef v. DemensCentrum Aarhus Lissie la Cour. Sagen kobles op på demenskoordinator Tina Normann Andersen og demenstræner Birgit Nielsen.

Emne(r), der skal arbejdes med:

  • Borgers adfærd i fællesområderne. Borger skælder ud, ituslår genstande og opleves at skabe utryghed hos personer i sine omgivelser.

  • Samarbejde med borger omkring personlig hygiejne. Der har været anvendt magt i forbindelse med udførelse af personlig hygiejne, hvilket har været aftagende fra 7 til 4 episoder registreret over to 14 dages perioder indenfor den sidste måned.

  • Ernæringsproblematik. Borger har lidt stort vægttab. Det er uvist hvilken effekt ernæringstilstand har på adfærd. Dette undersøges ved hjælp af specielt ernæringsscreening redskab.

Mål for borger:

  • At borger fremstår mindre forpint, tillader og accepterer nærhed, således at borger kan være en del af fællesskabet, kan fremstå velsoigneret og vægt øges.

Mål for medarbejdere:

  • At finde metoder der bringer borger frem til øget forståelse af medarbejdernes forsøg på at give omsorg. At medarbejderne forstår og evner at bruge ernæringsscreening som redskab.

Succeskriterium:

  • I forhold til borger: borger er mindre omkringvandrende i vred tilstand, mindre udad reagerende, tillader nærhed og udtrykker velvære (nonverbalt/verbalt).

  • I forhold til medarbejdere: medarbejderne oplever mindre frustration ved at kunne begrænse brugen af magt og har fundet andre handlemuligheder.

Beskrivelse af demenstrænerforløbet
OPSTARTENDE WORKSHOP gennemføres d. 07.03.13. Ved workshoppen deltager teamleder, demensnøgleperson, (...)

OPSTARTENDE WORKSHOP gennemføres d. 07.03.13. Ved workshoppen deltager teamleder, demensnøgleperson, det meste af teamet, demenstræner og demenstrænerkoordinator.

Her søges efter forskelle i medarbejdernes forståelse af indsatsens emne(r), hvorefter medarbejderne støttes i at lære mest muligt af egne erfaringer gennem kollektiv frembringelse af oplevelser og succeser.

Sidenhen undersøges, hvordan disse kan forbindes med visioner/ambitioner for fremtiden. Processen designes, konkrete temaer/handlinger identificeres og der findes/frigøres ressourcer til at skabe udvikling.

Medarbejderne giver udtryk for, at have svært ved at give borger omsorg, uden at denne misforstår deres hensigter og fysisk modsætter sig samarbejdet. Omsorg kan være støtte/hjælp til helt basale opgaver; personlig hygiejne og ernæring samt at skærme og tage hensyn til borgers værdighed, når denne opholder sig i fællesarealerne og kommer i konflikt med andre borgere.

Medarbejdernes erfaring er, at borger af og til kan give udtryk for behov og kan bringes til at forstå, blot kontekst er tilstrækkelig konkret og omgivelser afspejler ro. Borger profiterer af afgrænsede fysiske rammer og kan skærmes med god effekt. Når borger opleves velbefindende kan hun indgå i sociale relationer, endog socialt bidrage til fællesskabet. Medarbejderne har ikke et fælles sprog for, hvad de gør når de lykkes.

Medarbejdere ønsker, at der gennem forløbet arbejdes med følgende temaer:

  • Identificere tegn på adfærd
  • Kommunikation
  • Handle på behov for tryghed og nærvær
  • Timing
  • Livshistorie
  • Struktur og planlægning
  • Den gode historie
  • Anerkende forskellighed
  • Dokumentation

Teamets forventninger til demenstrænerens indsats, er:

  • Faglig sparring
  • Finde værktøjer /virksomme løsninger

DE INDIVIDUELLE LÆRINGSFORLØB indledes d.12.03.13, hvor demenstræner starter i dagvagt.

Der arbejdes med følgende opmærksomhedspunkter/aktioner vedr. borgers adfærd i fællesområderne:

Miljø i boligen

Borger skærmer ofte sig selv i afsides nicher. Medarbejderne reflekterer over miljøet i egen bolig og borgers modstand på at opholde sig der. Borger har tidligere udvist glæde ved boligen og dens indretning. På mistanke om, at storblomstrede gardiner skaber for megen forstyrrelse udskiftes disse med neutrale ensfarvede gardiner.

Der observeres ingen nævneværdig ændring i forhold til at borger lettere lader sig invitere ind i egen bolig eller forbliver i egen bolig.

Udskiftning af gardiner i boligen har således ikke den ønskede effekt. Der reflekteres over borgers ophold i nicher, som udtryk for behov for inklusion og tilknytning, omend det sker lidt på afstand.

Kontakt ø

Behov for inklusion; at være en del af en sammenhæng, og tilknytning; at knytte forbindelse med det formål at føle sig sikker, søges tilgodeset gennem etablering af kontakt ø og 1:1 relation.

Dette sker dels i egen bolig, dels i forbindelse med måltider i dagligstuen, hvor borger samtidig støttes i interaktionen med andre borgere.

Der er enkelte gode erfaringer med at invitere borger til kontakt ø i egen bolig, dels når datter kommer på besøg, dels i forbindelse med hyggestund og velvære på badeværelse med neglelak, læbestift osv. Der eksperimenteres med indhold af kontakt ø, f.eks. kommunikation om enkelte fotos fra borgers bryllup. Borger slapper af, kommenterer, falder i søvn og bliver i lejligheden i ca. 1 time. Medarbejdere reflekterer sig frem til at invitation til kontakt ø i egen bolig aktuelt kun lader sig gøre, når borger er imødekommende og positiv for kontakt.

Refleksion over fordele ved kontakt ø i forbindelse med måltider. Nyt ”spisested”, let tilbagetrukket fra spisestuen, hvor øvrige borgere spiser, afprøves. Borger sidder alene ved bordet sammen med hjælper. Dette giver socialt nærvær og 1:1 kontakt. Borger bliver anerkendt, set, hørt og fulgt og modtager samtidig passende støtte. Kontakt ø har positiv effekt på indtag af måltid, stemningsleje og psykiske velbefindende. Af og til vælger borger at sætte sig i lænestol ved sofabord. Initiativet følges og kontakt ø og måltid gives her.

Adfærdsregistrering

Borgers adfærd i fællesarealerne registreres på skema. For at kunne registrere effekt af aktioner og indsatser på borgers stemningsleje føres adfærdsregistrering time for time med farvekoder.

Da borgers tilstand efter flere fald ændrer sig markant, idet borger i en periode overvejende bliver sengeliggende tilrettes adfærdsskema for fortsat at kunne observere om borger fremstår mindre forpint, tillader nærhed og udtrykker velvære.

Skemaet skaber overblik over borgers adfærd gennem døgnet og fungerer som observations- og analyseredskab og danner afsæt for personalets fokus på perioder, hvor borger sover godt, er rolig og virker veltilpas, og således for ”de gode historier”.

Skemaet danner grundlag for refleksion over borgers hverdagsrytme, da det afslører borgers tiltagende vrede, hvis borger morgen/formiddag er omkringvandrende i flere timer, inden der tilbydes bleskift og nedre hygiejne. Praksis ændres, så borger får tidligere hjælp om morgenen og efterfølgende er borger mere venlig og imødekommende.

I en periode, hvor borger er sengeliggende, undlader personalet af og til at udfylde skema. Borgers sindstilstand er ikke så synlig, når borger ligger i sengen, som når hun er omkringvandrende i fællesarealerne. Registreringen genoptages, da effekt af smertebehandling også kan aflæses på skemaet (på formodning om at smerter afspejles i irritabilitet/vrede). Smertebehandling reguleres i samarbejde mellem kontaktperson og praktiserende læge.

Der arbejdes med følgende opmærksomhedspunkter/aktioner vedr. kommunikation:

Relationsopbygning

Der arbejdes med at skabe god kontakt til borger inden påbegyndelse af handling. Dette sker vha. øjenkontakt, venlig stemmeføring, passende smil og passende kropssprog.

Medarbejdere erfarer værdien af relation før opgave og praktiserer således, at der skabes god kontakt før opgave indledes. Oplevelsen er at borger efterfølgende lettere bringes til at samarbejde. 

Positiv ledelse

Medarbejdere sætter ord på egne handlinger, kort og klart. F.eks. siges. ”Nu løfter jeg dit højre ben, nu løfter jeg dit venstre ben”. Herved bliver medarbejderne tydelige og skaber forudsigelighed og tryghed for borger.

Medarbejdere sætter ord på borger ved at sige, hvad hun kan /skal gøre, skridt for skridt, f.eks.: ”nu kan du tørre dine hænder”, ”nu må du sætte dig ned”. Borgers følelse af forvirring og magtesløshed minimeres og ressourcer bibeholdes. Borger bliver beskæftiget og føler sig inkluderet. Borgers forudsætninger for at forstå konteksten styrkes.

Medarbejdere undlader at skabe usikkerhed ved stille spørgsmål men giver med venlig stemmeføring korte instrukser, f.eks.: ”kom du med mig” i stedet for at spørge: ”vil du med mig ud på badeværelset?”

Medarbejdere udtrykker at de er blevet positivt overrasket over at erfare, at borger bedre kan acceptere/ indgå i samarbejde omkring pleje og ernæring når ovennævnte ledelsesprincipper anvendes. Det har krævet aflæring af gamle vaner, hvor man ofte har matchet borgers tavshed og udført plejeopgaver uden ord. Medarbejderne har hurtigt taget metoden til sig, har vænnet sig til at sætte ord på egne handlinger og borgers handlinger. Metoden opleves virksom og har givet fornyet energi og mod til at løse opgaven. Metoden er overførbar og taget i anvendelse hos andre borgere med demenssygdom.

Følge og bekræfte borgers initiativer

Borgers initiativer der fører frem mod fælles mål/opgave følges.

På følelsesplan, f.eks. ved at sige: ”jeg kan godt høre og forstå, at du nu er meget vred”. Borger behøver således ikke at optrappe vrede, da borger nu er blevet hørt og forstået.

På det verbale plan, f.eks. når borger siger: ”din idiot ” og personalet svarer: ”ja, du synes jeg er en idiot, men jeg vil gerne hjælpe dig alligevel.” Når borger kalder: ”Ann! Ann!” og personalet svarer: ”ja, Ann er en dejlig datter”, hvorefter borger vender sig nysgerrigt mod personale, overrasket og glad over at blive hørt og forstået.

På handlingsplan, når borger f.eks. begynder at rense tænder med en negl. Plejepersonalet ser og følger initiativet og får tilladelse til at hjælpe med forsigtigt at rense tanden med tandbørste og tandpasta. Borger nyder det, og øvrige tænder børstes stille og roligt, mens læber og kind løftes lidt ud med en finger.

Medarbejderne udtrykker overraskelse over, at borger profiterer positivt af at blive fulgt på egne initiativer. Medarbejderne spejler borgers følelser ved at sætte ord på og vrede reduceres, idet borger oplever sig hørt. Borger kan følgelig samarbejde, hvor hun tidligere ikke har kunnet.

Grænsesætning

Borger reagerer ind imellem med spyt eller spark mod medarbejderne. Medarbejderne sætter grænser for adfærd ved at sige: ”jeg vil ikke have, at du spytter/ sparker på mig”. Dette sagt med klar og tydelig stemme.

Borger reagerer ved at blive tavs, og ophører med den primitive forsvarsmekanisme, i hvert fald for en stund. Medarbejderne reflekterer over om grænsesætning er etisk korrekt, når nu borger er syg, og ikke er bevidst om adfærd. Nogle har oplevet det personligt grænseoverskridende at skulle sige fra på en tydelig måde. Medarbejderne har dog erfaret, at borger reagerer positivt på grænsesætning, og at det derfor føles i orden for dem selv, at italesætte en grænse for f.eks. spyt og spark.

Der arbejdes med følgende opmærksomhedspunkter/aktioner vedr. samarbejde med borger omkring personlig hygiejne og bad:

Timing

Erfaring /eksperimenter har vist, at ud over at anvende ovennævnte pædagogiske redskaber er timing en vigtig faktor i forhold til at få borger til at samarbejde til såvel personlig pleje som til at drikke og spise. Hjælp tilbydes tidligt og fleksibelt. Pga. store udsving i stemningsleje har det vist sig, at det ofte er en god ide at trække sig af relationen, hvis borger er vred og således prøve til senere. Ofte kan en pause på få minutter og op til ½ time være tilstrækkelig til at den nødvendige pleje og ernæring kan gennemføres med samarbejde.

Hårvask i seng

Da brusebad og hårvask under bruser har fremkaldt stor frustration/vrede hos borger og med magtanvendelse til følge reflekterer medarbejdere over andre metoder, bl.a. tørvask af hår. Der reflekteres over, hvor lidt og hvor sjældent borger kan nøjes med brusebad, om brusebad overhovedet er nødvendigt, samt alternative metoder, f.eks. indlede med fodbad og afslutte med hårvask, tildækning af krop med håndklæder under brudebadet, m.v.

Der eksperimenteres efterfølgende med hårvask i sengen. Kugledynen bibeholdes næsten op til skulder, så varme og tryghed bevares. Der anvendes plast under skulder og hoved, plasticpose hvori vand kan løbe ned og vand fra 2 kander. Borgers nakke hviler på øverste kant af madrassen, mens hovedet ”rækker ud” over sengekanten og støttes af hjælper.

Borger nyder hårvask og hovedbundsmassage i en sådan grad, at hun selvbenævner, at det er dejligt. Efterfølgende samarbejder hun til føntørring af hår.

Nedre hygiejne/personlig pleje i seng

Da borger efter fald bliver sengeliggende, udføres nedre hygiejne i sengen. Borger afdækkes så lidt som muligt og kugledyne anvendes som tryghedsskabende foranstaltning og afværger samtidig borgers fægtning /slåen ud med arme, idet dynen bibeholdes på overkroppen, mens hygiejne udføres. Der gives tæppe over benene. Når borger vendes på siden erstattes kugledyne med tæppe, da kugledyne er for tung. Borger hjælper selv til ved vending, idet hun tager fat i sengehesten.

Borger formår i langt højere grad at samarbejde og acceptere nedre hygiejne og bleskift. Det samme gør sig gældende for øvre hygiejne, vask af fødder, hudpleje og tøjskift. Opgaverne udføres i sengen og der anvendes positiv ledelse som ovenfor beskrevet.

Medarbejderne har erfaret med nogen forundring, at borger langt bedre kan samarbejde til pleje og hårvask, når hun ligger i sengen varmt, trygt og godt tildækket så langt dette lader sig gøre. Medarbejderne vil afprøve denne praksis hos andre borgere.

Der arbejdes med følgende opmærksomhedspunkter/aktioner vedr. ernæringsproblematik:

Tværfaglig ernæringsscreening

Mulige årsager til vægttab gennemgås efter screeningsskema, handlinger aftales og uddelegeres.

Såvel sygeplejerske, kontaktperson, ernæringsassistent, som øvrig team udtrykker at screningsskema er et effektivt arbejdsredskab, som sikrer at medarbejderne kommer hele vejen rundt om problemet.

Struktur

Fast struktur ved hovedmåltiderne, hvor borger placeres ved lille spisebord og skærmes fra andre beboere. Borger falder til ro og spiser.

Det er ikke altid muligt at ledsage borger til spisebord. I stedet serveres mad, der hvor borger er. Det betyder desværre, at borger ikke altid opnår hensigtsmæssig siddestilling under måltid, hvilket er vigtigt for at kunne bevare færdigheder.

Pædagogisk måltid

Tilstedeværelse af en medarbejder under måltid skaber mulighed for at give passende hjælp. Borgers funktionsniveau svinger fra at kunne spise selv til at skulle mades.

Andre tiltag i forbindelse med måltider

  • Der serveres fristemad eller små fristelser, hvilke borger oftest spiser, når det sættes frem.
  • Der serveres delvis blendet mad, da gummerne samtidig stimuleres, når der fortsat skal tygges.
  • Der foreslås spiseredskaber med større greb, hvilket ikke afprøves, da borger efter fald bliver dårligere og skal have hjælp til at spise.

Vedligeholdelse af mundhule og tænder

Fluor smøres på tandkød og der sker tandbørstning med blød børste. Kontakt til omsorgstandpleje. Blødning af tandkød aftager. Borger afviser samarbejde med omsorgstandplejen.

Aktioner iværksat på baggrund af ændret tilstand efter fald:

Mobilisering /forflytning til kørestol

Efter flere lægetilsyn samt røntgenundersøgelse, hvor brud afkræftes, vurderes stå og gang funktion af fysioterapeut. Borger viser sig at have meget usikker ståfunktion trods støtte af to personer. Borger har ingen gangfunktion og kroppen falder spontant til venstre side. Der bestilles kørestol og forflytning foretages med personlift.

Borger liftes nu over i kørestol og formår at opholde sig i denne på fællesarealer i længere perioder (timer). Borger virker velbefindende og udviser ingen vrede herved. Andre borgere møder nu borger med venlighed.

Trykforebyggelse

Trykforebyggelse i forbindelse med sengeleje og som følge af ændret tilstand. Der bestilles trykaflastende madras. Der observeres ingen hudproblemer.

Smertebehandling

Kontaktperson og praktiserende læge er hyppigt i dialog med henblik på at tilpasse smertebehandling efter borgers behov og evne til at indtage medicin-dispenseringsformer (fra tablet til flydende form til stikpiller og smerteplaster). Borger skønnes at være smertedækket, da borger ikke er klagende, er mindre udad reagerende og tillader nærhed.

AFSLUTTENDE WORKSHOP finder sted d. 24.05.13 og har til formål at evaluere aktioner, indsatsens mål og forløb samt demenstrænerens metodeintervention.

Ved workshoppen deltager teamleder, demensnøgleperson, 8 medarbejdere, demenstræner og demenstrænerkoordinator.

Evaluering af aktioner

Se delkonklusioner ovenfor.

Evaluering af mål for borger

Målet blev delvist indfriet, hvilket ses ved at borger nu accepterer nærhed, fremstår velsoigneret og mindre forpint og kan være en del af fællesskabet. Borgers vægt øges ikke, da ændret tilstand medfører nedsat appetit og vægttab på i alt 6-7 kg.

Evaluering af mål for medarbejdere

Medarbejderne udtrykker større indsigt i kommunikation og relationsopbygnings betydning og anvender ny viden relevant.Medarbejderne er i stand til at nuancere deres indsats, analysere situationen og reflektere over egen og andres praksis. De har fundet metoder til at løse relationelle udfordringer og til at bringe borger til at samarbejde uden brug af magt. De kan anvende redskab til ernæringsscreening.

Evaluering af forløb

Medarbejdere og teamleder giver udtryk for et konstruktiv og lærerigt forløb, karakteriseret af målrettethed, gennemsigtighed og en anerkendende og positiv tilgang. Medarbejdere ser stor overførselsværdi til andre borgere med komplekse problemstillinger.

Evaluering af demenstrænerens metodeintervention

Det fremgår at aktionslæring har flyttet ved medarbejdernes grænser, hvilket understøttes af følgende udsagn vedr.:

Den eksperimenterende tilgang

  • Nu tør vi eksperimentere og prøve forskellige ting af. Det meste er jo lykkedes rigtig godt
  • Vi vil blive ved med at arbejde på den måde (eksperimenterende). Vi har mange borgere, der vil kunne drage nytte af det

Refleksiv metode

  • Refleksionerne har været rigtig gode
  • Refleksion har skabt fokus på de gode historier

Den anerkendende tilgang

  • Der er blevet flere af de gode historier, og vi har selv været med til at skabe dem
  • Vi vil bære de gode historier ud i organisationen
  • Vi anerkender hinandens forskelligheder men har samtidig opnået fælles tilgang i indsatsen
Opsamlet læring - dato angiver notens indskrivning.
1 (...)
Refleksioner over og vurderinger af indsatsen
Der fremhæves flere faktorer der har haft afgørende effekt for (...)

Der fremhæves flere faktorer der har haft afgørende effekt for positivt resultat af indsats.

Der har været høj grad af vilje til læring til stede blandt medarbejdere og leder. Medarbejderne har udvist stort engagement og nysgerrighed i forhold til hinandens praksis, hvilket træner har medtænkt i sit metodevalg. Træner har således gennem hele forløbet benyttet fælles refleksion frem for at opretholde et individuelt refleksions rum, hvilket har vist god effekt og været gunstigt for samarbejdet i teamet. Med afsæt i en fælles forståelsesramme, er der skabt fælles retning i tilgangen til borger og i forhold til den samlede indsats.

Fokus på den gode historie og succeserne har givet mere energi og motivation til at arbejde med udfordringerne. Alle har følt sig ansvarlige herfor og alle har løftet opgaven.

Medarbejderne har taget principperne for funktionsstøttende kommunikation til sig og anvendt principperne bevidst og konsekvent. Principperne har udfordret medarbejderne i deres vanetænkning, hvilket har skabt en afgørende forandring i tilgangen til borger.

Der har gennem forløbet været kontinuitet og stringens i forhold til evaluering af aktioner som afsæt for nye handlinger, hvilket har bibragt forløbet en særlig dynamik. Teamleder har været engageret, synlig og tilgængelig for sparring og har sikret deltagelse af relevante aktører ved workshops, evalueringer og i det daglige samarbejde.

Opsamling og konklusion
Indsatsen nåede de fastsatte mål (med undtagelse af ambition om (...)

Indsatsen nåede de fastsatte mål (med undtagelse af ambition om vægtøgning).

Det styrkede samarbejde med borger betyder, at der er opnået:

  • Regelmæssig og sufficient hygiejne
  • Regelmæssig kost (dog ikke sufficient indtag)
  • Regelmæssigt medicinindtag
  • Inklusion og tilknytning

Samarbejde med andre fag personer, herunder:

  • Fysioterapeut vedr. mobilisering og forflytning
  • Sygeplejerske vedr. medicinske/somatiske problemstillinger
  • Ergoterapeut vedr. sanseintegration/tryghed (kugledyne)
  • Diætist vedr. sufficient kost

Medarbejderne fremhæver følgende erfaringer/ny viden:

  • Kontakt ø har positiv effekt på indtag af måltid, stemningsleje og psykiske velbefindende
  • Invitation til kontakt ø i egen bolig lader sig kun gøre, når borger er imødekommende og positiv for kontakt
  • Timing er vigtigt i forhold til at få borger til at samarbejde
  • Når borger modtager tidlig og fleksibel hjælp er hun efterfølgende mere venlig og imødekommende
  • Når der skabes god kontakt før opgave indledes, kan borger efterfølgende bringes til at samarbejde
  • Gennem positiv ledelse kan borger bedre acceptere og indgå i samarbejde
  • Borger profiterer positivt af at blive fulgt på egne initiativer og kan følgelig samarbejde, hvor hun tidligere ikke har kunnet
  • Borger kan bedre samarbejde til pleje og hårvask, når hun ligger i sengen varmt, trygt og godt tildækket
  • Borger falder til ro og spiser, når der er fast struktur omkring måltiderne

Der ønskes fortsat samarbejde med DemensCentrum Aarhus omkring følgende:

  • Aktuelt intet
  • Demensnøgleperson inddrages ad hoc til sparring, og føler sig efter deltagelse i demenstrænerforløb klædt på til opgaven

Teamet arbejder selvstændigt videre med dokumentation og videndeling, og beslutter at bringe positive erfaringer ud i øvrige dele af organisationen.

Anbefalinger til det fremadrettede arbejde
Progression i borgerens sygdomsforløb fordrer at indsatsen kontinuerligt justeres, hvorfor (...)

Progression i borgerens sygdomsforløb fordrer at indsatsen kontinuerligt justeres, hvorfor det anbefales at arbejde videre med:

  • Struktur og planlægning med fokus på fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne
  • Kommunikation og tilgang med fokus på at forstærke funktionsstøttende kommunikation 
Bilag/kilder
Kontrakt, referat fra opstartende og afsluttende workshop, dagbogsnotater og videooptagelser (...)

Kontrakt, referat fra opstartende og afsluttende workshop, dagbogsnotater og videooptagelser vedlægges ikke pga. personfølsomme oplysninger, men er dog til rådighed for afklaring af eventuelle uklarheder i rapportens konklusioner og vurderinger.

Bedøm artiklen

Dig:
/5
Snit:
Tak for din bedømmelse (du gav /5). Du kan ændre din bedømmelse ved at genindlæse siden.

Værktøjer

Mærke

Intet mærke tilknyttet denne artikel

Øvrige emneord

Dokumentinfo

Publiceret af
Tina Normann Andersen
23.07.2014 kl. 08:38:21

Hop til afsnit